tirsdag, 2. marts 2004 23:59 (CET)


[Mandag manglede]

[Træthed efter en meget, meget tidlig mandag morgen stoppede redaktøren midt i redigeringen i går aftes. Der var ikke andet at gøre end at fortsætte i dag... /Leif]



175 ny fængselspladser

Justitsminister Lene Espersen meddelte i dag, at regeringen - med støtte fra Dansk Folkeparti - har besluttet at etablere 175 nye fængselspladser. Stærke fanger - det er fortrinsvis medlemmer af rockergrupperne Hells Angels eller Bandidos - kan se frem til at skulle afsone på Politigården i København. Her genåbnes 25 celler, der ellers har været lukket, fordi man mente at forholdene var for dårlige. Men justitsministeren er fuldt bevidst om det: "så der er også et element af disciplinær indgriben i det," siger hun. Resten af pladsen fås ved at flytte en række tomme flygtningelandsbyer ind på fængsler 3 steder i landet. Hvor ligger ikke helt fast. Der er også sat penge af til at uddanne flere fængselsfunktioner i ekstrabevillingen.

Der var ganske vist sat penge af til udbygning af fængselskapaciteten i finanslovsaftalen for 2004, men det kom bag på regeringen, at endnu flere en ventet er blev idømt fængselsstraffe, og det har ført til længere ventelister for afsoning. Hvor man hidtil har skulle skaffe plads til 50-55.000 "afsoningsmåneder" om året er tallet nu over 60.000.



Kommunalvalg

Borgerne i Vamdrup kunne i dag deltage i et kommunalvalg. Og det valgte - Kolding. Som den første kommune i Danmark havde kommunalbestyrelsen valgt at afholde en vejledende folkeafstemning om hvilken kommune, man helst ville slutte sig til. De kunne vælge mellem en sammenslutning med Kolding, Christiansfeldt og Lunderskov - eller Vejen, Rødding og Brørup. Med 81% valgte borgerne den første løsning. Stemmeprocenten var knap 60% Nu håber borgmester Mike Legarth, at indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil arbejde for den løsning, som flertallet ønsker - hvis altså Vamdrup skal kommunesammenlægges.



DF: Qureshi optræder udansk!

I det seneste nummer af Dansk Folkepartis blad, Dansk Folkeblad, retter partiets pressechef Søren Espersen på lederplads en voldsom kritik med Kamal Qureshi, SF. Det skyldtes, at da den pakistansk-fødte, men dansk gifte læge deltog i dronningens nytårskur, optrådte han i en indisk-pakistansk festdragt. Han skulle have brugt kjole og hvidt, ligesom alle andre, mener lederen. Til TV2 Nyhederne siger Søren Espersen, at Kamal Qureshi med sin påklædning signalerer, at han "føler sig anderledes og bedre end os andre." Han har klart vist, at han ikke hører hjemme i Danmark, mener Søren Espersen. I lederen skriver han bl.a. at "Med sin egocentriske, trodsige og selvhævdende demonstration lige for næsen af dronningen og den kongelige familie nåede han også lige at få tørret næse i det land, der har givet ham dansk indfødsret."

Samtlige øvrige partier i Folketinget har taget skarpt afstand fra lederen. Svend Auken (S) betegner det som "fremmedfrygt ført ud i det ekstreme!" Andre kritiserer, at Dansk Folkeparti indrager kongehuset i deres politiske holdninger. Hoffet har ingen kommentarer - men bekræfter, at Kamal Qureshi på forhånd fik hoffets godkendelse til at bruge festdragten. Ceremonimester Christian Eugen-Olsen henviser desuden til, at grønlandske medlemmer af Folketinget møder i grønlandske nationaldragter.



IT: Mia-overskud i TDC

Det amerikansk ejede TDC, tidligere kendt som TeleDanmark, kom mandag med årsregnskabet for 2003. Og det viste det mere end det forventede overskud. Før af-, nedskrivninger og skat (EBITDA) tjente Danmarks største teleselskab 15 mia. DKK - næsten 7% mere end 2002. Det var især mobilmarkederne i Schweiz, Tyskland og Danmark, som bidrog til det forbedrede resultat. Det gælder også markedet for bredbånds internetforbindelser over ADSL: Selskabet har nu 473.000 ADSL-kunder, eller godt 80% af markedet. Selskabet venter fortsat fremgang i 2004, og ledelsen satser på et resultat før skat og afskrivninger på 15,9 mia DKK

TDC ejer en stor del af det schweizisk mobilselskab Sunrise og østrigske One.



Et dødsfald

Den tidligere erhvervsmand og mangeårige direktør i Østasiatisk Kompagni, ØK, Mogens Pagh, er død, 98 år gammel.



Årets publicistpris

Årets publicistpris blev her til aften givet til Ole Sippel, 62 år og for øjeblikket DR's korrespondent i Mellemøsten. I begrundelsen for prisen hedder det, at Ole Sippe "med stor troværdighed og intensitet" har gjort det "komplicerede spil i Mellemøsten nærværende," særligt under Irak-krigen.


DilleSport


BADMINTON: Milla den 2?

Camilla Martins aktive karriere stopper efter planen til efteråret, og længe har man kigget efter en mulig afløser. Hvis resultaterne fra DM for unge under 15 år er en indikering, så er der en eller to afløsere på vej i den aldersgruppe. Og man behøver end ikke læere et nyt fornavn!

Her er resultaterne af finalerne med kvindedeltagelse:

Damesingle:
  Kamilla Hermansen, Esbjerg ESG (1)
    - Camilla Overgaard, Ikast (2)
        11-1, 7-11, 13-10

Damedouble:
  Kamilla Hermansen/Camilla Overgaard, Esbjerg ESG/Ikast
    - Sally Skaarenborg/Katrine Theilmann, Esbjerg ESG/Odense OBK
        15-8, 15-3

Mixeddouble:
  Mikkel Elbjørn Larsen/Kamilla Hermansen, Kastrup KMB/Esbjerg ESG
    - Dennis Prehn/Anne Skelbæk, Værløse
        17-14, 15-5
Samtlige resultater, også fra DM U19, U17 og U13:

http://www.badminton.dk/default.asp?pageid=382



HÅNDBOLD: K-landshold

Venskabskamp ifb. med landsholdets træningssamling
(tirsdag)   Danmark - Ungarn                     29-18
Tidligere landstræner og ekspertkommentator for TV2, Ulrik Wilbek betegnede den ungarske indsats som "fornærmende ringe." Det var ved stillingen 21-9 i 2. halvleg. Ungarn vandt sølv ved VM i december, og det var stærkeste opstilling, der var med i Atletion i Århus. Men det så man vitterligt ikke meget til.

I den kommende weekend rejser Danmark - sammen med Holland - til Ungarn for at deltage i en 3-nationers turnering.



HÅNDBOLD: Ligaen kvinder

(lørdag)    Fox Team Nord - Aalborg              25-31
            Viborg - GOG                         36-38
(søndag)    Horsens - Ikast/Bording              31-35
            Randers - Sønderjyske HK             33-25
            Århus - FCK                          20-22

Stillingen i ligaen

                       Kampe   V    U     T     Score   Point 
-------------------------------------------------------------
 1. Slagelse FH          17   17    0     0    557-422     34
 2. Viborg HK            19   15    0     4    594-463     30
 3. Ikast/Bording EH     18   12    1     5    531-453     25
 4. Randers HK           18   11    0     7    533-478     22
 5. FCK Håndbold         19   11    0     8    493-505     22
 6. GOG                  18   10    1     7    514-508     21
 7. Horsens HK           19   10    0     9    494-503     20
 8. Aalborg DH           18    8    1     9    536-538     17
 9. SK Århus             19    5    0    14    437-520     10
10. KIF Kolding          19    4    2    13    426-518     10
11. Sønderjyske HK       19    2    2    15    445-562      6
12. Fox Team Nord        19    2    1    16    447-537      5
-------------------------------------------------------------



HÅNDBOLD: Ligaen mænd

(lørdag)    AAB - GOG                            25-25
            FCK - Fredericia                     33-27
            Kolding - Ringsted                   37-22
            Helsinge - Silkeborg/Voel            37-27
(søndag)    Ajax - Bjerringbro                   23-24
            Otterup - Skjern                     19-28
            Tvis/Holstebro - Århus               30-21

Stillingen i ligaen

                       Kampe   V    U     T     Score   Point 
-------------------------------------------------------------
 1. KIF Kolding          19   17    1     1    626-520     35
 2. GOG                  19   15    2     2    663-498     32
 3. AAB Håndbold         19   13    2     4    540-489     28
 4. Team Tvis/Holstebro  19   12    1     6    486-455     25
 5. Skjern Håndbold      19   12    0     7    569-500     24
 6. FCK Håndbold         19    9    2     8    500-491     20
 7. Bjerringbro          19    9    1     9    442-458     19
 8. Fredericia HK 1990   19    8    2     9    515-520     18
 9. Team Helsinge        19    8    1    10    521-545     17
10. Århus GF             18    7    1    10    550-550     15
11. Ajak København       19    4    1    14    448-514      9
12. Silkeborg/Voel KFUM  19    4    0    15    488-572      8
13. TMS Ringsted         19    4    0    15    420-537      8
14. Otterup HK           18    3    0    15    389-508      6
-------------------------------------------------------------



GOLF: ANZ Ladies Master

Royal Pines Resort, Australien - Ladies European Tour.

Christina Kuld sluttede finalerunden som bedste dansker, men faldt tilbag på en delt 38. plads, 2 under par. Rikke Rasmussen var ene om 64. pladsen, 9 over par. Vinder blev verdensranglistens nr. 1, Annika Sörenstam, Sverige med 19 under par.



ISHOCKEY: Slutspillet

(søndag)    Herlev - Aalborg              4-3    [3-3]
            Rungsted - Esbjerg            3-2    [3-3]

Der var dermed lagt op til en spændende afslutning i 7. og sidste kamp:

(tirsdag)   Aalborg - Herlev              4-1    [4-3]
            Esbjerg - Rungsted            4-3    [4-3]
1/2 finalerne spilles således: Esbjerg-Odense (fra torsdag) og Herning-Aalborg (fra fredag).



Vejret

En tiltider solrig weekend, men med spredte snebyger. Mandag mere gråvejr i de sydlige og østlige egne. Temperaturer op til mellem 4 - 9 graders varme. Søndag var igen solrig, og med lidt højere temperaturer.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra i dag

1EUR       7,4524 DKK,   1GBP     11,1730 DKK,   1USD      6,0090 DKK
100JPY     5,4805 DKK,   1AUD      4,6372 DKK,   1CHF      4,7054 DKK   
1CAD       4,4845 DKK,   1NZD      4,1437 DKK,   1SEK      0,8058 DKK
1NOK       0,8581 DKK,   100ISK    8,54   DKK  
1SGD       3,5256 DKK,   1HKD      0,7719 DKK   

Nationalbankens middelkurser fra mandag

1EUR       7,4520 DKK,   1GBP     11,1507 DKK,   1USD      5,9692 DKK
100JPY     5,4682 DKK,   1AUD      4,6148 DKK,   1CHF      4,7215 DKK   
1CAD       4,4604 DKK,   1NZD      4,1026 DKK,   1SEK      0,8055 DKK
1NOK       0,8549 DKK,   100ISK    8,59   DKK  
1SGD       3,5119 DKK,   1HKD      0,7669 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   248,39 +0,58%  KFX (mest omsatte aktier): 280,37 +0,63%
Pr. 30/12:   216,59                                    244,35

Fondsbørsens nøgletal fra mandag

KAX-index:   246,96 +0,97%  KFX (mest omsatte aktier): 276,61 +0,97%
Pr. 30/12:   216,59                                    244,35
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)