Kære dronning Margrethe!
Deres majestæt har engang sagt, at De blev dronning ved naturens tilfældighed, da de var Deres fars ældste datter. Sandt nok - men det var nu ikke tilfældigheder alene, der gav os Danmarks dronning. Det var faktisk den danske befolkning, der besluttede at en kvinde kunne være ligesågod som en mand. Vel at mærke længe før kvindesagen blev sagen.
Deres Majestæt - der ser De: Allerede da De var barn havde det danske folk tillid til Dem. Derfor indføjede folket i grundloven, så netop De kunne blive dronning. Det er en af de klogeste beslutninger, det danske folk har truffet. Det er måske også dybest set derfor De føler Dem så umådeligt forpligtet og samtidig udstråler så megen glæde i Deres høje hverv som Danmarks regent. De har fuldt og helt levet op til folkets forventninger - ja mere end det. De har givet os alle i Danmark langt mere, end de behøvede. Som De så smukt har sagt det, drejer det sig om ikke at gøre mindre end sit bedste. Og derfor kan dronningen så stærkt og så bevægende understrege at vi allesammen skal gøre os umage med vores liv, vores korte liv. Fordi De selv så åbenlyst og med så stor talent gør dem den yderste umage til gavn for vort land og os allesammen.
Deres Majestæt - Det var ikke en tilfældighed at De ved deres tiltrædelse valgte ikke at være dronning til Danmark - sådan som der var tradition for - De valgte at blive Danmarks dronning - hverken mere eller mindre. Sådan skulle det være. Danmark fik dronning Margrethe den 2. - Vi fik Danmarks dronning.
Danmark er nok det tætteste, man kommer på et land, hvor selv republikanere går ind for monarkiet. Intet demokrati kan leve uden grundlæggende fælles værdier. Mennesker har brug for fælles samlingspunkt - Det er netop det De er, dronning Margrethe. Derfor er der i Danmark ikke nogen modsætning mellem demokrati og monarki. Dronningen forstår sit folk og folket forstår sin dronning.
I hele deres gerning mærker man så stærkt troen på mennesker. Mennesket bliver ikke gemt væk, men står forrest. Vi har alle værdi, alene i kraft af at vi er mennesker. De fortæller os, at mennesker blomstrer, når de vises tillid og gives ansvar. De skal ikke skygge for hinanden. Vi skal lade være, kun at tænke på os selv. Det fanger ikke lykken. Den kan kun fås når den deles med andre, som De så smukt har sagt det.
Jeg har ikke hørt nogen anden monark eller noget statsoverhoved i verden sige det så klart, som De. De har ikke alene et ansvar som dronning men også som menneske, ganske enkelt. Derved bliver dronningen det gode eksempel. Dronningen inspirerer os alle til vor fælles ansvar for hinanden, for vort land. De har givet danskerne et spejl, som vi kan spejle os i og rette ind efter. For Dem er danskheden noget enestående. Ikke snæver og nationalistisk, som vi kan finde det så mange steder. Danskhed er varme, tolerance, hjælpsomhed - ja og lidt venlighed. Vi kan godt være os selv bekendt - være stolte over hvor land og den måde vi gør tingene på. Og hvis vi glemmer de fællesmenneskelige værdier, der binder os sammen som levende nation, så minder De os om det. Så får De os til at tænke os om. Er det nødvendigt, får vi en kærlig, men konsekvent opsang. Og vi får det fra en moderne dronning, som har formået at placere monarkiet i den ny tid, der bringer Danmark lidt tættere på - men aldrig for tæt på.
I en af de mange bøger om dronningen refereres der til den tidligere ceremonimester, der siger til dronningen: "Det skal vel ikke være folkelig, festlig og fornøjeligt?" - ifølge skriften svarer dronningen: "Nej - og det skal heller ikke være kongeligt, koldt og kontrolleret!"
Sådan er det med den moderne balance. Ved dette jubilæum bringer jeg også en tak til Hans Kongelige Højhed, Prinsen, som bistår dronningen i hendes daglige gerning. Men det er kun den ene side. Den anden er ligeså vigtig. For selv Danmarks dronning har brug for et fristed en gang i mellem. Det er jeg sikker på, den danske befolkning forstår og respekterer. Derfor en ganske særlig tak til Hans Kongelige Højhed, prins Henrik, som jeg ved giver dronningen et fristed - i hjertet, i dagliglivet og i fritiden.
Deres Majestæt - Da de blev udråbt til dronning for 25 år siden blev det sagt, at Danmark fik verdens bedst uddannede monark. Efter 25 år tør jeg godt sige uden forbehold, at Danmark har verdens bedste regent. Vi har Danmarks dronning Margrethe den 2.
Ethvert barn i Danmark kender remsen: "Dronning, dronning, kom nu frem - ellers går vi aldrig hjem!" - Vi skal nok gå hjem i aften, når tid er, men alle vi danske vil alligevel altid være hos Dem. Fordi vi ved, at Danmarks dronning Margrethe den 2. altid vil være hos os!
På hele Danmarks vegne bringer jeg Jer tak for alt - og et rigtigt hjerteligt tillykke med jubilæet. Må jeg bede alle rejse sig, og deltage i et 9-foldigt leve for Danmarks dronning og prinsen.
Hendes Majestæt, dronning Margrethe den 2. og Hans Kongelige Højhed, prins Henrik leve!
Alligevel er dagen i dag for mig også en glædens dag. Fordi jeg kan se tilbage på 25 år, som har været så rige og som har bragt mig så meget at takke for. Da jeg stod på balkonen på Christiansborg Slot var det ikke januar-dagens kulde jeg følte, men den varme, som de mange, mange mennesker udtrykte og som overvældede mig. Hvordan skal jeg nogensinde kunne leve op til den tillid, der vises mig, husker jeg, at jeg tænkte. Gøre mig fortjent til den kan jeg aldrig!
En stærkere og mere forpligtende begyndelse kan ikke tænkes. Samtidig var det den største hjælp i sorgen, jeg kunne have fået. Det føltes som blev jeg båret ind i min gerning. I dagene, ugerne, årene der fulgte har jeg gang på gang fået lov at opleve de samme varme følelser. Ikke alene i festlige anledninger men ligesåmeget i det daglige, hvor et smil, et nik har været med til at gøre også hverdagen rige og pligten let at bære.
Statsministerens smukke og personlige ord til mig i aften giver mig også anledningen til taknemmeligt at tænke tilbage på den uforbeholdne åbenhed, jeg igennem alle årene har mødt fra de skiftende regeringers side. Det har bevirket, at jeg helt fra første færd har følt tryghed i forhold til den del af mit virke, som har berøring med et politiske liv. At Folketinget har ønsket at festligholde mit regeringsjubilæum, glæder mig ganske særligt. Fordi det understreger det tillidsfulde forhold, der hersker mellem det danske folkestyre og det embede, som jeg har arvet og er sat til at forvalte. Personerne skifter og de politiske konstellationer forskubber sig - sommetider umærkeligt - sommetider dramatisk - medierne følger og forfølger det politiske liv - såvel i dets store linier som i detaljen. Men bag alle omskiftelser er Danmark og danskerne dybt forankret i folkestyrets principper.
De forløbne 25 år har gang på gang givet mit anledning til at besøge Færøerne og Grønland. Jeg har med egne øjne kunne følge den stærke udvikling som begge de to samfund har gennemgået. Hjemmestyret har udløst en helt ny selvfølelse og ansvarsbevidsthed i det grønlandske samfund, og kalder stadig nye kræfter frem. Trods alle vanskeligheder og tidvise økonomiske tilbageslag, står også den færøeske identitet så stærkt som nogensinde. Den færøeske og den grønlandske hjemmestyreordning har hver for sig vist sin bæredygtighed. De rammer, som her er skabt, har givet rigsfællesskabet indhold og fylde, og følelsen af samhørighed er levende. Herom vidner den hjertelige modtagelse og hengivenhed som jeg og min familie i alle årene har mødt under vore besøg på Færøerne og i Grønland.
Når disse 25 år for mig personlig har været lykkelige, skyldes det i særlig grad min familie - mine nærmeste. Mor - allerede fra første dage - ja endnu inden tronskiftet - havde du midt i sorgen kræfter til at støtte og opmuntre mig. Du viste mig, at du troede på, at jeg kunne. Det kan jeg aldrig glemme. Du 'Anri - har været mit faste holdepunkt. Du har støttet mig, opmuntret og inspireret mig - og givet mig modspil, når jeg blev for optaget af mig selv og kredsede for meget om mit eget. Det er også dit jubilæum.
I 1972 stod vi som et temmeligt ungt par med to små drenge. Og er der noget punkt, hvor årenes gang bliver tydelig, er det i en småbørns-familie. Nu har vi allerede i adskillige år været forældre til to voksne, unge mænd - Frederik og Joachim. I var den spirende fremtid som vi - så godt vi formåede - skulle lade vokse op og folde sig ud. At se jer modnes og tage fat på jeres egen tilværelse - Du Joachim, med Alexandra ved din side, er en kilde til stolthed og glæde for os begge. Frederik - som min ældste søn ser jeg dig som den, til hvem Danmarks fremtid er knyttet. Det er en stor forpligtelse at leve op til og det kan føles overvældende - det ved jeg! - men med dine rige evner viser du gang på gang, at du ser livet som en udfordring, som du ikke er bange for at tage op. Dig kan man stole på - og dig har jeg tillid til. Du er med til at gøre min tro på fremtiden lys og mit livssyn fuldt af fortrøstning.
Min familie og hele Danmark har været min støtte og har givet mig styrke igennem alle disse år, som i dag forekommer at være løbet så hurtigt. Men uden at Guds stærke hånd havde holdt mig fast var det ikke gået. Så vil jeg da i aften gentage mit valsprog og deri sammenfatte min tak:
Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke!
Jeg beder alle med mig rejse sig, og med mig udtale et:
Gud bevare Danmark.
For 25 år siden gik din far bort og det var os alle en meget stor sorg. Men - jeg måtte tænke på - dengang - at for mange år siden, da du kom til verden som fars og mit første barn, da var tiderne meget alvorlige og meget vanskelige og meget sorte. Men du kom som et lille solglimt og betød i og for sig alt for far og mig.
Som lille pige var du meget livlig og meget videbegærlig - Jeg kan huske, hvor du sad på gulvet med en bog, men snart flere bøger omkring dig - og det var langt før du kunne læse. Men bøger holdt du nu af.
Og tiden gik - og du blev en meget sød ung pige - Fars stolthed. Og til slut så var du faktisk voksen. Vi som har fulgt dig så nøje igennem årene har egentlig til at begynde med været lidt ængstelige for hvordan det skulle gå dig. Men som tiden gik blev vi ganske klar over, at den skulle du nok klare. Du har arvet både din fars store, gode hjerte og også hans situationsfornemmelse.
I alle tre døtre var fars stolthed - absolut! Meget stolt var han, og han håbede - ligesom jeg - at det skulle gå jer godt i livet. Jeg synes, at det er gået godt i livet for jer alle tre. I er hver blevet gift med den I har har holdt af - det sker ikke altid - og jeg har en vældig fornemmelse af sammenhold.
Og Daisy - du har to dejlige sønner, som jeg tror, at jeg trygt kan lukke mine øjne, for de vil gøre deres bedste for Danmark.
Må jeg gentage: Gud bevare Danmark.
[Afskrift fra bånd, stavning og tegnsætning: Leif E. Andersen.]
Dagens nyheder | Arkiv | Nyhedsdebat | Information | nyheder@blanet.dk | dille@blanet.dk | Forum