[ Hjemmeside |
| Information om BLA*net ]
Sidst rettet: 11. marts 1998, 19:16
Partiernes hjemmesider
Gennemgangen afsluttet mandag d. 9. marts lige før midnat.
Efterhånden som tiden går bliver henvisningerne formentlig (og
forhåbentlig) ugyldige. Det er jo en dynamisk teknologi.
Frames og andre "godter"
Ud over et overblik over, hvordan siderne ser ud m.h.t. valget, har jeg
også forsøgt at finde de vigtigste sider frem, der hvor de er
utilgængelige for browsere uden frames-support [markeret som
frames-frie].
Hvorfor jeg lægger vægt på at siderne er frames-fri, fremgår bl. a. 2
artikler i online-magasinet Comon,
skrevet af René Nielsen: først var det
"Internettet på godt og ondt"
og senest "Så skal vi
stemme igen. Desuden har jeg kun en 28.8 lejet linie - og det tager
lang tid når der er mange frames og grafik på siderne.
Mvh. Leif Andersen / nyheder@blanet.dk
Partiernes WWW-valg
- A - Socialdemokratiet
-
[framesfri]. De fleste undersider er nu framesfri. Interessante
nyheder: Der er en lang række video-klip
fra "præsident-duellen" i søndags i Øksnehallen. Det er kun med Poul
Nyrup Rasmussen. Uffe Ellemann-Jensens rappe svar må man - endnu - lede
forgæves efter hos Venstre. [Note til OS/2 Warp-brugere: Installer
Multimedia og videooption og hent MPEG-viewer plugin til Netscape -
virker fint!] Der er dukket mange tekstdokumenter op her i slutspurten.
- B - Det Radikale Venstre
- De Radikale oprettede i mandags det særlige domæne,
folketingsvalg.dk [framesfri].
Partiets synspunkter må man dog finde under Nyheder
[frames-fri]. Det er dog lidt tyndt - både antallet af nyheder og
længden.
- C - Det Konservative
Folkeparti
-
De har det hele - inklusive debatsider,
der er ved at komme lidt igang. Debatten virker dog meget ensidig. Spørgsmål
- svar til partiet er dog meget gode. Det ser dog ud til, at der ikke er
kommet flere spørgsmål. Selv oplevede vi en programfejl, da vi forsøgte -
og blev nød til at sende en fejlrapport via fax! Deres
valgdækning [framesfri]
har hvad der hører sig til. Nu er siderne bedre end Venstre's [på grund af
mindre smart grafik og frames, der er nemmere at omgå.]
- D - Centrumdemokraterne
- Har nu fået et nyt billede på forsiden. Uden frames:
Valgdækning og partiprogram.
Det interessante sker dog på nyhedssiden [framesfri
version] eller Mimi's
hjemmeside.
Mimi Jacobsens "politisk korrekte" opskrift på Kylling til 3
dage er lagt ind efter et folkekrav.
Der er også GoCard og CD
baggrundstapeter - bedre end Venstres
Uffe-dyrkning
Men det kniber også her med at skrive noget nyt i slutfasen.
- F - Socialistisk Folkeparti
- Det er også der, at deres valgdækning er. [Kan også læses uden frames.]
SF - der er var det første parti på nettet - går lige til sagen uden
for mange dikkedarer. Løbende opdatering - og man behøver kun at huske
hoved-adressen. Bedste valg-side indtil nu. De opdaterer stadig i fuldt
omfang (også i weekenden!)
- O - Dansk
Folkeparti
- Har en hel side med
program med
slogans og opstillingsliste. Men nu HAR vi set den. Sker
der ellers noget i det parti? [næh - ikke rørt siden den 25. februar]
Framesfrie sider.
- U - Demokratisk
Fornyelse
- Første gang de opstiller - derfor de rene amatører: Hurtig og let
adgang til alt relevant materiale, det som de andres designer-drenge
kalder kedeligt.
Det er ikke disse sider, der skaffer dem i Folketinget.... ikke rørt
siden 4. marts.
- V -
Venstre
- Partiet stormer frem i meningsmålingerne - måske, måske ikke - fordi
de lover skattelettelser og fjernelse af ventelister - uden at det
kommer til at koste noget! Som Anders Fogh Rasmussen hele tiden siger,
så har man anvist besparelser "punkt for punkt" med skattelettelserne -
og så henviser man til det fælles VK-oplæg til finanslov 1998. Det er
interessant læsning -
bl.a. fordi der tilsyneladende mangler nogle "punkter" - f.eks.
afskaffelse af lejeværdi og ventelister. Men iøvrigt vil Venstre ikke
diskutere tal, kun holdninger! Tilgengæld vil de gerne diskutere regeringens
manglende skattelettelser - en detaljeret økonomisk analyse med
masser af tal og eksempler....
Hyppigheden af Uffe Ellemann-Jensens valgbreve er faldet lidt.
- Q - Kristeligt Folkeparti
- Handler kun om valg - men de har jo også været ude Folketinget (og af
pressen) siden sidste valg. Absolut kun for frames-browsere. Andre kan
dog også se valgudtalelser.
Er dog nu også gået i stå (sidste valgudtalelse fra den 27. marts).
- Z - Fremskridtspartiet.
-
Lidt spredt valgmateriale, f.eks. Kirsten Jacobsens hjemmeside - nu med en
daglig kommentar - der mest handler om enkeltsager -
og lister over de lokale kandidater.
- Ø - Enhedslisten
- Ny hjemmeside - og nyt domænenavn - www.valgkamp.dk om valget.
Desværre overlæsset med grafik og javascripts - absolut ikke noget
fremskridt i forhold til deres gamle sider,
fuld up-to-date med pressemeddelelser.
Dagens Fund
- http://www.inm.dk/
- Dette er den mest officielle valgside i Danmark - nemlig
Indenrigsministeriets. Her er der oplysninger om alle de praktiske
regler o.s.v. omkring valget. Check den - inden du går til valg.
Indgangssiden er meget lang - derfor tager den lang tid at loade. Der er
også en række oplysninger/indlæg omkring flygtninge og asylansøgere, der
jo som bekendt er Indenrigsministeriets område - og et tema i
valgkampen.
Andre Valgsider
- Christel
Schaldemose,
- der stiller op for Socialdemokratiet, tog
initiativ til et interaktivt vælgermøde lørdag 7. marts
. Gæster var Poul Nyrup Rasmussen
(S) og Jens Heimburger (K).
samt Aktuelts chefredaktør Lisbeth Knudsen. Det var en spændende
oplevelse at være med til - sessionen kørte via et chat-system hos
chat.jubii.dk. Desværre har det ikke
været muligt endnu at se, hvad der egentlig skete - men ifølge Christel
Schaldemose arbejder man på sagen.
Desværre var det ikke - selv om man troede det - det første webdebatmøde. På
cultur.com mødtes
kulturministe Ebbe
Lundgaard (R) og Torben Rechendorf (K) ved middagstid torsdag.
Der er en udskrift her - men den skal
læses
nedefra og op!
- Jylllands-Postens
valgdækning
-
Det er egentlig kun et systematisk indeks til avisens artikler - læsning
af artikler kræver abonnement. Men når man i forvejen holder
papirudgaven er det gratis, og så kan det være en lettelse med
temaoversigterne. [Men downloadtiden er ofte lang...]
- Stem Ungt! - http://www.stem.dk/
- To SF'ere har sammen med to fra Venstre oprettet et særligt
debat-domæne, www.stem.dk
En
ting kan de 4 blive enige om - stem ungt!. Man kan debatere med
kandidaterne - eller bestille dem til at komme til valgmøde. Endelig
et nyt initiativ, som prøver at gå nye veje. Det kniber lidt med
markedsføringen - kun SF har en henvisning. Men det kan være det kommer
hos Venstre også?
- Politikens Valgdækning
- [Framesfri henvisning] Småartikler og masser af henvisninger - de
fleste findes dog også på denne side. Det har dog ikke opdaget, at Jacob
Haugaard ikke stiller op - hans websider findes - men de er
også langt de sjoveste af alle partierne.
- Jubii's daglige
parti top ti
- Følg med i hvilke partier, som er mest efterspurgt - af dem, der
ikke ved hvilke webadresser de har.
- DR Onlines
valgdækning
- RealPlayer version af partiernes præsentationsprogram i TV - senere
også i radio, loves der. Et præsentationsprogram varer 40 minutter -
uden netværks-forsinkelser.
Et dagligt nyhedsresume med
valgemner og dagens Gallup
- alt FRAMESFRIT!