Præsident Bill Clinton i København
For information in english, see the official government website.
I går aftes og i nat var der uroligheder på Nørrebro. Der var dog ikke forbundet til statsbesøget, siger Københavns Politi. Urolighederne startede, da 2 betjente blev lokket i baghold og overfaldet af unge 2. generationsindvandrere. Senere opstod slagsmål mellem de unge og politiet, der havde tilkaldt forstærkninger. Der blev også knust en del butiksruder. 7 unge blev arresteret og 3 betjente fik kvæstelser.
[Der har i nogen tid været konfrontationer mellem politiet og en mindre gruppe unge fra Nørrebro med indvandrebaggrund, der holder til på Blågårds Plads]
Gæsterne sidder ved ialt 14 mindre borde rundt i salen. Der er pyntet med danske markblomster - tema "Dansk Grøftekant". Forretten er vagtler i gele med prins Henriks egen vin til.
Mens gæsterne begynder at spise, spiller Livgardens musikkorps, der er placeret på balkonen en blanding af dansk og amerikansk musik.
Hun holder talen på engelsk.
Dronningen indledte med at byde velkommen til præsident Bill Clinton Besøget var en gengæld for det besøg, som kongeparret gjorde i 1991 i USA. Hun lagde vægt på de tætte bånd, der var mellem de to lande - ikke mindst udtrykt i Rebildfesterne på USAs uafhængighedsdag, 4. juli. USA var i dag også målet for mange unge, der rejste over for at bo og studere i landet - ikke mindst hendes egen søn, kronprins Frederik. Dernæst mindedes hun USAs indsats for Europas demokrati og frihed under 2. verdenskrig og ikke mindst i tiden derefter. Det er netop 50 år siden i år, at daværende udenrigsminister George C. Marshall annoncerede støtteprogrammet, der blev kendt som Marshall-hjælpen. Hans vision om et Europa til Ural blev ikke til realitet. Men de sidste ti år har landene i østeuropa fået nye muligheder. Der var desværre også en mørk side af jerntæppets fald. Danmark ydede også sin indsats for freden i verden (her nikkede Bill Clinton) ikke mindst i det tidligere Jugoslavien. Hun sluttede af med at fremhæve præsidentens interesse for og beslutsomhed i internationale spørgsmål - ikke mindst udtrykt i denne, hans anden periode. Hun opfordrede tilsidst alle til at hæve glassene og udbringe en skål for præsident Clinton og det tætte bånd mellem de to folk
Den amerikanske nationalsang spilles efter skålerne.
Præsident Clinton taler også på engelsk. Det bliver - desværre - simultantolket. [Dronningens tale var tekstet]
[Vi bringer et referat lidt senere - det var en overraskelse med den tolk, og programmet er desværre for stramt.]
Efter skålerne spilles "Kong Christian".
Derefter gås over til desserten, Charlotte-kage med champagne.
(Hovedretten var dyrekølle)
De to pansrede limosiner er parkeret oppe ved hovedindgangen - ingen er kommet ud endnu. Fortroppen standser igen.
Nede vest for København meldes om regn og torden. Det er dog byger, der driver syd på. Det er lidt mørkt i vejret her i Brønshøj, efter en morgen med fin solskin.
Umiddelbart foran præsidentens limosine rider en deling gardehusarer, med trompeter og pauker. De bevæger sig ned af slotsalleen til porten, og forbi de mange mennesker, der har stillet sig op. Der viftes med danske og amerikanske flag. Præsidenten vinker, men er vanskelig at se gennem de tonede ruder.
Turen går gennem Fredensborg by, og farten sættes op. De skyldes, at paukehesten Oliver som planlagt er trådt ud af kortegen. Paukerne er så tunge, at hesten kun kan bære dem kortere strækninger. Ruten går af Slotsgaden til rundkørslen.
Derefter kører bilerne og motorcyklerne til Mindelunden i Ryvangen.
Uden for afspæringerne, der følger Strøget, er flere tusinde mennesker allerede mødt frem.
Første punkt på underholdnignsprogrammet er gruppen Yellow Bellow.
Nu ses kortegens fortrop på Tuborgvej.
De 4 skridter æreskompagnierne af.
I Mindelunden er opmarcheret æreskompagnier fra Livgarden, flyvevåbnet, søværnet og hæren. Desuden er der indbudt en række veteraner fra frihedskampen - både sabotører, efterretningsfolk, folk fra den illegale presse, flygtningehjælpere og politifolk fra Amalienborg, der var i ildkamp med tyskerne efter interneringen af dansk politi. Også en lille gruppe overlevende fra de tyske koncentrationslejre er til stede.
Præsident Clinton går frem til billedhugger Aksel Poulsens skulptur, hvor to amerikanske marinere nedlægger præsidentens krans ved mindesmærket. Bill Clinton går frem og rette på båndene på kransen.
En trompetist spiller "The Last Post".
Derefter går præsidenten og Hans Hækkerup ned til gravene ved siden af. De står ret mens man spiller et vers af "Altid Frejdigt Når Du Går", frihedskampens sang.
Derefter hilser Bill Clinton på veteranerne fra frihedskampen. Han veksler et par ord med hver enkelt.
Derefter går han mod udgangen, hvor han skal møde de overlevende fra koncentrationslejrene. Kirkeminister Ole Vig Jensen (R) har sluttet sig til. De amerikanske sikkerhedsfolk har ikke tilladt, at der opstilles kameraer ved indgangen, så det er ikke muligt at se, hvad der foregår.
Mindelunden er gravplads for 105 frihedskæmpere, der sammen med ca. 100 andre blev henrettet af tyskerne eller faldt i kamp under besættelsen. De øvrige blev begravet rundt omkring på hjemegnens kirkegårde. Tyskerne brugte ikke blot arealet i Ryvangen til henrettelsesplads, men også som gravplads. Ialt 113 blev henrettet i Ryvangen.
Næste punkt på progammet bliver et møde med statsministeren på Christiansborg.
Bill Clinton sagde, at han var her i 1969 som fattig student. Han ville altid gerne have været tilbage hertil. Han er ked af at ikke kunne blive længere, ikke mindst fordi der er jazz-festival i byen.
Han kommer også ind på situationen i Bosnien.
(Vi prøver at få mere her senere fra bånd)
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen står ved siden af og nikker. De amerikanske journalister er tydeligvis ikke interesseret i at høre den danske regerings meninger.
Der har på forhånd været balade om netop denne "photo opportunity session". Samarbejdet mellem pressen - især DR/TV2 - og præsidentens sikkerhedsfolk om dækningen af besøget har haft en del knaster. Torsdag gik det op i en spids, da præsidentens folk forbød, at der blev stillet spørgsmål til præsidenten, og statsministeriet derefter forbød journalister (kun fotografer). DR/TVA truede med ikke at sende noget fra Christiansborg - men besluttede alligevel a.h.t. til offentligheden, og efter pres fra danske pressefolk fik også journalister adgang.
[Det regner nu kraftigt i Brønshøj - men ikke på Nytorv, hvor Niels Henning Ørsted Petersen med band spiller jazz.]
Et vildt rygte om, at 150 autonome, forklædt i jakkesæt, havde forsøgt at komme ind på Nytorv blev afvist. Politikommisær Kai Vittrup bemærkede tørt til DR-TV, at "Det var da glædeligt hvis de [autonome] var blevet mere velklædte!" Hvis en mand i jakkesæt påstod at han var autonom, så var det da også i orden - hvis han iøvrigt opførte sig ordentligt, sagde Kai Vittrup.
Der er nu tæt pakket med mennesker - både på det afspærede område på Nytorv, på Gammeltorv og de tilstødende gader. Enkelte dryp, men ingen regn endnu.
De særligt indbudte kommer ind og sætter sig. Det er bla. overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og repræsentanter for borgerrepræsentationen, der sætter sig til venstre.
Hans Otto Bisgaard præsentere "The præsident of the united states" og "The prime minister of Denmark".
[Referat her er indføjet senere, søndag. Talerne, der blev holdt på engelsk findes i fuldt referat]
Begge mænd går rund på scenen og vinker til publikum, der klapper. De sætter sig i højre side af scenen, på hver sin side af Lone Dybkjær. Der er et øjebliks tavshed, mens Bill Clinton siger et eller andet til statsministersfruen. Det er som om man venter på en 3. person - men så rejser statsminister Poul Nyrup Rasmussen sig, og går op på talerstolen.
Han indleder med at mindes hvordan USA redede Europa under de 2 verdenskrige og med Marshall-hjælpen for 50 år siden. Han mindes også verden, hvordan den så ud for blot 10 år siden, "Da Berlinmuren stadig stod der". Men på topmødet i Madrid i sidste uge mødtes de tidligere fjender, og den kolde krig var forbi. Nu skaber man fremtidens fredsalliancer, hvilket danskerne ved, ikke kunne være sket uden USA og dets præsident.
Intet var dog forudbestemt, og vi står overfor nye udfordringer og konflikter fortsatte han, men med mod, beslutsomhed og visioner kunne man ordne disse. USAs præsident havde vist et sådant mod. USA og Danmark havde altid haft et nært venskab og delte det samme syn på menneskerettighederne - også selv om vi af og til stod alene. De to lande deler også synspunktet om et udelt og demokratisk Europa - også med alle staterne i Baltikum.
Statsministeren sluttede af med at sige, at USAs præsident ikke kunne være kommet på et mere historisk og afgørende tidspunkt end nu. Danmark vil være med i fremtidens alliancer, og USA kan fortsat regne med, at vi vil gøre vores del.
"Vi byder hermed velkommen til USAs præsident, Bill Clinton!"
Så brød jubelen løs, mens Bill Clinton gik op på talerstolen og ordnede sine papirer.
Først takkede han alle de tilstedeværende for modtagelsen - og særligt dem, der havde sørget for underholdningen mens man ventede. Derefter takkeden han for tålmodigheden - ikke mindst fordi man ventede på, at den første "siddende amerikanske præsident" fik sit ben i orden, så han også kunne blive den første "stående" præsident! Han kunne huske Københavns skønhed og befolkningens varme fra sit sidste besøg - som en almindelig student i 1969.
Det var en historisk uge, hvor Nato havde taget et skridtet i retning af møde det 21. århundredes sikkerhedsmæssige udfordringer. 3 lande var inviteret ind i Nato og døren åbnet for alle demokratier i Europa, så den 50 år gamle drøm om et udelt, demokratisk og fredeligt Europa kunne realiseret. Han takkede Danmark for at gå først i dette arbejde.
USAs forbindelse med Danmark rakte længere tilbage end noget andet land i verden, sagde han og nævnte Karen Blixen, Peter Høeg og Søren Kierkegaard og H. C. Andersen som danskere, amerikanerne havde haft glæde af. "Det siges, at enhver dansker har en slægtning i USA - I dag kan jeg sige, at alle amerikanere ved, at de har en ven i Danmark!"
Han fortsatte med at sige, at Danmarks betydning for fremtiden var langt større, end man skulle tro på baggrund af størrelsen. Det var der 3 grunde til: (1) Danmark har vist, at man kan skabe et land, hvor man både kan skabe en stærk økonomi og tage godt af sine medborgere samtidig. Ideen om livslang uddannelse kunne USA lære en del af, mente han. (2) Danmark har vist, hvor effektiv en nation kan være, når den handler med medfølelse og humanisme - f.eks. da de danske jøder blev reddet under 2. verdenskrig. (3) Lige siden vikingerne havde danskerne flyttet grænser på alle planer - Tycho Brahe i verdensrummet, Niels Bohr i atomet - og det sidste halve århundrede havde danskere set ud over egne grænser og hjulpet andre imod fattigdom og for menneskerettigheder. Danmark gik også forrest i kampen mod terrorisme - Danmark stiller flere fredsbevarende styrker end noget andet land i verden i forhold til indbyggertallet. Han sagde, at det burde danskerne være stolte af - og han ville takke Danmark på amerikanernes vegne for denne indsats.
Det var nu nødvendigt at følge det danske eksempel, sagde han, og så i Madrid-topmødet det første skridt imod at overskride en ny grænse - Europas deling. 44 lande fra hele kontinentet kom til Madrid for at arbejde for en fælles fremtid. Nato - historiens mest succesrige forsvarsalliance - rakte hånden ud til Ukraine og Rusland, samtidig med at man inviterede 3 lande indenfor. Han havde set resultatet allerede i Polen - et folk, der greb øjeblikket og ændrede sin historie - og nu lød parat til at sikre friheden også for andre. Eller i Rumænien - der befriede sig selv fra tyraniet og er besluttet på at gribe sin chance når den kommer. Han takkede Danmark for at have rakt ud til Estland, Letland og Litauen og hjulpet dem til at styrke deres demokratier, økonomier og skabe den Baltiske Bataljon, så også de kunne indtage deres plads i Europa.
Tilsidst sagde han, at USA takkede de visionære europæiske ledere, der havde gjort Nato succesful og medvirket til at omforme det blodigste kontinent i det 20. århundre til et kontinent af frihed, fred og håb i det 21. århundrede for de unge. Han opfordrede alle i Danmark, i Europa - ja hele verden om at holde frihedens flamme højt, udbygget det bemærkelsesværdige atlantiske samarbjede og fjerne forhindringerne for en bedre fremtid for alle på dette kontinent.
"Lad os lukke historiens kløft, lad os skabe et 21nde århundrede fuld af muligheder, sikkerhed, fred og frihed - for børn i Danmark, Europa og USA. Det kan blive den bedste tidsalder i menneskehedens historie. Vi må følge jeres eksempel i fremtiden! Tak - og Gud velsigne jer!"
Der lød nogle buh'er, da Poul Nyrup Rasmussen gik på talerstolen først - men begejstringen var ubetinget, da Bill Clinton talte!
Talen var overraskende, ved at den var rettet mod danskerne, ikke så meget til amerikanerne, som det egentlig var ventet.
Omkring 80.000 har været tilstede på de to pladser, oplyser politet.
Kl. 16.28 kørte bilerne væk. Ifølge det oplyste skal han nu skynde sig hjem til Al Gores datters bryllup i aften i Washington, amerikansk tid.
[Autonome forsøgte forgæves at forstyrre talen ved at fyre et par nødblus af et par gader væk under talen. Det blev lidt af en fuser - ingen bemærkede det, og politikommisær Kai Vittrup kaldte det "blot festfyrværkeri" :-)]
Kort efter går et par fra hans personlige stab også op af trappen, mens de danske gæster går tilbage i sikker afstand af flyet.
Motorerne starter - en secret serviceagent står lige under den ene motor, mens det sker. Det ser ud som om hans hår er ved at blive suget ind, men han rør sig ikke!
Netop nu har hjulene forladt landingsbanen, og flyet er nu på vej op i det luftrum, der af sikkerhedshensyn er "helt tomt" for almindelig flytrafik.
Da kameraet på taget af politigården følger flyet op fra Kastrup - hænger der pludselig en mand på hovedet i en snor midt i billedet. Det er en bungee-jumper i Sydhavnen, der hænger i en høj kran.
Besøget er slut.
Relevante henvisninger
| Fredagens modtagelse
| Dagens nyheder
| nyheder@blanet.dk
| Forum