Rigsrevisionen hører direkte under de politisk valgte statsrevisorer. Formanden for statsrevisoren, Ivar Hansen (V) er enig i kritikken, selv om Rigsrevisioen de sidste par år har bevæget sig i den rigtige retning. Ivar Hansen siger til DR, at de allerede har gjort opmærksom på problemerne. Rigsrevisionen skal blive bedre til at lave tværgående revision, og kunne gå ind i de forskellige områder, for at prissætte ensartede funktioner rigtigt.
EU-møde
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) orienterede i dag Folketingets
partier om status efter sidste uges ministerrådsmøde i EU om
regeringskonferencen. Mimi Jakobsen (R) mente på baggrund af mødet, at
det var for tidligt endnu at slå fast, om resultatet af konferencen
ville berøre de danske forbehold. Derimod mente Venstres Uffe
Ellemann-Jensen, at det var på tide, regeringen satte gang i debatten om
ophævelsen af forbeholdene. Både han og Per Stig Møller (K) beskyldte i
dag regeringen for at "male Danmark op i en krog", ved at fastholde
Maastricht-forbeholdende ubetinget,
Medicinsk Hash?
Der er politisk opbakning til en ide om at indføre brug af hash til
lindring af smerter hos f.eks. kræftsyge, AIDS-ramte, o.s.v. Ideen
stammer fra USA, hvor Californien og Arizona har indført muligheden.
Medlem af Folketinget for Venstre, læge Jørgen Winther, er tilhænger af
ideen - blot der bliver ført skarp, lægelig kontrol med, at kun
virkeligt syge får adgang til hash. Han er under ingen omstændigheder
tilhænger af fri hash, siger han til DR-TVA.
Tavse telefoner - igen
På 2. gang på få uger var 100.000 telefonabonnenter i Jylland uden
forbindelse i dag. I pinsen var det et kraftigt tordenvejr, der var
årsagen. I dag var det en gravko, der gravede et kabel over. Iøvrigt er
der stadig 870 familier, der endnu ikke har fået forbindelse efter
tordenvejret.
TV-debat - fortsat
I Jyllands-Posten søndag afsløres det, at baggrundshistorien til den
kommende TV-debat mellem statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), Uffe
Ellemann-Jensen (V) og Per Stig Møller (K) ikke var så enkel, som det
fremgik i fredags. Oprindeligt undersøgte DR-TVA muligheden for en debat
mellem statsministeren og Venstres formand. Uffe Ellemann-Jensen ville
imiderltid ikke deltage, da han skulle til konfirmation på det
tidspunkt. Et program med et båndet indslag med venstremanden,
efterfulgt af et direkte indslag med statsministeren blev foreslået, men
det ville Uffe Ellemann-Jensen forståeligt ikke medvirke til. Sagen blev
derfor droppet.
Men en eller anden havde givet en journalist fra BT et tip, og da han ringede til statsministeriet for at få en historie om, at Poul Nyrup Rasmussen ikke turde møde Uffe Ellemann-Jensen bekræftet, reagerede ministeriet ved at udsende indbydelser til de to partiledere. Hvorfor man anvendte kurer istedet for almindelig post er der ingen forklaring på. Statsministeriets embedsmænd, der arbejdede med sagen følte ingen tidspres, skriver Jyllands-Posten.
TV-duel igen
TV2 Nyhederne hævdede her til aften, at Uffe Ellemann-Jensen og Poul
Nyrup Rasmussen er blevet enige om en regulær TV-duel. Denne skal holdes
i TV2. Datoen er endnu ikke fastsat, men det skulle være "i starten af
juni".
Mord i Århus
Fredag eftermiddag fandt politiet i Århus liget af en 46-årig mand i en
lejet garage, hvor han havde indrettet sig. Han havde været forsvundet i
2 måneder, og undersøgelser tyder på, at han har ligget i garagen hele
tiden. Politiet har endnu ikke fundet motiv eller morder, men kigger i
første omgang i byens narko-miljø. Den myrdede havde en fortid som
hash-handler.
Familietragedie
Torsdag forsvandt en 35-årig familiefar fra sit hjem i Nibe. Med sig
havde han sine børn - en datter på 5 og en søn på 7. Han blev efterlyst,
fordi der var frygt for, at han ville skade sig selv og børnene. Frygten
viste sig begrundet - kort før midnat lørdag blev han fundet i sin bil i
live, ganske vist - men han tilstod straks at han have kvalt datteren og
druknet sønnen. Det var sket allerede torsdag. Derefter havde han
siddet 2 døgn i sin bil. Han blev i går søndag varetægtsfængslet, og
skal igennem en mentalundersøgelse.
Lov: Forbud mod kloning
Danmark har nu fået en lov, der reelt gør det ulovligt at klone dyr.
Loven tillader forskning og forsøg med kloning af dyr - således som det
skete på Forsøgscenteret i Foulum. Men dyrene må ikke vokse op. Efter
denne nye lov ville det kendte, klonede får "Dolly" fra Storbritannien
aldrig have fået lov til at vokse op.
Lov: Asylstramning
Kun Enhedslisten er imod en ny lov, der strammer reglerne for
asylansøgere. De vil nu blive frataget lommepenge, hvis de ikke
samarbejder med politiet. Det drejer sig om de tilfælde, hvor en
asylansøger har fået endeligt afslag på asyl, og derefter nægter at
medvirke til hjemsendelse. Ligeledes drejer det sig om tilfælde, hvor en
asylansøger nægter at oplyse hvor han stammer fra. Fratages de
lommepengene har de kun kost og logi tilbage.
at sam
Lov: Ny retspraksis
En ny rockerlov ændrer ifølge retseksperter på en gammel tradition i
dansk retsvæsen, nemlig at man er uskyldig indtil man er dømt skyldig.
Loven drejer sig om konfiskation af værdier, tilhørende rockere. De
risikerer fremover at få konfiskeret formuer, hvis ikke de kan
dokumentere, at pengene er tjent på lovlig vis. For øjeblikket kan
konfiskation kun ske, hvis politiet kan bevise at det er f.eks.
narkopenge. En dom for narkohandel er ikke tilstrækkelig. Også koner og
kærester til rockere kan risikere konfiskation. Justitsminister Frank
Jensen (S) erkender, at det er problematisk, "men jeg tror vi alle
oplever, at vi bringes ud i ydergrænsen" af frygt for rockerne.
[Det vælter i øjeblikket ind med lovforslag, vedtagelser eller forlig om samme. I denne uge går Folketinget på sommerferie, og traditionen tro bliver stort set alt lovgivningsarbejdet presset sammen i maj måned. Derfor bliver resumeet her meget mere summarisk og tilfældig end resten af året - men det er vi ikke ene om. :-)]
En dansker i New York
Anette Sørensens oplevelse med politi og børneværn i New York fortalte
hun danske tv-seere i Danmark i fredags. En båndafskrift af et af
programmerne er lagt ind på:
http://www.forum.dk/nyheder/artikler/NY-barn.html
Fredag aften sent sluttede Danmarks deltagelse i Sudirman Cup med et 3-2 nederlag til Sydkorea.
Spillere Sætscore Resultat Mixeddouble Marlene Thomsen/Jens Eriksen, DK 10-15, 0-1 KOR -Kim Dong Moon/Ra Kyung Min, KOR 13-15 Herresingle Peter Rasmussen, DK 15-6, 0-2 KOR -Park Sung Woo, KOR 11-15, 4-15 Damesingle Camilla Martin, DK 11-7, 1-2 KOR -Kim Ji Hyun, KOR 11-0 Herredouble Jon Holst-Christensen/Michael Søgaard, DK 11-15, 1-3 KOR -Kang Kyung Jin/Ha Tae Kwon, KOR 16-18 Damedouble Helene Kirkegaard/Rikke Olsen, DK 15-9, 2-3 KOR -Ra Kyung Min/Kim Shin Yong, KOR 15-11 =p Der spilles ikke om bronze (det skrev vi fejlagtigt i fredags), så Danmark og Indonesien endte på en delt 3. plads. Lørdag spillede Kina mod Sydkorea om verdensmesterkabet. Kina vandt med 5-0. Nu er den individuelle turnering gået i gang. Danskerne spiller første gang i morgen, tirsdag. DilleSport har lavet en special fra begivenheden på adressen: =p http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/vm97badm/
Man kan også abonnere på en e-post version. Tilmelding er automatisk. Skriv til adressen:
dillesport-request@blanet.dkmed overskriften "subscribe" (uden anførdselstegn) og et iøvrigt tomt brev. Skriv fra den adresse, hvor man ønsker at modtage e-posten. Hvis man sender fra en browser, så husk at sætte afsender i "indstillinger" hvis det ikke allerede er gjort.
K-Elitedivision Hillerød-HEI 0-7 (lørdag) Vejle-OB 0-2 B52-Rødovre 0-9Stillingen i elitedivisionen:
Hold Kampe V U T Målscore Point 1. HEI 24 22 1 1 140-21 67 2. Fortuna Hjørring 23 19 1 3 114-36 58 3. OB 24 15 1 8 59-42 46 4. Rødovre 24 12 3 9 75-54 39 5. Brøndby 23 7 2 14 49-74 23 6. Hillerød 24 6 1 17 34-114 19 7. Vejle 24 5 1 18 41-87 16 8. B52 Aalborg 24 4 0 20 25-109 12
M-Superliga AGF-Herfølge 2-2 (søndag) OB-AB 1-2 FCK-Silkeborg 3-0 Hvidovre-Vejle 0-1 Lyngby-Viborg 1-1Stillingen i superligaen:
Hold Kampe V U T Målscore Point 1. Brøndby 29 16 8 5 52-35 56 2. AGF 29 13 9 7 67-42 48 4. Vejle 29 13 9 7 50-34 48 3. Herfølge 29 14 6 9 42-35 48 5. AaB 29 12 9 8 43-34 45 6. OB 29 10 7 12 51-52 37 7. Lyngby 29 10 7 12 44-54 37 8. Silkeborg 29 7 14 8 43-51 35 9. FCK 29 7 10 12 31-42 31 10. AB 29 6 12 11 45-57 30 11. Viborg 29 6 10 13 30-50 28 12. Hvidovre 29 4 11 14 33-45 23
Den danske kører i Formel-1, Jan Magnussen, startede i den værst tænkelige situation. Efter lørdagens tidskørsler lå han på en 22. og sidsteplads. Hans holdkammerat og 1. kører i Stewart-teamet, Ruben Barichello, Brasilien, startede på en 17. plads. Allerede på 37. omgang måtte Barichello imidlertid gå ud, og Jan Magnussen valgte en forsigtig strategi. Det gav ham blot en 13. plads - tilgengæld fuldførte Stewart-vognen for kun 2. gang i dette års Grand Prix. Vinder blev Jacques Villeneuve, Canada, i en Williams-racer.
Vejret
En weekend med omskifteligt vejr - regn og solskin. I dag næsten
udelukkende regn over hele landet, og temperaturer omkring 10 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,4185 DKK, 1GBP 10,5238 DKK, 1DEM 3,8087 DKK 100JPY 5,5337 DKK, 100ITL 0,3856 DKK, 1AUD*) 4,9367 DKK 1FRF 1,1283 DKK, 1CHF 4,5853 DKK, 1CAD 4,6677 DKK 1IEP 9,7619 DKK, 1NLG 3,3872 DKK, 1XEU 7,4198 DKK 100ESP 4,510 DKK, 1NZD*) 4,4451 DKK, 1SEK 0,8449 DKK 10BEF 1,8451 DKK, 1NOK 0,9143 DKK, 100ISK 9,19 DKK 100GRD 2,383 DKK, 1FIM 1,2622 DKK, 1ZAR**) 1,4413 DKK 100PTE 3,768 DKK, 1SGD**) 4,4972 DKK*) AUD og NZD er fra fredag. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i fredags.
Obligationsrenter: 7,45% +0,03 (6% - 2026), 6,42% +0,04 (8% - 2006) Pr. 30/12: 7,70% 6,54% Aktieindex: 578,36 -4,02 KFX (mest omsatte aktier): 166,36 +0,44 Pr. 30/12: 471,95 136,13