Således skriver apostelen Paulus i sit brev til menigheden i Filippi*)
Glæd jer altid i Herren. Jeg siger igen, glæd jer. Lad alle mennesker mærke, at i har et mildt sind. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse. Så skal guds fred, som overgår alt forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus. - Amen.
Kære brudepar:
Hvis nu Paulus havde udtrykt sig på engelsk. Især de ord, "Glæd jer altid", så ville han nok havde sagt det på samme måde som dagens brudgom, da han på sin forlovelsesdag, hin 31. maj, af en påtrængende journalist, blev spurgt om hvad det unge par ville tage sig for i de nærmeste dage? Hans svar lød: "Going on - being happy"
Jeg for min del har aldrig før før hørt en ublufærdig nyfigenhed blive fejet af bordet med en så opbyggelig bemærkning. Going on - being happy!
Blive ved med at være glad. Holde fast ved den lykke, der allerede er fundet. Det er et kontant udtryk for hvad ægteskabet er og hvad glæde og lykke betyder. Nemlig, at det er noget De selv er ansvarlige for. Det er noget, vi skal tage os af, så langt evner og kræfter rækker. I den forbindelse kan jeg ikke glemme konen, der engang fik det traditionelle og skrækkeligt moderne spørgsmål: Er du lykkelig? Og svarede: Jeg VIL være lykkelig.
Men for mange er lykke ikke noget man vil, men noget man venter på, uden at komme ud af stedet. Ligesom når man et helt liv igennem kan gå og vente på den store gevinst. I denne venteposition tænker man kun på sig selv, og bliver en pestilens for sine omgivelser. For hvem gider tænke på sine omgivelser, når hele tiden tænker på den store gevinst. Anderledes er det med lykken. Lykken er i andre og især i en anden, som man elsker og slet ikke kan undvære og vil gøre alt for. Og derfor er det et tegn på en stor glæde, at nogen binder sig sammen i ægtestanden. Og dermed af hjertet siger: Jeg VIL være lykkelig. Glæden og lykken vælder ud af den kærlighed, der får alt menneskeligt til hænge sammen. Især mand og kvinde. Den kærlighed, der giver sammenhæng - det er noget andet og mere end det man ellers blasert giver navn af kærlighed. F. eks. de følelser, sværmer hid og did uden at falde til ro, bestemt af det, jeg føler i dette øjeblik, [utydeligt]
Det er ikke den kærlighed, der her er tale om, men den længsel, den udholdenhed, der tydeligt tør nævne alle sine holdepunkter og alle sine mål ved navn. Derfor er det et sikkert livstegn når der sker at et brudepar i dag siger ja til alle de store løfter om, hvad der end sker, at elske og ære hinanden indtil døden skiller dem ad.
Kærligheden vil selv bygge, ikke nøjes med lidt. Kærligheden er altid kontant. Det kan vi ikke - det burde vi ihvertfald ikke kunne løbe fra, når vi hører hjemme i den kristne kulturkreds. For så længe rygtet om Jesus af Nazaret lever, så ved vi, at i ham blev kærligheden et menneske og uafrystelig virkelig. Hans liv og hans død blev altid stående som en provokation overfor alle forsøg på, at reducere næstekærligheden til en række uforpligtende hensigtserklæringer. Jeg siger næstekærlighed, for hvor ligger næstekærligheden tydeligere end i ægteskabet? Den kærlighed er netop så bogstavelig en kærlighed fordi den kræver os hver dag. Og den livets lov kan vi læse i Bibelen, samtidig med at vi får den samme lov relateret af de dyreste erfaringer i vores eget liv, af situationer og oplevelser, som vi aldrig glemmer. Den lov kender vi: Du skal elske din næste som dig selv.
Sådan er kærligheden af den type, vi øser af - til lyst og glæde - og salighed. Men samtidig den klippe vi slår os på - og skærer os på, hvis vi svigter og skal holdes på plads. Og kærligheden bliver stående som vort livs fundament, hvad enten vi vil tro det - eller ej. Og skam få den, der vil forsøge at devaluere kærlighedens gaver og opgaver, for kærligheden er livsbetingende. Ja, man kunne, hvis man var rigtig alvorligt sige - den - er - livsfarlig! For den sætter altid livet på spil, og tvinger os uafbrudt til at vælge mellem lykken og ulykke. For når vi når dertil, at vi skal elskes og æres på den mest bogstavelige måde, når vi skal hjælpes og støttes og bæres - så ved vi, at alt uden undtagelse kommer an på andres udholdenhed og tålmodige omsorg - og trøst.
Hvis vi ikke vidste det før, for det gælder hele livet. Et spejlbillede af guds kærlighed, der til sidst for Jesu Kristi skyld vil føre os igennem dødens port ind i Guds Rige, og bevise at kærligheden ophører aldrig.
Og så til sidst, kære brudepar: I dag ønsker vi Guds velsignelse over jer og jeres liv med hinanden. Og alt kan sammenfattes i de ord: Glæd jer altid i Herren. Bliv ved med at være glade. Hold fast ved den lykke I har fundet. I dag og de sidste dage, har I været omgivet af lys, også meget kunstigt lys. Men det stærkeste lys, som vi alle sammen har kunnet se og som vi ser allerbedst i, det ægte lys. Det stråler ud af jeres glæde for hinanden og jeres kærlighed til hinanden. Bliv i den kærlighed, for at elske, det er liv - det er Livet!
[Herefter gik Chr. Thodberg over til selve vielsesritualet]
Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jers mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.
