Der var engang en pige, der hed Alice. En dag drømte hun sig til eventyrland. Det kom der en god historie ud af. Vi kender den som Alice in Wonderland. I dag skriver vi rigtig historie. I dag bliver drømme til virkelighed. I dag er vi lige midt i et virkeligt eventyr.
Kære Frøken Alexandra Manley og prins Joachim: Interessen for jeres bryllup er stor - rekord i antal journalister, af tv-kanaler - et mediebrag af dimensioner. En begivenhed, der optager mennesker fra nær og fjern. Måske spørger De efterhånden - hvis bryllup er det egentlig? Mediernes? Jeres? - eller vores? Brylluppet er naturligvis Deres og Deres families - men ærligtalt - De må dele lidt med os andre. De er et ungt, klogt og smukt par. De har stor udstråling. Men der gemmer sig mere bag vores interesse. Forklaringen ligger i Deres store, positive betydning for vores selvværd og identitet, som land og som folk. I Deres holdninger og beslutninger, i Deres livssyn.
De har valgt kærligheden og hinanden. De har valgt at overskrive grænser. To personligheder og to kulturer kan berige hinanden og os andre. Øst møder vest. De vil her i Danmark skabe det bedste sammen. Vel er De, Frøken Alexandra Manley, ikke kommet til et eventyrland, men Danmark er et godt land at bo og leve i. Vejret kan være omskifteligt. (pause) Den danske humorist Storm-Petersen har en gang talt om vejret. Som han har sagt det: "Alle taler om det, men igen gør rigtig noget ved det!" Og dog har jeg hørt at solen i dag har skinnet over Schakenborg.
Deres Livssyn og handlinger giver vore håb liv og vore drømme næring. De har turdet gøre det, der for mange forbliver en fjern drøm. Nogen lever kun i drømmen, andre søger livets mening i fortiden eller i fremtidens utopi. Vi skal tage ved lære af historien, ja - vi har brug for visioner og idealer, men vi har mest af alt brug for det virkelige, levende liv.
Kære frøken Alexandra og prins Joachim: Jeg tror at det er Deres fælles budskab til os alle. Gør Jeres valg. Tag ansvar. Realiser Jeres drømme. Vi har alle en pligt til at bruge det liv vi har fået. Når livslysten brænder, opleves lykken. Hvem vi end er, skal vi vælge livet. Fordi livets mening er selve livet. Som det leves - i fællesskab med andre. Hendes Majestæt Dronningen spurgte en gang, om det er lykken vi jager efter? Dronningen svarede selv klogt, at lykken har ingen fanget endnu ved kun at tænke på sig selv. Den smutter fra os, hvis vi tror vi kan gribe den uden at dele den med andre. Hvem vi end er - Alice i eventyrland - prins og prinsesse af Danmark - eller verdensborger - så kræver lykken, at vi deler glæde - og sorgen - med andre; Vi blomstrer i samspil og selskab. Det har vi alle tilfældes.
Kære vordende brudepar: De skal leve et godt liv. Deres tilværelse vil selvfølgelig blive præget af, at De begge fra imorgen er en del af det officielle Danmark. Også fremover vil øjnene hvile på dem. Det er ingen let opgave at repræsentere et land - oprigtigt talt kan det indimellem være lidt slidsomt, men vi er meget trygge ved det. De vil repræsentere Danmark på smukkeste vis. Og skulle de komme i tvivl om noget, kan jeg forsikre, at prins Joachims forældre kan give gode råd undervejs. Glem ikke Deres privat liv. Hold fast i retten til at være dem selv. De har også krav på et familieliv, selv om De er en ganske særlig familie. Husk at trække grænser - om nødvendigt sige stop. Det skal vi acceptere, det vil alle danske forstå.
Et ny liv ligger foran Dem begge. De, prins Joachim, har vi fulgt siden den 7. juni 1969. Nu skal De være ægtemand. Vi er stolte over, at de er prins af Danmark. Og De, frøken Alexandra, har allerede gjort et stort indtryk på os. Nu skal de være hustru og prinsesse. Vi glæder os til at lære dem bedre at kende. I et interview sagde De, at de er godt klar over, at da De sagde ja til prins Joachim, sagde De også ja til det danske folk. Tillad mig i aften, på hele Danmarks vegne, at sige ja til Dem. At byde dem velkommen til Danmark og ønske dem begge hjerteligt tillykke.
Må jeg bede alle rejse sig og deltage i et trefoldigt leve for det kommende brudepar!
Alexandra og jeg mindes stadig med dyb taknemmelighed, den dag i maj måned, hvor regeringen gav sin formelle accept af vores forlovelse. Vi vil for altid huske den hjerteligehed, ægte varme og venlighed, som regeringens medlemmer viste os ved den lejlighed. Vi følte også, at det var en tillidserklæring til os, som vi vil gøre yderste, for at leve op til.
I tiden fremover vil vi leve og virke på Schakenborg. Her er der mange opgaver, der skal løses - såvel ved godsets drift, som på det lokale egnsplan. Vi håber og tror, at vi sammen kan yde et bidrag til vor nye hjemegn, som i så høj grad er præget af de særlige vilkår, som er grænselandets og som også bliver vore vilkår.
Fremme af dansk kultur og erhvervsliv, såvel hjemme som i det fremmede, ligger os begge stærkt på sinde, og man vil ikke kalde forgæves på os til løsning af sådanne opgaver.
Endnu engang - hjertelig tak til statsministeren for de meget venlige ord.
