Sidst rettet: 02. oktober 1996, 20:38
Barometeret står på forandring - for Danmark, for Europa, for hele verden. Vi står midt i en teknologisk revolution. Økonomien er global. Massemedierne ophæver fornemmelsen af tid og sted. Landene knyttes stadig tættere sammen. Det er den ny virkeligheFor regeringen er hovedopgaven helt klar: Det drejer sig om at ruste Danmark og hver enkelt borger i vores land til at klare sig i det ny århundrede. Regeringen er allerede i fuld sving med at udviklet velfærdssamfundet til den ny virkelighed. Vi har eodt afsæt for at komme videre. Vi står stærkt, hvis vi fastholder den kurs vi har lagt og hvis vi følger konsekvent op med de nødvendige beslutninger.
Politik er andet end paragraffer og lovgivning. Det er også holdninger i hverdagsliv og arbejde. Fornyelsen af vores velfærdssamfund skal bygge på klare rettigheder og på klare pligter, på forventninger og på krav til den enkelte. Og netop her, i denned, skal ansvaret og pligtfølelsen styrkes. Vi skal værne om velfærdssamfundets grundlæggende kvaliteter, fælleskabets ansvar og ansvaret for hinanden. For sagen er jo, at fremtiden kræver mere samvirke, mere samhørighed og engagement - ikke mindre! Sammenhængskraften i vort samfund skyldes, at vi har en fælles interesse i samfundets kærneydelser: sygehusene, ældreomsorgen, skolerne og uddannelsesstederne, børnepasning - netop en fælles interesse. Vores samfunds særlige kvalitet.
Regeringen fremlægger i dag derfor et katalog af nye intitiativer, nogle af dem vil kunne gennemføres fuldt og helt i denne samling, andre skal igangsættes som led i en flerårig strategi. Fremtiden kræver mere samvirke, samhørighed og engagement - ikkendre! Velfærdssamfundets fornyelse skal derfor ske i et bredt samarbejde mellem stat, amter og kommuner, mellem arbejdsmarkedets parter, på arbejdspladserne i den offentlige og private sektor, i familierne.
Næste skridt i vores fornyelsesarbejde bliver en gigantisk, flerårig opgave. Vi skal have større kvalitet i vort velfærdssamfund. Vi skal sikre, at alle får en fair og ordentlig behandling, når borgere og virksomheder henvender sig til skattemyndighede, til miljømyndigheder og til retsvæsenet. Det samme gælder den handicappede, der ansøger om et hjælpemiddel, den arbejdsløse, der er i kontakt med arbejdsformidlingen og bistandsklienten, der henvender sig til sagsbehandleren. Det gælder også for patien på sygehuset og det gælder de tusindvis af mennesker, der svarer enhver sit, og engang imellem møder det offentlige, de offentlige myndigheder. En fair behandling på aftalte tidspunkter, rimelige tidsfrister og ordentlig og sikker sagsbehandling og ormation, der kan forstås - og rådgivning ligeså. Sådan skal det være. Vi skal give befolkningen større indsigt, mere indflydelse og bedre valgmuligheder i forhold til den offentlige sektor. Og familier og frivillige netværk må inddrages mere direkte isningen af opgaverne. For velfærdssamfundet er jo ikke kun stat, amter og kommuner. Vi ønsker mere omsorg og mindre emsighed! Vi skal sørge for, at samarbejdet mellem de offentlige myndigheder bliver bedre. Det må ikke være sådan, at en instans eller eontor siger: "Det er ikke mit bord". Stivnede organisationsformer må fornys. Ny teknologi og internationale vilkår ændrer hastigt grundlaget for den offentlige virksomhed. Et tæt samspil mellem den offentlige og private sektor er nødvendig i det modernelfærdssamfund. Vi ønsker mere omsorg og mindre emsighed! Derfor skal der holdningsskifte til - derfor skal der større gennemsigtighed og klarere ansvar til.
Langt de fleste offentlige ansatte vil jo hellere end gerne gøere et godt og professionelt stykke arbejde. Og heldigvis det også sådant for de fleste. Men regeringen lægger op til at der i fremtiden stilles bedre og mere præcise krav til ledere og til arbejdere - om bedre samarbejde og opblødning af de gamle faggrænser. Men så skal vi også på vor side tilgengæld - politisk og administrativt - give gode rammer for udviklende arbejde i et inspirerende arbejdsklima. Det er vejen til bedre service. Nogeor noget.
Et samfund kan ikke eksistere uden regler, men der er forskel på rimelige, nødvendige regler og så overregulering. Det er derfor nødvendigt, at samfundets regelgrundlag kommer til eftersyn og moderniseres. Færre og bedre regler - det er ledetråden. Allde i 1995 gik regeringen i gang med at lette de mindre virksomheders administrative byrder. Vi kan nu se på de mange positive reaktioner, fra virksomheder og organisationer, at vi har taget fat på et rigtigt og vigtigt område. Derfor vil arbejdet blivertsat og forstærket. Årets lovprogram indholder derfor flere forslag på området, og vi har udpeget de ministerier, der skal gå foran.
Sygehusene - og psykiatrien står i centrum for denne regerings kvalitetsindsats i de kommende år. Danmark har jo grundlæggende et godt sygehusvæsen. Et dygtigt personale gør hver dag et stort arbejde for at give vore syge mennesker en god og omsorgsfulehandling og pleje. Men der er også problemer - Der er også problemer. Mange steder er der fortsat uacceptabelt lange ventetider - flere steder er det svært at skaffe kvalificeret personale. Regeringen tog fra starten fat om problemerne, sammen med amtog kommuner, og der er da også de seneste år tilført sundhedsvæsenet forøgede resourcer. En stærkere indsats på sundhedsområdet står fortsat øverst på dagsordenen også ved de kommende finanslovsforhandlinger. Men problemerne løser vi ikke med penge alene, det kan vi ligesågodt også erkende ligeud. Der er behov for forandringer - der er behov for bedre samarbejde - der er behov for en klarere arbejdsdeling mellem sygehusene på tværs af amtsgrænser. Specialefelingen mellem sygehusene skal ændres, så vi får kortere ventetider og bedre kvalitet til gavn for patienterne. Ledelsen på sygehusene må styrkes, der er brug for reformer af den økonomiske styring. Vi skal styrke det frie sygehusvalg og sikre bedre braf de samlede resourcer. Regeringen har i dag modtaget den første rapport fra sygehuskommisionen, om sygehusbetjeningen i hovedstadsområdet og til nytår ved vi, at sygehuskommisionen fremlægger sine samlede forslag til fremtidens sygehusvæsen. Både nu til den tid vil regeringen herefter fremlægge sine forslag om de nødvendige forandringer og krav til et forpligtende samarbejde.
Regeringen har meldt klart og kompromisløst ud når det gælder de mest udsatte grupper i vort land. Det er enkelt og ligetil: Vi vil sætte en stopper for udstødningen af mennesker i Danmark! At selv det svageste menneske kan få et værdigt liv - det er se kernen i regeringens politik. Forholdene for sindslidende i Danmark er blevet bedre, men de er langt fra blevet gode nok. Der altfor stor forskel i den offentlige indsats fra amt til amt, og fra kommune til kommune. Distriktpsykiatrien skal udbygges bringes til at fungere bedre. Derfor er der udarbejdet detaljerede handlingsplaner og vi skal vurdere konsekvent og løbende om der nu fra alle sider leves op til de fine planer. Jeg kan forsikre for, at regeringen vil følge denne indsats meget tæt. Deral også etableres flere døgnscentre, bofællesskaber og akut-boliger, og det opsøgende arbejde skal ikke mindst styrkes. Vi skal udbygge støtte- og kontaktnettet, der kan give hjælp og opbakning til ensomme sindslidende. Vi vil ikke henvise syge mennesktil et isoleret liv uden netværk eller kontakt til andre.
I de seneste år har vi set en række ulykkelige drab og tragiske skudepisoder, hvor psykisk syge mennesker har været indblandet. Derfor har regeringen taget initiativ til, at få udarbejdet en mere sammenhængende indsats særligt overfor sindslidende lovotrædere. Vi ved også, at i storbyområder med mange psykisk syge mennesker er der stadig flere, der søger til den lokale præst. Det gælder ikke mindst unge med sårbare sind. Mennesker, som har brug for nærvær og samtale med en, som ikke er behandler ellpå anden måde repræsentant for autoriteterne. Derfor vil kirkeministeren stille ændringsforslag til finansloven om et antal ekstra præstestillinger, som efter samråd med biskopperne, primært skal fordeles i disse områder. Og lad mig understrege endnu eng: Vi bor ikke i noget pas-dig-selv samfund - og vi kommer heller ikke til det, hvis det står til denne regering - og det gør det dog.
Det handler den ny socialpolitik også om. Vi skal have det nødvendige antal sengepladser og det tilstrækkelige personale på de psykiatriske afdelinger og der skal følges langt bedre op efter udskrivningen. Regeringen vil derfor i den kommende folketingmling fremlægge en samlet handlingsplan på området og der vil også blive fremlagt forslag til en ny psykiatri-lov. Større kvalitet, mere omsorg og mindre emsighed. Regeringen har taget fat på en gigantisk opgave. Det er vi også meget bevidst. Det er engave vi ikke kan løse alene og på en sæson. Alle må deltage i samarbejdet, hvis det skal lykkes, og jeg understreger - alle i vort samfund. Regeringen vil følge op med nye initiativer - vi vil videreføre og vurdere de initiativer, der allerede er i ganog som på forskellig måde bidrager til at forbedre kvaliteten i den offentlige sektor.
Danmark har altid satset på dygtiggørelse med større eller mindre styrke - Danmark skal fortsat satse på dygtiggørelse. Kvalitet i arbejdslivet, et dynamisk erhvervsliv og en velfungerende offentlig sektor - det hele forudsætter en veluddannet befolkni Vi har nu vedtaget en ny folkeskolelov for en stund tilbage. Det er en god ramme for den videre udvikling. Men indholdet kan også blive bedre. De grundlæggende kundskaber skal være i orden. Elevernes læse og stavekundskaber skal op på et højere niveaugså indvandrer-børn og flersprogede have den solide undervisning, der jo er en forudsætning for videreuddannelse, arbejde og godt liv. Men indsatsen skal ikke stoppe her. Derfor gennemføres der nu kvalitetsprojekter for folkeskolen. Derfor fremlægger rringen nu forslag til en ny lærer-uddannelse, hvor der lægges vægt på en styrkelse af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer. Og lidt længere henne i livsforløbet. Derfor gennemfører vi en omfattende modernisering og styrkelse af erhvervsuddanserne og et ny kompetance-system for efter- og videreuddannelser, så der er sammenhæng, pointgivning, klarhed.
Siden regeringsskiftet i 1993 er konsekvent afsat flere midler til dansk forskning. Finanslovsforslaget fortsætter denne udvikling. Men regeringen ønsker at gå videre i sine ambitioner. Regeringen vil i begyndelsen af 1997 præsentere en samlet, nationatrategi for dansk forskning frem mod årtusindskiftet. Det drejer sig om helhed uden elfenbenstårne. Det er der brug for. Regeringen lægger op til et tættere samspil mellem offentlig betalte forskere og erhvervslivet, så vi får det maksimale ud af vore esteringer i dansk forskning. Med etableringen af center for forskning i informationsteknologi og en række andre centrer, er der skabt en ny, spændende model for samspil mellem erhvervsliv og forskningens verden. Der foregår en omfattend udbygning på h universitetsområdet. Københavns universitet vil - som led i regeringens investeringsplaner - blive moderniseret, og en begyndende udflytning til et helt nyt område for universitet og forskningsområdet på Amager vil blive påbegyndt. Vi skal styrke såveen frie forskning ved universiteterne, som den strategiske forskning, der fremmer erhvervslivets konkurrenceevne.
Så er der den stille, ikke særligt bemærkede revolution, på vort arbejdsmarked. For den er der jo. Tænk blot på den omfattende lovgivning vi har gennemført i de senere år, på de omfattende initiativer på arbejdsmarkedet, der er gennemført. Vi satte os dengang. Et af målene var at få nedbragt den altfor høje langtidsledighed og vi kan nu se, at det er lykkedes. Vi skal længere endnu, men det er lykkedes. Retningen er den rigtige. Tilsvarende gælder den nye ungdomindsats. Det er lykkedes. Retningen een rigtige. Ledigheden blandt de unge har faktisk ikke været lavere siden 70'erne. Vi har gennemført orlovsordninger for uddannelse, forældre og for at styrke hensynet til børnefamiliernes vilkår, så vil regeringen gerne opfordre arbejdsmarkedets parteil ved de kommende overenskomstforhandlinger, ved aftaler, at forbedre mulighederne for fuld løn under barsel. Noget for noget - Regeringen er herefter på sin side rede til at se på eventuelle barrierer i skattelovgivningen.
I den globale konkurrence er dygtiggørelse, uddannelse og dygtiggørelse vor styrke. Vi vil og vi skal ikke sætte mindstelønningerne ned i den globale konkurrence om lavproduktive arbejdspladser. Vi vil alligevel være sikre tabere, hvis vi går den vej. skal i stedet sætte kvalifikationerne op til en ordentlig løn på arbejdsmarkedet. Og så vil jeg gerne tilføje, at der har bredt sig den misforståelse, at arbejdet for at dygtiggøre folk lader de bogligt svage i stikken. Det er forkert. Tværtimod er deålet at forbedre kvalifikationerne på alle niveauer gennem en gensidig forstærket oprykning. Ledige med for dårlige kvalifikationer skal have kurser og jobtilbud, der gør dem i stand til at bide sig fast på arbejdsmarkedet.
Men - selv om vi gør hvad der er muligt for at styrke beskæftigelse- og uddannelsesmuligheder, så må vi også erkende, at der er grupper, for hvem det ikke er tilstrækkeligt. "De Sidste". Derfor er det en altafgørende udfordring, at skabe plads til dem,r ikke kan leve 100% op til de krav der stilles på det højeffektive, danske arbejdsmarked. Jeg vil gerne understrege, at udfordringen ikke kun er økonomisk, men først og fremmest holdningsmæssig. De nye puljejob tegner til at blive en succes for langtiedige, der mangler arbejdspladser. Puljejobbene er et springbræt til et ustøttet arbejde eller til en erhvervsmæssig uddannelse. Indsatsen for at oprette skånejob for personer med permanent nedsat arbejdsevne skal forstærkes og det skal ske både i den entlige og i den private sektor. Og her er opgaven igen klar og vigtig. Offentlige og private arbejdsgivere har, sammen med fagbevægelsen, et stort stort ansvar for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til dem, jeg har omtalOg kun med et positivt samspil imødegår vi frygten og risikoen for udstødningen af ordinært ansatte og underminering af de generelle, overenskomstmæssige vilkår. Et rummeligt arbejdsmarked - Det handler jo også om at give bedre plads til de lidt ældre leger på arbejdsmarkedet. Vi er i regeringen overbevist om, at opnås ved at udforme en ny, spændende seniorpolitik, Der giver mulighed for i praksis for ældre at blive på arbejdsmarkedet. Derfor vil regeringen tage initiativ til, at der indkaldes til 3artsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter om den fremtidige seniopolitik, her i dette efterår.
Et grønt Danmark i bæredygtig vækst - det er den klare målsætning her på tærskelen til det 21. århundrede. Regeringen vil fremlægge et investeringsprogram på trafikområdet. Ambitiøst - javel - for der er brug for at programmet styrker jernbanetrafikkenDanmark. Regeringen ønsker en samlet politisk aftale, der fastlægger de langsigtede investeringer, i moderniseringen af banenet og af togmateriel. Jeg kan forsikre, at det er der brug for og der er brug for langt flere investeringer de kommende år. Aftn skal desuden lægge rammer for en fornyelse af DSBs organisation. Det er der også brug for. Derunder en opdeling af DSB i en banedel og et selvstændigt trafikselskab. Det vil iøvrigt også muliggøre, at den kollektive trafik kan udnytte de nye faste fondelser over Storebælt og Øresund bedst muligt. Og så vil regeringen gerne understrege det signal i dag, at ved vejinvesteringer vil vi naturligvis gøre hvad vi kan for at drage omsorg for, at trafiksikkerhed, støjbekæmpelse og miljø har den højeste pritet. På den grønne linie vil regeringen også fremlægge forslag til omlægning af bilafgifter i mere grøn retning. Vægtafgiften på nye biler bør afløses af en afgift, der afhænger af brændstoføkonomien.
Og så vil regeringen styrke håndhævningen af miljølovgivningen. Det sker igennem et omfattend lovinitiativ. Det skal ikke kunne betale sig, at spekulere i overtrædelse af miljølovene. Også den del af vor lovgivning skal naturligvis respekteres - fuldt helt. Der vil blive taget initiativer, der modvirker butiksdød og udtynding af grundlaget for detail-handel i nærområderne. Regeringen vil forbedre beskyttelsen af vort drikkevand. Brugen af skadelige pesticider skal helt standses og beskyttelsen af derlige drikkevandsområder skal styrkes.
Alle borgere skal kunne leve og færdes sikkert og trygt. Sådan er det desværre ikke alle steder i dagens Danmark. Mennesker skræmmes af rockergrupper, der sætter almindelige mennesker liv på spil under indbyrdes rivalisering. Mennesker skræmmes af vold narkoforbrydelser, af åbenlys gadehandel med narko. Det kan vi ikke have. Alle skal kunne leve og færdes sikkert og trygt i Danmark. Regeringen kan og vil ikke se passivt på. Der skal handles, og der skal handles nu! Derfor vil regeringen bekæmpe krimliteten på tre områder. Vi vil forbygge bedre. Vi vil optræde langt mere konsekvent overfor de kriminelle og vi vil vise større omsorg overfor ofrene.
Forebyggelse af kriminalitet er fundamentalt. Den skal forstærkes og flere mennesker skal inddrages. For vi har jo set en række tilfælde af uhyggelig grov vold. Uhyggelige - og begået af unge, som tilsyneladende lever et liv uden normer og respekt for værdier, vi værner om. Vi må og vi skal sætte ind her. Vi skal have fat i de førstegangskriminelle. Vi må støtte familierne og opbygningen af netværk, så vi kan genopbygge normerne og fastholde centrale værdier.
Men vi skal samtidig bekæmpe volden og narkokriminaliteten ligeså konsekvent, som dens årsag - Ligeså konsekvent, som dens årsag. Der skal ske en opstramning - og det skal ske nu! Den verserende rockerkrig har skabt frygt og utryghed i befolkningen. Vilever, at rockergrupper bevidst placerer sig i tætbebyggede områder. Det er fuldstændigt uacceptabelt! Regeringen akter derfor allerede i denne uge, at fremsætte forslag til ny lov, som skal give politiet adgang til at forbyde personer at opholde sig istemte ejendomme. Loven vil gøre det muligt for politiet at sætte mere effektivt og kontant ind mod rockerborge i tæt-bebyggede områder. Regeringen vil også fremsætte lovforslag, som over en bred front skal forbedre mulighederne for politiets indsats mden organiserede kriminalitet. Det gælder, blandt andre initiativer, øget adgang til konfiskation i narkosager, udvidede muligheder for ransagning ved grove forbrydelser, skærpet indsats mod våbenbesiddelse, separate fængselsafdelinger for såkaldt stærfanger og bedre vidnebeskyttelse. Regeringen vil forstærke arbejdet for, at voldsdomme afsiges og fuldbyrdes så hurtigt som muligt.
Politiet gør allerede i dag et stort arbejde gennem aktiv overvågning. Men en styrket indsats forudsætter, at politiets muligheder forbedres, og det er det, regeringen nu lægger op til.
Den åbenlyse gadehandel med narkotika skaber utryghed og tvivl om retssikkerheden hos borgerne. Regeringen vil sikre en hurtigere og mere konsekvent indsats. Den omfattende aktion, som politiet har indledt, vil derfor allerede inden ugens udgang, blivelgt op af konkrete lovforslag på 2 områder. Punkt 1: Der skal ske en væsentlig skærpelse af strafniveauet ved gentagen handel med hårde stoffer. Punkt 2: Der vil blive gennemført en forbedring af mulighederne for udvisning af udlændinge, som er indblan i narkokriminalitet. Det skal være muligt at udvise med indrejse forbud når det drejer sig om narkosælgere som tages flere gange i træk.
Domstolsudvalget har stillet forslag til en styrkelse af domstolenes uafhængighed og særlige stilling, sådan som vi også tidligere har drøftet det her i Folketinget. Nu ser regeringen frem til, at der herefter kan gennemføres en nyordning med bred tilsning i Folketinget. Samtidig - og det er meget vigtigt - må ventetiderne i retsvæsenet nedbringes. Ventetider - det gælder både før domfældelse og indtil afsoning. Sagsbehandlingen ved domstolene må gøres mere effektiv og mere forståelig. Der skal etabes en stærkere proces-styring, så civile retsager bliver fremmet til dom så hurtigt som muligt. Regeringen vil inden årets udgang fremsætte lovforslag herom.
Og så til økonomien.
Den er nu på ret kurs. Det går bedre. Det går endnu bedre. De gode resultater og de gode udsigter - det ved vi - er ikke kommet af sig selv. De skyldes en målrettet, økonomisk strategi. Den strategi har ført til, at Danmark i dag, som et ud af kun 3 EUnde, opfylder fælleskabets kriterier for en sund økonomi. Med finanslovsforslaget for 1997 lægger regeringen op til at fortsætte den kurs. Regeringens mål er fortsat ligevægt på de offentlige budgetter i 1997. Væktspausen har gjort det lidt sværere at målet, men regeringen vil med uformindsket styrke arbejde på at påbegynde afviklingen af gælden. Vi vil også gerne understrege, at det unikke - det særlige i den økonomiske udvikling i Danmark ikke er forbedringen på et enkelt område. Det er helheden. en er jo, at vi ikke siden begyndelsen af 1970'erne har haft en situation, hvor betalingsbalancen, de offentlige finanser, inflationen og arbejdsløsheden under et har været bedre end i dag. Nu tegner udviklingen i udlandet sig også bedre, og samtidig user den indenlandske del af økonomien stor styrke, lav inflation som jeg sagde det - og en disconto, der på sit laveste i 60 år. Det private forbrug vokser, investeringslysten er større end i mange år. Den private beskæftigelse stiger påny. Arbejdsløshn er efter et fald på over 100.000 på sit laveste i 8 år.
Overførselsindkomsterne - ja, udgifterne til overførselsindkomsterne skal reduceres. Det skal bl.a. - og først og fremmest - ske ved at nedbringe antallet af modtagere. Gennem nye jobs, gennem uddannelse og bedre muligheder for at blive på arbejdsmarke. Der skal også forhandles nye overenskomster til foråret. Regeringen skal opfordre partenerne på arbejdsmarkedet til at fortsætte den ansvarlige linie, man har holdt sig til gennem de senere år. Sagen er jo, at lave lønstigninger, der sikrer en god korrenceevne, er den bedste vej til en stabil fremgang i realindkomst og beskæftigelse. Også her føler regeringen sig forpligtet, jævnfør de initiativer, jeg har omtalt - noget for noget.
Det er generelt gået godt for dansk erhvervsliv det seneste år, både for beskæftigelsen og for indtjeningen. Det er en glædelig udvikling, som regeringen vil gøre sit for at fastholde, gennem en aktiv erhvervspolitik. Regeringen fremlægger om kort tid erhvervspolitisk rededegørelse, samt et forslag til en ny, effektiv konkurrencelov. Det er vigtig at understrege, at Danmark skal udnytte globaliseringen ved at tiltrække avancerede og videnstunge opgaver. Danmark vil og kan og skal ikke konkurrere medndene i Østeuropa på lave lønomkostninger. Vi skal istedet satse på at gøre det atraktivt for danske, såvel som udenlandske virksomheder, at placere videnstunge arbejdspladser i Danmark. Derved kan vi erstatte arbejdspladser, der flyttes til lande, medvere lønomkostninger. Det er den positive, og egentlig også solidariske vej i forhold til de fattige samfund længere væk fra os. Virksomhedernes rammevilkår skal yderligere forbedres og der skal være bedre incitamenter til at starte og ikke mindst til overleve nye virksomheder. Derfor vil regeringen i efteråret indbyde partierne til videre drøftelser af iværksætterpolitiken.
Og nu til det europæiske.
Den europæiske dagsorden er kolosal - det ved vi. EU, Nato, OSCE, Europarådet, Østersøområdet og samarbejdet - det nordiske samarbejde. Men en opgave er vigtigere end alle de andre. At få skabt et helt, europæisk kontinent i fred og fordragelighed. Det det projekt, den igangværende regeringskonference handler om. EUs udvidelse med landene i Central- og Østeuropa - herunder også de baltiske lande. Det er sagen - det er projektet nummer et. Det er en kensgerning, at EU er et af de mest vellykkede samajdsprojekter mellem de europæiske lande. Derfor må EU også påtage sig sit ansvar og derfor må vi påtage os vore ansvar. Det er utroligt vigtigt at vi har mod til at træffe de nødvendige, historiske beslutninger. Regeringen og jeg håber meget, at Europabatten i det år vi nu tager fat på, ikke gror fast i forbehold, at det bliver en virkelig Europa-debat og ikke en forbeholds-debat. Vi skal være kritiske, ja. Vi skal turde påpege, at EU er for bureaukratisk og for ufolkeligt, ja. Vi skal stræbe efter re og mere demokratisk EU, ja. Et EU der kun beskæftiger sig med de opgaver, som hver enkelt land ikke kan løse. Men vi skal også fastholde fundamentale. Sagt enkelt - Hvis vi ikke havde EU med et dansk synspunkt og andre europæiske lande, så måtte vi hurtigt opfinde et, der var ligeså effektivt i sit samarbejde, som det vi kender, og som skal blive endnu mere effektivt. Den igangværende regeringskonference skal sikre, at udvidelsen bliver muligt. Men også andre opgaver presser sig på. Danmark deltr aktivt i forhandlingerne. Vi har fremlagt en række konkrete tekstforslag om beskæftigelse, om miljø, om åbenhed. Der er tale om ambitiøse forslag. Det har vi ikke lagt skjul på. Det ved vi. Men det er vigtigt at stille sig nogle klare mål i en forhanng. Efterårets forhandlinger kommer også til at dreje sig om udenrigspolitik, om retlige og indre anliggender. Det er vigtige områder. Lad mig i den forbindelse gøre nogle bemærkninger til de danske forbehold.
Forbeholdene er reelle, men de giver os også en særlig stilling under forhandlin gerne. De koster indflydelse, selvom vi endnu ikke fuldt og helt har mærket det. Det er også i sig selv afhængig af regeringskonferencens videre forløb. Men at det har indfelse på fremtiden for Danmark kan vi ikke komme udenom. Samtidig ska l det også slås fast, så det ikke kan misforstås: Forbeholdene er ikke til forha ndling på regeringskonferencen - De kan kun ændres gennem en ny, dansk folkeafstemning. De består både ur og efter konferencens afslutning. Det har man regeringens håndslag og ord på. Hvis regeringskonferencen fører til ændringer i bestemmelser, omfattet af vor forbehold, kan der derfor blive behov for at gennemføre præciseringer af Danmarks særstilling. meget om EU. EU står foran optagelse af nye medlemmer. Det gør Nato også. Sikkerhedspolitiken er midt i en kolosal omstillingsproces. Alliancen står overfor en række historiske beslutninger. Regeringen lægger afgørende vægt på, at de lande, der ikke ker med i første omgang ikke efterlades i et sikkerhedspolitisk tomrum. Nato's dør bør derfor holdes åben. Perspektivet om medlemskab må ikke forsvinde for de europæiske lande, dem der ønsker det. Budskabet til et europæisk land, der søger om medlemskabNato og ikke får det første omgang, må derfor ikke være et "Nej". Det bør være - "ikke endnu". Partnerskab for fred er et centralt redskab i den forbindelse. Den danske regering vil i den kommende tid, sammen med sine Nato-allierede, først og fremmest , men også med andre lande, sondere mulighederne for at formerne for et uddybet Partnerskab for Fred kan blive en realitet. Et uddybet Partnerskab for Fred, som kan anvedes iforhold til de lande, der ikke kommer med i Nato i første bølge. Og en understning: Det er under alle omstændigheder afgørende for Danmark, at de baltiske lande i forbindelse med udvidelsen af Nato ikke lades i stikken. Partnerskab for Fred og samarbejdet ikke mindst i den fredsbevarende styrke i Bosnien, IFOR, har på flere mådeist vejen for det praktiske sikkerhedspolitiske samarbejde. En fortsættelse af IFOR, tilpasset de ændrede omstændigheder, anser regeringen for både at være ønskelig og nødvendig, og sansynlig. Og vi er rede til at yde vor bidrag hertil. Takken til dem, soldater fra Danmark der har været i ex-Jugoslavien, og takken til dem, der kommer, skal ikke være usagt - heller ikke fra denne talerstol.
Organisationen for samarbejde og sikkerhed i Europa, OSCE, hvor Danmark overtager formandskabet i 1997, er en anden, meget vigtig organisation for Europa. Det samme gælder Østersørådet, hvor Danmark også overtager formandsskabet i løbet af 1997 - Et trt og vigtigt år for den danske regering.
Med Finland og Sveriges medlemskab af EU, havde vi en ambition om at udvikle og forny det nordiske samarbejde - det er lykkedes. Det er vigtigt at fastholde, modernisere og udvikle dette samarbejde, som der nu er skabt gode rammer for. Udviklingen i delæstinensiske områder har igen i sidste uge sat sig dybe, tragiske spor. Lykkeligvis giver præsident Clintons invitation til topmødet i Washington grund til forsigtigt håb om, at fredsprocessen ved topmødet kan komme igang igen. Danmark har, sammen med øvrige EU-lande, opfordret parterne til at udvise den nødvendige, politiske vilje og sikre, at der snarest tages konkrete skridt ad den fredens vej, som stemmer overens med Oslo-aftalen. Det har været og vi er konsekvente i vore holdninger til atomprøprængninger i denne verden. Derfor er det meget opmuntrende, at der nu er næsten fuldstændig enighed i spørgsmålet om et totalt stop for atomprøvesprængninger. Og må jeg føje til. Udenrigspolitiken er jo for Danmark også det konstante arbejde for mennerettigheder og demokrati. Det vil blive fastholdt overalt i Asien, i Afrika i andre dele af vor klode.
[bånd skiftet!] ... vort rigsfælleskab
Der har været tale om nogle økonomisk strenge år for den færøeske befolkning. Den økonomiske udvikling på Færøerne synes imidlertid nu at være i bedring. Indtægterne har været stigende, ikke mindst indenfor fiskerierhvervet og samtidig er den tidligere og omfattende udvandring ophørt, og landskassens underskud er blevet nedbragt betydeligt. Det vil nu være opgaven at skabe en vedvarende fremgang i den færøeske økonomi og sikre stabiliteten i fiskeriets resource-grundlag. Også den økonomiske situation i Grønland er i øjeblikket præget af stabilitet. De begrænsninger i rejefiskeriet, som hjemmestyret har måttet gennemføre af hensyn til beskyttelsen af rejerne, er blevet opvejet for andre dele af fiskeriet. Regeringen og Grønlands hjemmestyre samarbejder om at skabe grundlaget for øget trafik til Thule. Også er er der positive signaler - USA har faktisk tilkendegivet en positiv holdning til etablering af et civilt område i Dundas, i forbindelse med Thule Airbase. De nærmere forhold vil blive afklaret i den kommende tid.
Samlet for Færøerne og Grønland kan vi glæde over det seneste års efterforskning efter råstoffer. Den indsats vil forhåbentlig på sigt kunne skabe en udvikling i disse dele af rigsfælleskabet henimod en mindre ensidig fiskeri-afhængighed.
Lad mig afslutningsvis opsummere regeringens opgaver i den kommende tid:
Vi vil værne og forny det danske velfærdssamfund. Vi vil forhindre forråelsen af det danske samfund. Vi vil arbejde for et bæredygtigt samfund, der kan videregives til de kommende generationer. Og vi vil aktivt arbejde for demokrati og for menneskerettigheder i det internationale samfund. Jeg har her i dag omtalt en række af de udspil, som regeringen vil komme med. I åbningstalens skriftlige del, som fremlægges samtidig hermed, er regeringens samlede lovinitiativer omtalt udførligt. Regeringen ønsker med disse ord at indbyde alle Folketingets partier, samt alle i det danske samfund til et konstruktivt samarbejde i de kommende arbejdsår.
Må jeg foreslå, at vi indleder Folketingets arbejde med at udbringe et leve for Danmark.
Danmark Leve!
Dagens nyheder | Arkiv | Nyhedsdebat | Information | nyheder@blanet.dk | dille@blanet.dk | Forum