Dronning Margrethe den II

Dronningens Tale

60 år - Hvad er det!

Det er ikke en rigtig rund fødselsdag. Det er ikke noget skarpt hjørne. Det er måske slet ikke nogen stor fødselsdag.

Hvad laver vi så egentlig her allesammen? [latter i salen]

Hvordan man end vil se på det, så er en fødselsdag en god anledning til at feste. I aften giver det mig mulighed for at se slægt og venner fra fjern og nær, og at samle nogen af de mange, som har betydning for mig i mit officielle virke, i min daglidag og i mit liv som helhed.

Henri! [Dronningen udtalte prinsens franske navn]

Selv om fødselsdagen er min, er festen fælles for os begge. Tak for hvad du sagde til mig i aften. Men tak allermest fordi du så trofast støtter mig i alle mine gøremål, både officielt og uofficielt. Du gør hverdagen mere farverig og fylder den med overraskende indslag. Og med dig bliver de festlige stunder festligere, fordi vi er sammen om det.

Det har været en dejlig dag, og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal udtrykke min taknemmelighed for alt hvad jeg har modtaget af hilsner og gaver og blomster. Særlig den venlighed jeg har mødt og følt på slotspladsen og på turen gennem byen, har gjort denne forårsdag varmere end selv solen formår. Og jeg siger af hjertet tak!

Statsministerens tale her i aften har glædet mig meget og jeg takker for de smukke og personlige ord til mig. Samarbejdet med regeringen har jeg altid lagt stor vægt på og jeg glæder mig over det tillidsfulde forhold, som er gået videre fra regering til regering gennem alle årene. Den tillid sætter jeg meget højt. Den er fundamental både for mit virke og for vort land.

Der er to, som vi i særlig grad må savne her i aften. Den ene er min mor. I sin høje alder følger dronning Ingrid stadig med i alt, hvad der rører sig i familien og udover det ganske land. Men hun synes at det ville blive for anstrengende at være med her på Christiansborg. Skønt hun ville fejre sin egen fødselsdag i stilhed, har al den varme og opmærksomhed, der samlede sig om hende på dagen, gjort et stort indtryk, og hun har ønsket, at jeg her i aften, bringer hendes hilsen og tak videre ud til hele Danmark.

Min ældste søn er den anden savnede gæst. Når jeg undværer kronprins Frederik på denne aften, så er det dog med stor stolthed, jeg tænker på ham. Hans beslutning om at deltage i ekspeditionen Sirius 2000 har både prinsen og jeg bifaldet af et fuldt hjerte. Da vi besøgte ham for få dage siden, stod det lysende klart, at han trives og glæder sig over hvert øjeblik, han oplever sammen med sine kammerater i den store, hvide ødemark.

Vi har talt med ham her i aften - det er en af grundene til at vores middag blev lidt forsinket - men vi håber alle forstår at en samtale med det høje nord og ens ældste søn - det må mange ting vente på!

Vi - hans forældre - følger ham i tankerne på hans grøndlands-færd og ønsker ham fortsat lykke på rejsen.

Joachim! Som den eneste hjemmeværende er det faldet i din lod at repræsentere jer begge to i aften. Tak for dine ord til mig. Du påtager dig til stadighed de mange pligter, som falder på dig. Og med dit engagement ved jeg, at de aldrig vil føles tunge, men blot udfordrene og spændende. Sammen med Alexandra - og Nikolai - er du en kilde til glæde og stolthed for begge dine forældre. Jeg er sikker på at du og Alexandra som årene går vil give jeres egne smittende begejstring videre til jeres lille Nikolaj.

[Dronningen slog over i svensk - her oversat til dansk]

Tak, kære Carl Gustaf, for dine ord. Først til min mor, som altid har fulgt med i, hvad der rører sig i Sverige og især indenfor familien, og slægten, med stadig opmærksomhed og varm omsorg. Din hilsen til mig som kusine og kollega har rørt mig dybt. Den nære slægtskab og venskab som vi i de nordiske lande nyder godt af og som snart skal finde sit håndgribelige udtryk i Øresundsbroen - har en helt speciel betydning i vores familie. Vi har kendt hinanden siden barndommen og vores parallele skæbner gør, at vi altid står hinanden særligt nær.

[Herfra talte dronningen på dansk igen]

Riddersalen her på Christiansborg har været rammen om mange fester, men jeg synes aldrig den har været så festlig som nu, hvor den stråler med sine nye gobeliner. Det er hele vort lands historie, der omgiver os. Ja, vi vil alle nikke genkendene til scener og episoder som vi hørte om som børn. Og nye generationer af danskere vil kunne opleve vort lands historie sådan som en stor kunstner fra det 20. århundrede har set den. Når jeg ser mig om, fornemmer jeg de mange bånd mellem os alle og den fortid, kunstneren Bjørn Nørgaard har skildret. Det er selv danmarkshistorien han opruller for os - både i dens rolige fremadskriden og dens dramatiske højdepunkter - når han viser det lange samspil mellem folket og dets konger.

Jeg ser på de mange skikkelser, der er gået forud for mig selv i det samme embede. En broget skare, meget forskellige, men alle tror jeg, har været bevidste om det store ansvar, de havde. Og som det var deres pligt og skæbne at bære. Hver især har de røgtet deres hverv med de evner de besad og ud fra deres egen tids tanker og idealer. Nogen epoker ligger så fjernt fra os, at vi har vanskeligt ved at skelne den enkelte personlighed. Men de konger, hvis virke vi kan overskue, har alle levet med et for øje, at tjene Danmark og at virke til gavn for deres folk. Det var den arv, de havde fået overdraget. Og det var den, de skulle give videre til nye slægtled. Den arv kan synes overvældende, men de vidste, at den ikke skulle bæres alene. På både gode og onde dage følte de sig dybt forbundne med deres folk og de satte deres lid til det. De erfarede, som jeg selv har gjort, at med pligtebn og arven følger uendelig megen glæde.

Her omgivet gobelinernes myldrene billeder, føler jeg stærkt, at de mange vævede tråde viser det rodnet, som binder vor fortid, nutid og fremtid sammen.

Jeg beder alle rejse sig og med mig udbringe en skål for vort fædreland, Danmark.

Gud bevare Danmark!

[Herefter spillede Livgardens kammerorkester "Kong Christian".]