fredag, 20. februar 2004 24:06 (CET)


Forlig på transport og butik

SiD og arbejdsgiverorganisationen HTS blev efter over 100 timers intense forhandlinger enige om et forligsforslag. Det dækker 17.000 chauffører, lager- og havnearbejdere. Den 3-årige aftale følger mønsteret for industrien, der var den første store aftale. Dvs. en 3 årig overenskomst, med mere pension og barselsorlov - og en hensigtserklæring om en central barselsfond. Aftalen er den første på Normallønsområdet, dvs. at aftalen regulere timelønningerne 3 år frem i tiden. Industriens aftale var en minimallønsaftale, hvor minimumssatserne bestemmes, men hvor man forhandler lokalt. Hele transportområdet omfatter 70.000 medarbejdere, og det ventes at aftalen baner vej for forlig for resten af området.

Også Dansk Handel og Service (DHS) har fået en overenskomst på plads. Det er med HK/Handel på den anden side af bordet. Det dækker 35.000 butiksansatte. Det er et minimallønsområdet, og aftalen ligner industriens meget. Detaljerne er sparsomme - især om den centrale barselsfond. Aftaler herom er ikke færdige endnu. Det blevet pålagt forligsmand Asbjørn Jensen at udrede detaljerne.



Guantanamo-fange tilbage søndag?

Søndag flyver et af Flyvevåbnets transportfly til USA, hvor man vil afhente den 30-årige dansker Slimane Hadj Abderrahmane, skriver Berlingske Tidende lørdag. Han har siddet fængslet på den amerikanske Guantanamo-base på Cuba siden sin arrestation i Pakistan under USA's krig mod Al-Qaida i Afghanistan efter 11. september 2001. USA har nu løsladt ham efter forhandlinger med den danske regering.

Der er tilsyneladende ikke enighed mellem USA's regering og den danske regering om forholdene omkring hans løsladelse. USA's særlige ambassadør for terrorbekæmpelse siger, at den danske regering garanterer, at den 30-årige aldrig vil udgøre en trussel, hverken mod USA, Verdenssamfundet eller Danmark. Danskeren har også indvilget i at underette de danske myndigheder, hvis han forlader Danmark igen og straks at underrette danske myndigheder, hvis han bliver kontaktet af terrormistænkte personer. Og så fremhæves han også for at have "samarbejdet" med Guantanamo-basens myndigheder. I følge udenrigsminister Per Stig Møller (K) er Slimane Hadj Abderrahmane "en fri mand" når han kommer til Danmark. Justitsminister Lene Espersen mener, at "det ikke er overraskende" - givet omstændighederne ved hans arrestation - at han vil påkalde sig "betydelig opmærksomhed" fra Politiets Efterretningstjeneste, PET. Det vil dog ske "inden for rammerne for dansk lovgivning," siger hun. Juridiske ekspeter og oppositionen kræver en nærmere forklaring af forskellene - og Socialdemokraternes Jeppe Kofod vil have en forklaring på, hvorfor udenrigsministeren i 2 år har sagt, at den danske fange var blev arresteret i Afghanistan, når det nu viser sig at være i Pakistan.

Dansk Folkeparti mener, at USA har handlet for slapt ved at løslade danskeren. Derfor ønsker de, at regeringen undersøger, om det er muligt at sigte ham for landsforræderi. Han har jo kæmpet mod danske styrker i Afghanistan, siger næstformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, til Berlingske Tidende.



Sex-CD et internet-hit

Her til aften havde over 100.000 hentet en kopi af CD-romudgivelsen "Sexstarz" fra de forskellige servere. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen brød sig ikke om visse dele af CD'en, og påbød sundhedsstyrelsen, der stod for udgivelsen, at destruere 60.000 CD-rom'er, som skulle uddeles til alle landets 9. klasser. Det var læge og sundhedsordfører for SF, Kamal Qureshi, der som den første lagde en kopi af CD'en ud på internettet, men har siden fået følgeskab af andre, og selv måttet finde en professionel sponsor til at klare den voldsomme efterspørgsel på download.



Ørestadsselskab undersøges

Rigsrevisionen skal gennemgå Ørestadsselskabets økonomi grundig. Det sker fordi udgifterne til byggeriet af Metroen er steget kraftigt i forhold til det budgetterede. Samtidig er metroen på grund af de mange forsinkelser ramt af lavere passagertal en forventet. Det har medført højere driftsudgifter. Revisionen vil gennemgå kontrakter, lånerammer, økonomien overordnet og ansvarsfordeling mellem selskab og trafikministeren. Ørestadsselskabet har været i Rigsrevisionens søgelys siden selskabet sidste år måtte have en ekstrabevilling på 600 mill. DKK til anlæggelsen.


DilleSport


HÅNDBOLD: Ligaen Mænd

(fredag)    Skjern - Helsinge          41-26
            Ajax - Tvis/Holstebro      19-25



ISHOCKEY: Slutspillet

1/4-finalerne, 2. kampe (bedst af 7)
(torsdag)   Rungsted - Esbjerg          2-3     [1-1]
            Frederikshavn - Odense      1-4     [0-2]
(fredag)    Sønderjylland - Herning     2-4     [1-1]
            Herlev - Aalborg            5-2     [1-1]
[Cifre i parantes er stilling i indbyrdes kampe.]



GOLF: Malaysian Open

Carlsberg Malaysian Open på Saujan GC er en del af European Tour.

Efter 2. runde ligger Mads Vibe-Hastrup bedst af danskerne, på en dlet 18. plads, 3 under par. Jeppe Huldahl er en under par og på en delt 40. plads. Under cuttet ligger Søren Hansen og Knud Storgaard begge på 104. pladser, 4 over par. Banes par er 72.



GOLF: Nissan Open

PGA Tour'en spiller i denne weekend Nissan Open på Riviera Country Club i Los Angeles. Thomas Bjørn er på en delt 37. plads efter 2. runde, 3 under par. Her er banens par 71.



Vejret

Sol over hele landet og temperaturer op til mellem 2 - 6 graders varme



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra i dag

1EUR       7,4509 DKK,   1GBP     11,0646 DKK,   1USD      5,8840 DKK
100JPY     5,4581 DKK,   1AUD      4,6230 DKK,   1CHF      4,7283 DKK   
1CAD       4,4101 DKK,   1NZD      3,0869 DKK,   1SEK      0,8111 DKK
1NOK       0,8445 DKK,   100ISK    8,59   DKK  
1SGD       3,4887 DKK,   1HKD      0,7568 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   240,81 -0,71%  KFX (mest omsatte aktier): 271,64 -0,81%
Pr. 30/12:   216,59                                    244,35
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)