SF og Enhedslisten var de eneste, der stemte i mod.
Som en ekstra påmindelse om situationens alvor, så blev 2 teenagere i Aalborg Byret i dag dømt hver 500 DKK i bøde for dokumentfalsk. Det havde lånt ældre kammeraters id-kort for at slippe ind på diskoter i Aalborg. Sagen betragtes som principiel, og Aalborg politi har en række lignende sager på vej. De unge har brugt falske sygesikringsbeviser, knallertkørekort og studiekort til at komme ind på diskoteker, hvor der serveres alkohol.
Narko-bøder kun for ikke-narkomaner
Som led i kampen mod narkomisbrug blandt unge, foreslår justitsminister
Lene Espersen at "sund fornuft" går forud for juridiske regler om lige
ret for alle. Hun foreslår nemlig, at en ny lov, der fastsætter en bøde
på mindst 500 DKK, hvis nogen tages med f.eks. hash til eget forbrug,
lempes. Personer, der har et misbrug, eller som ikke vil kunne forventes
at betale bøden, skal kunne slippe med en advarsel. Men det er et
alvorligt brud med princippet om, at "alle er lige for loven," siger
professor Eva Smith, der også er formand for det kriminalpræventive råd.
Justitsministerens forslag kommer efter, at dommere og politi påpegede,
at den oprindelige lovstramning vil forøge presset på det i forvejen
belastede, danske fængselsvæsen.
Danmark er i den specielle situation, at der for øjeblikket er flere dømte, der venter på afsoning, end er sidder i fængsel og afsoner. Mange fængsler har belængningsprocenter på 100.
Ny BUPL-formand
På en lukket, ekstraordinær generalforsamling blev Birgit Elgaard
valgt til ny formand, uden modkandidat, for Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL. Dermed sættes der foreløbig
punktum i sagen om "de gyldne håndtryk", hvor aftrædelsesgodtgørelser på
i alt 4,4 mill. DKK blev givet til tidligere topledere i forbundet.
Birgit Elgaard har ikke været involveret i beslutningen om
aftrædelsesgodtgørelserne og lover, at medlemmerne nu kommer til at
opleve, at de får mere indflydelse.
Kunstmuseum får Kirkeby
Århus kommende kunstmuseum, ARoS, der åbner om en lille måneds tid, vil
fra starten i høj grad blive præget af maleren Per Kirkeby. Ikke nok
med, at museet tidligt har indkøbt værker af den kendte, danske maler
og derved skaffet sig verdens største samling af hans værker. Nu har
Per Kirkeby ovenikøbet besluttet at skænke hele sit private arkiv til
ARoS. Det drejer sig om skitser, breve, dagbogsnoter og bøger, nogle
helt tilbage fra starten af 60'erne.
Med sine 18.000 kvm bliver det Nordeuropas største kunstmuseum.
http://www.dillesport.dk/sportspc/All2004/index.dk.html
Der er officielle resultater på adressen:
http://www.horizon-sport.com/cli/bae/110897649404ibzz04main.phpSiderne er EKSTREMT langsomme - en kombination af dårligt design (animerede flag) og meget stor popularitet, formentlig kombineret med en underdimensioneret server.
BADMINTON: Camilla ud af All England!
Camilla Martin, vinder i 2002 og seeded 6 i år, måtte i dag sige farvel
til sit 15 og sidste All England allerede i 2. runde.
Afskeden blev meget smertefuld - i 2. sæt mod franskmanden Tatianna Vattier forvred Camilla Martin foden og måtte udgå! Stillinge var 2-1 til Camilla, der havde vundet 1. sæt 11-2.
Tine Rasmussen tabte helt ventet til 2. seedede Zhang Ning i 3. runde (11-5, 11-5), efter 2. rundesejren over Kaori Mori, Japan. Der er dermed ikke flere danske damesingler med i turneringen.
På trods af et sidste øjebliks afbud fra Niels Chr. Kaldau og at Peter Rasmussen stadig plages af skader, er Danmark langt stærkere repræsenteret i singlerækkerne. Kasper Fangel, som overtog Niels Chr. Kalduas plads, og Kasper Ødum tabte begge i 1. runde, til indoneserne Sony Dwi Kuncoro (13), og Taufik Hidayat (16). Det skete i går. I dag skulle herresinglerne igennem 2 runder, og de 3 resterende danskere, Kenneth Jonassen, Anders Boesen og Peter Gade, klarede 2. runde relativt let uden at afgive sæt. Men aftenens 3. rund blev vanskeligere. Kenneth Jonassen (7) havde vundet 1. sæt mod Muhammed Roslim Hashim, Malaysia, 15-9, og havde matchbold i 2. sæt - men så smed han sejren væk. Roslim Hashim kom tilbage og vandt sættet 17-14, og siden 3. sæt 15-14, der også var tæt. Kampen varede 1 1/2 time. Anders Boesen behøvede kun det halve mod en anden Hashim fra Malaysia, nemlig Muhammad Hafiz Hashim, 15-9, 15-8. Peter Gade var også ude i en 3-sætters, mod 3. seedede Chen Hong, men han klarede skærene 15-13, 11-15, 15-8. Pudsigt nok, så besejrede de to danskere netop sidste års finalister i All England, idet Muhammad Hafiz Hashim er regerende All England mester!
BADMINTON: Doublerne klarer sig
De bedste herredoubler Lars Paaske/Jonas Rasmussen (1) og Jens
Eriksen/Martin Lundgaard var oversiddere i 1. runde i går. Jim
Laugesen/Carsten Mogensen tabte til Luluk Hadyanto/Alven Yulianto,
Indonesien, mens Thomas Layborn/Peter Steffensen og Martin Boe/Michael
Lamp klarede sig videre. I 2. runde var det Thomas Layborn/Peter
Steffensn, der måtte trække sig, overfor Sigit Budiarto/Trikus Aryanto,
Indonesien. Resten gik videre til 3. rund her til aften. Mathias
Boe/Michael Lamp tabte til Eng Hian/Flandy Limpele, der i 2002 vandt
finalen for England, men nu igen spiller for Indonesien. Danskerne tabte
15-2, 15-8. Jens Eriksen/Martin Lundgård fik ram på Laybourn/Steffensen
indonesiske banemænd, 15-4, 15-11. De danske verdensmestre Lars
Paaske/Jonas Rasmussen stod overfor Luluk Hadyanto/Alven Yulianto,
Indonesien (8) her til aften, men resultatet forelå ikke ved
redaktionens slutning.
Damedoubleturneringen startede i dag, og de to danske par, Pernille Haarder/Mette Schjoldager og Ann-Lou Jørgensen/Rikke Olsen (7) klarede 1. runde forholdsvis let. Sidstnævnte nåede også 1/4-finalerne her til aften med en 15-3, 15-3 kamp mod skotske Kirsteen McEwan/Yuan Wemyss. Pernille Harder/Mette Schjoldagers resultat nåede heller ikke frem til lukketid.
Også mixeddouble er i 5 runder - med 4 danske par. Michael Lamp/Ann-Lou Jørgensen tabte 1. kamp, til Nova Widianto/Vita Marissa, Indonesien, 15-9, 15-9 - resten gik til 2. runde, hvorfra kun 2 kunne gå videre. For Lars Paaske/Pernille Harder slog Jonas Rasmussen/Rikke Olsen (8) i det rent danske opgør, 17-16, 15-10 i formiddags. Jens Eriksen/Mette Schjoldager (5) klared de stærke (men useedede) kinserere Wang Wei/Zhang Jiewen 15-9, 15-7. I fredagens kvartfinaler får Lars Paaske/Pernille Harder en svær kamp - de møder Kim Dong Moon/Ray Kyung Min, Korea, der har vundet All England mange gange og som er topseedede også dennegang! Sidste gang koreanerne vandt var i 2002, hvor taberne var - Jens Eriksen/Mette Schjoldager. Sidstnævnte står dog overfor Tsai Chia-Hsin/Cheng Wen-Hsing, Taiwan.
(onsdag) FCK - Slagelse 33-35 Fox Team Nord - Ikast/Bording 16-39 GOG - Randers 35-30 Horsens - Viborg 21-35
(onsdag) Kolding - Otterup 40-28
ISHOCKEY: Slutspillet
1/2-finalerne, 4. kamp
(torsdag) Odense - Esbjerg 2-3 [1-3] Aalborg - Herning 3-1 [2-2][Indbyrdes kampe] Esbjerg er nu blot en sejr fra finalen. Der spilles bedst af 7.
Vejret
De nordlige egne havde nogen sol, mens resten af landet var dækket af
skyer. En meget kold østlig vind fik temperaturerne til at føles lavere
end de op til 3 - 6 graderse varme, der blev målt.
Finansmarkederne
1EUR 7,4518 DKK, 1GBP 10,9714 DKK, 1USD 6,0801 DKK 100JPY 5,4962 DKK, 1AUD 4,4809 DKK, 1CHF 4,7555 DKK 1CAD 4,5956 DKK, 1NZD 3,9436 DKK, 1SEK 0,8094 DKK 1NOK 0,8681 DKK, 100ISK 8,61 DKK 1SGD 3,5510 DKK, 1HKD 0,7800 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 240,35 -1,78% KFX (mest omsatte aktier): 269,79 -2,03% Pr. 30/12: 216,59 244,35kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)