bla*net
Arkiv bla*net adresser
Dille & Leander




De Bedste Billeder

...er det ikke just. Men det er dem jeg har! Og jeg har selv taget dem! Problemet er selvfølgelig ophavsret. Vi kan ikke bare hugge andres billeder fra aviser, blade - SLET ikke fra TV - og så viderebringe dem. Det KAN koste dyrt - Hvormeget er det nu Jyllands-Posten skal betale?

Jeg arbejder på en længere artikel om hele festen i Hillerød, med billeder. Men den kommer til at handle mere om Hillerød og festen der, end om brylluppet. Der var nemlig fest i Hillerød lørdag aften. :-)

Frederiksborg Slot

Dette er lige før de sidste gæster ankommer. De fleste "almindelige gæster" er kommet af "bagdøren" med bus. Dette er så tæt, som vi fysisk kan komme uden at være inviteret til selve kirken. Men DR og TV2 var tættere på. TV2 har et kamera til venstre for indkørslen til slottet. Der står et hjemmeværnsorkester på højre side. Der står to gardere vagt helt nede ved porten.

Det første glimt!


Her er festens ene midtpunkt, og absolut mest populære person i Danmark. Billedet er taget ind gennem sideruden på den kongelige Rolls Royce, mens Alexandra Manley er på vej til Fredensborg Slotskirke. Billedet er kraftigt beskåret, fordi der var en masse reflekser i bilruden og afstanden er ikke helt rigtig. Men man har kun et forsøg, selv om bilen kørte langsomt forbi. Men vi var tæt på - afstanden har været ca. 2 1/2 meter.

Vielsen

Vi var et par tusinde mennesker, der overværede det hele fra Torvet i Hillerød.
Her bruden netop ankommet til Slotskirken, og jeg er nået til Torvet.
Vielsen er i gang - præsten, professor Chr. Thodberg, har netop holdt sin formaning. Da Alexandra Manley kort efter udtaler to faste og tydelige "Ja" jubler alle henrykt. Da hun til sidst omtales som "prinsesse Alexandra af Danmark" lyder det som når Danmark scorer et mål i Parken - med flag og det hele!

Mit Bryllupsbillede!

Jeg synes selv, jeg var mere en heldig. Tænk hvis jeg havde stået på den anden side af vejen, eller hvis de øvrige tilskuere havde været mere ihærdige. Ikke at de ikke forsøgte at spolere billedet:
Det er prins Joachim, hvis hånd kan ses bag prinsesse Alexandra af Danmark. De er nu på vej til Fredensborg, og Fredensborg Slot, hvor bryllupsmiddagen finder sted.

Foto/tekst: Leif E. Andersen

Copyright 1995, BLA*net's Danske Nyheder


Tilbage til FORUM