Dronning Margrethe den II

Kong Carl Gustafs tale

Deres Majestæter - Deres Kongelige Højheder - Mine Damer og Herrer.

Kære Daisy!
[Usikker - Det stod i underteksterne.]

Vi er alle meget glade for at være her og sammen med dig, fejre din store dag. Du fortjener hvert hyldestord, som rettes til dig. Du er en enestående monark og et forbillede som menneske, for vældigt mange i Danmark såvel som udenfor landet.

Men inden jeg nu fortsætter med at tale om dig og dine fortjenester, så må du styre din nysgerrighe det øjeblik. Fordi jeg har faktisk tænkt mig at tale om en helt anden istedet.

Jeg vil gerne benytte lejligheden her i aften og sig nogle ord om din mor, min faster, Ingrid, som desværre ikke er med os her til middagen, men som fornylig fyldte 90 år.

Faster Ingrid har betydet uhyrligt meget for sin familie i småt og stort. Og langt inden Øresundsbroen overhovedet blev overvejet, byggede hun en stærk, personlig bro mellem Danmark og Sverige, og mellem sine families medlemmer i de forskellige lande. Denne bro har bragt os i den - skal vi sige yngre generation - både nytte og glæde. Vi har haft varme og naturlige kontakter med hinanden, såvel i glæde som i sorg. Til faster Ingrid har vi altid kunne henvende os for at få gode råd, og hun har med sit klogskab og livserfaring svaret ærligt og reelt. Vi ønsker alle hende sundhed og lykke, og glæder os over, at vi endnu engang kan møde hende her i København.

Faster Ingrid ældste datter, Magrethe, minder utroligt om hende på mange måder.

Kære kusine!

For mig som altid har været omgivet af søstre som barn, var det helt naturligt, at også du og dine søstre hørte hjemme i storfamilien. Og det særligt om sommeren. I kom jævnlig med jeres familie til Soliden i Sverige, og der mødtes vi som man nu gør, på en utvungen og ukompliceret måde. Min mor - prinsesse Sibylla - var kendt i familien for sin bakterieskræk. Noget, som I gerne morede jer over og udnyttede på forskellige måder. Jeg mindes fortsat en middag på Dannebrog, da vi alle blev lettere chokerede over de små brød på kuverttallerknerne. De var irgrønne og lignede en stor bakterie, synes jeg. [latter] Min mors ansigt antog en lignende farve, men hun fik ligesom os andre en sund latter over denne spøg. Og endnu den dag i dag mistænker jeg en aldeles speciel kusine... [latter]

En aldeles speciel kusine som på en beundringsværdig måde har fortsat med at udvikle sine kunstneriske talenter. Du har, som vi alle ved, illustreret bøger og designet messehagler. Du har lavet scenografi på den danske nationalscene, og du har oversat bøger. Og ikke hvilken som helst bøger men den svenske Rictum Magnificus ved Uppsala Universitet, Stig Strömgaard's bøger fra svensk til dansk. Det er et svensk, som mange mener først burde oversættes til almindelig hverdagssvensk! [latter]

Dine arkæologiske interesser delede du med din morfar, Gustaf 6. Adolf, min farfar. Eller var det omvendt?

Jeg mindes ihvertfald hvordan I to kunne sidde i timevis og tale om små - små skærver - ubetydelige at se på, men i den store sammenhæng - unikke. I mødtes "i marken" i Italien eller også hjemme i København og i Stockholm. Men dine kundskaber og din ranke ryg har du vundet et folks kærlighed og store respekt. Du har også fået en aldeles særlig plads i familiens hjerte. Nogle af os er her i aften fra Norge, Sverige og flere andre lande, for at gratulere dig og vi gør det med virkelig varme og hengivenhed. Ikke mindst vore unge ser op til dig og din klogskab. Din naturlige charme og ligefremhed.

Men kære kusine - Kære Daisy - hvornår holder du egentlig op med at ryge? [kraftig latter i salen]

Hmm - ja - dette var et meget impressionistisk malet billede af dig, men som kunstner har du sikkert forståelse for denne teknik! Jeg selv har jo i årenes løb koncentreret mig mere om anden teknik såsom biler og både - og motorer, som du ved, og som du måske ikke har lige så meget tilovers for. [spredt latter] Men det har altid været ret interessant og spændende at møde dig og sådan er det også i aften.

Der tales i disse dage så meget om fremvæksten af et nyt stærkt, kulturelt og næringspolitisk centrum i Øresundsregionen. Den nye bro håber man vil forstærke det. Jeg tvivler ikke på, at nye vinde kommer til at blæse og at de nordiske lande kommer at klare sig godt i disse nye, friske vinde. Forøvrigt mødes vi næste gang der til sommers.

Men - i grunden - så er de mundtlige [?] relationer, der betyder mest for samarbejdet. Og jeg synes, at vores såkaldte storfamilie er gået foran med et godt eksempel og har cementeret en stabil base for fremtiden.

Kære Daisy!

Jeg vil nu på hele familiens vegne ønske dig medgang for fremtiden både privat og som Danmarks elskede monark. Og må held og lykke i rigeligt mål kranse din fortsatte vej gennem livet.

Jeg foreslår nu, at vi alle forener os i et 4-foldigt svensk leve for dronning Margrethe.

Hun længe leve!