Elskede Alexandra!
Livet er en lang rejse, siges det. Du har rejst meget - du vil rejse meget, vil du rejse gennem livet med mig? Jeg spurgte dig om det, omend i andre ord, for snart et år siden, og du gav mig dit ja. Det gjorde du igen i dag. Rejsen har været lang, selvom den kun lige er begyndt! Med dig ved min side, med din hånd i min, skal vi sammen udforske hvad der er os ukendt - at leve sammen som ægtepar. Fra i dag sætter vi af sammen - du skal lede mig, såvel som jeg skal lede dig. Og der er ikke noget jeg hellere vil gøre, end de to ting. At følge dig vil være at støtte dig - at give dig den opbakning du behøver, hvis noget synes dig uvejsomt, at stole på dig, når du træffer en beslutning, at stå dig bi i dit valg. Hvordan skulle jeg ellers kunne leve op til den hengivenhed og tillid, du viser mig?
Fra første gang vi mødtes, har du vist mig en tillid, som er svær at hamle op med. Der har været mange oplevelser for dig, som har være hverdag for mig, siden du en kold og regnfuld onsdag i maj i år blev præsenteret for din kommende tilværelse. Det vil fortsætte, men fra nu af, er vi to. Nu skal vi begge i skole. Du har allerede været mig en god støtte og opbakning i den korte tid vi har kendt hinanden. Jeg ved også, at du fremover vil være det, for det ligger til dit sind at række en hånd ud, hvis det behøves. Ligeledes vil jeg yde dig al den bistand, du skulle få brug for. Det er det, vore løfter i dag til hinanden drejer sig om. At lære fra sig og samtidig tage ved lære, og derigennem sammen skabe et ubrydeligt fællesskab, som vore efterkommere kan efterleve.
Dear Mr. and Ms. Manley: From this day forth I shall be in debt to you. You gave me your consent to marry your daughter Alexandra. Today I did so. From this day on, my task shall be to take as well care of her, as you have hithertoo. This is also my privelegde, but most of all, it is my pleasure. The harmony in your family has let the foundation of Alexandras genuiness. Together, Alexandra and I, shall find our part, lay our foundation for the generations to come, in the spirit of the twosome harmony. You have placed in my hand, for me to have and to hold, your most precious treasure. Take my word of thankfulness for the pride I feel, to continue this legacy of harmony, hand in hand with Alexandra.
Kære mor og papa. At flyve fra reden er sjældent én handling. Man står på kanten, strækker sine vinger, mærker vinden. Måske tager man springet. Men før eller siden kommer man ud og flyve. Man vender tilbage til reden - men også dét afløses af stadig længere ture. Og så en skønne dag bygger man selv rede, på baggrund af den rede, man sprang ud fra. Jeg tog til Australien - jeg kom hjem igen. Jeg flyttede hjemmefra, men var stadig en hyppig gæst. Jeg tog til Hong Kong - og kom tilbage derfra - men ikke alene. Og nu skal jeg bygge rede med Alexandra. Det er et stort spring - det største - men med den opvækst man har fået, når I var reden, har I givet mig tryghed, indsigt, mod og mest af alt - planerne, tegningerne af reden, som Alexandra og jeg sammen skal bygge. I har taget kærligt imod hende, og vist hende, hvordan en rede bygges på vore breddegrader. Alt dette har I fra jeres forældre, mormor og morfar - mon mama et mon papa - Så når jeg takker jer for alt, hvad I har givet og for den støtte I har været og er, retter jeg også min tak til dem, der gav jer jeres flyvefærdigheder.
Elskede Alexandra: Du stolede på mig, og drog med mig til den tilværelse og det land, du knap nok kendte. Du har taget det land til dig og Danmark har taget dig til sig. Der er næsten intet tilfældes med din tilværelse i Hong Kong og den i Danmark, men du har på forbilledlig maner på kort tid lært en stor del af lektien. Den er ikke slut, og det bliver den aldrig. Jeg mindes, at lektier aldrig slutter [munterhed] men den er godt begyndt, og det er som bekendt, halvt fuldent. Nu skal du så ikke forlades til at tro, at vi allerede er halvejs - Nej, vi er kun lige begyndt!
Enhver begyndelse er svær, men vi er to - til gensidig støtte og glæde. Lektien er vor rejse gennem livet. Den rejse, som vil vare - evigt.
Hver især har vi fulgt en snor, som nu har flettet sig sammen i det bånd, der binder os i kærlighed. Ræk mig din hånd og lad os sammen drage videre på hvor færd. [Han kysser hende på hånden]
Deres Majestæter, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer. Jeg beder dem rejse dem, og sammen med mig, udbringe en skål for min brud, Alexandra!
