Bandekrig i Odense
Efter et knivstikkeri på et diskotek i Odense i weekenden, er der
tilsyneladende ved at udbryde en bandekrig mellem medlemmer af
rockgruppen Hells Angels og unge med indvandrerbaggrund. To unge
nydanskere blev såret på diskoteket lørdag aften, og efterfølgende er 2
andre unge blevet beskudt. Til gengæld blev samtlige ruder i rockernes
tilholdssted i Skt. Jørgens Gade knust af stenkast. Politiet har ikke
kunnet få mange oplysninger, da begge grupper ikke udtaler sig. Politiet
har derimod været i alarmberedskab og har forøget patruljeringen i
Odense siden episoderne, der skete natten til søndag. I dag skred
politiet til ransagning af rockerborgen, og 2 med tilknytning til stedet
blev arresteret. De vil blive sigtet for knivstikkeriet. Politiet håber
med anholdelsen, at spændingerne lettes imellem de to miljøer. Der er
ikke yderligere oplysninger om resultatet af ransagningen.
Ny afhængighed
Omkring 10.000 danskere, der har sagt farvel til tobakken, har fået
sig en ny afhængighed, fremgår det af en undersøgelse fra Kræftens
Bekæmpelse. Det skriver Politiken i dag. I stedet for afhængighed af
tobakken kan de ikke undvære anti-rygemidlerne, såsom nikotin-plastre og
tyggegummi. 60.000 benytter sig af midlerne, så det er hver 6., som selv
synes de er blevet for afhængige. De ringer bl.a. til STOP-linjen for
at få hjælp - selv om telefonlinjen mest er beregnet for aktive rygere.
Salget er anti-rygemidler er steget stødt de sidste år, og skønnes at være
mere en 195 mill. DKK i 2003. Der er ikke forsket i midlernes langsigtede
virkning på helbreddet, men det bør ske nu "for forbrugernes skyld", siger
overlæge Inge Haunstrup Clemmensen, Kræftens Bekæmpelse, til Politiken.
Udvidet undervisningspligt til tosprogede?
Et bredt, politisk flertal støtte undervisningsminister Ulla Tørnæs
(V) ideer om, at tosprogede børn skal have specialundervisning i dansk
allerede fra 3-års alderen. Det er i dag op til kommunerne at vurdere,
om der er børn, der ikke lærer dansk derhjemme, og som derfor har
behov for undervisning. Desuden har forældrene i dag ret til at nægte
at lade børnene deltage i denne undervisning. Efter den lovgivning,
som undervisningsministeren er ved at udarbejde, bliver undervisningen
obligatorisk for alle, der ikke taler dansk i hjemmet. Forslaget
støttes helhjertet af Socialdemokraterne. Integrationsordfører
Anne-Marie Meldgaard siger, at forslaget er "nærmest hentet ud af"
Socialdemokraternes integrationsforslag. Men de 4 års ekstra skolegang
er ikke nok, mener den tænketank, Bonnerup-udvalget, der har inspireret
ministerens forslag. I følge Berlingske Tidende skal elever med tosproglig
baggrund til en obligatorisk sprogkontrol i 2. og 7. klasse. Prøven skal
vise, om deres sprog "er nuanceret nok."
Tosprogede kvoter i Gymnasiet
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har ved det ugentlige pressemøde
i går tirsdag udtrykt støtte til at adgangen for tosprogede elever til
frit at vælge gymnasium begrænset. Det er rektor for Høje-Taastrup
Amtsgymnasium, Mogens Andersen, der mandag foreslog et kvotesystem
med max 50% tosprogede elever på et gymnasium. På enkelte gymnasier
i København har der været op til 70-80% tosproglige elever. Formålet
med kvotesystemet er at sikre, at danske værdier lægges til grund
for undervisningen. SFs gruppeformand Aage Frandsen støtter ideen:
"Hvis de tosprogede udgør flertallet af elever og er de dominerende,
så duer det ikke." siger han til Politiken.
Busulykke skaber debat
Natten til lørdag den 24. januar forulykkede en dansk bus, fuld af unge
skiturister nær byen Eisenberg i Thüringen i Tyskland. 3 blev dræbt,
de 2 chauffører på bussen og en passager. 40 blev kvæstet. Efter ulykken
viste fartskriveren, at bussen havde kørt mellem 100 - 110 km/t, hvor
hastighedsbegrænsningen var 80 km/t. Der er flere teorier om hvorfor
ulykken skete og hastigheden var høj. Måske var bussen forsinket fra
Danmark - måske var det fraværet af en steward, som ikke var mødt op,
der belastede de to kvindelige chauffører, så de ikke fik hvilet
tilstrækkelig undervejs. Bussen var også en såkaldt sovebus, hvor
sæderne kan lægges ned, så de fungere som senge i to etager - men uden
adskillelser imellem. Øjenvidner fortalte, hvordan passagererne blev
kastet rundt i bussen ved ulykken.
Spritkørsel i HUR-busser
Søndag den 26. januar bemærkede passagerer i på den københavnske buslinie
6A, at chaufføren kørte lidt for hurtigt og bremsede hårdt op flere
gange. De henvendte sig til politiet med en mistanke om, at chaufføren
var spirituspåvirket. Politiet standsede bussen og tog en spiritusprøve.
Den viste 0,5 promille i blodet. Der var blot et enkelt problem - det
var den forkerte bus, man havde stoppet. Da man fik fat i den rigtige
bus, havde den chauffør en promille på 1,03. Begge chauffører, der
arbejder for busselskabet Connex er blevet bortvist på stedet.
Selskabets chauffører har skrevet under på, at de bliver afskediget,
hvis de kører bus med spiritus i blodet.
(24.01) Ikast/Bording - Randers 36-29 Århus - Horsens 22-21 (25.01) FCK - Sønderjyske HK 31-24 GOG - Fox Team Nord 37-32 Kolding - Aalborg 24-25 Slagelse - Viborg 31-26 (torsdag) Aalborg - Ikast/Bording 27-35 FCK - Kolding 31-26 GOG - Sønderjyske HK 27-26 Horsens - Slagelse 26-30 Århus - Viborg 28-37 (søndag) Ikast/Bording - Århus 38-19 Kolding - GOG 17-23 Randers - FCK 31-23 Slagelse - Aalborg 37-36 Sønderjyske HK - Horsens 27-25 Viborg - Fox Team Nord 37-18 (onsdag) Sønderjyske - Slagelse 25-37 Ikast/Bording - Kolding 32-18
HÅNDBOLD: Ligaen Mænd
(Turneringen har ligget stille under EM)
(onsdag) Tvis Holstebro - FCK 24-26
GOLF: European Tour
Danskere har været helt fremme i de to European Tour turneringer, der
blev spillet de forløbne to weekender.
Søren Hansen var bedst dansker i Dunhill Championship på Houghton Golf Club i Sydafrika forrie weekend. Han førte indtil sidste runde - og gik ned. Han sluttede 21 under par, men 3 andre spillere var et slag bedre og Marcel Siem, Tyskland, vandt omspillet blandt de tre. Anders Hansen blev delt nr. 6, 16 under par, Mads Vibe-Hastrup delt nr. 20, 12 under par, og debutanten i tourneringe, Jeppe Huldahl blev delt nr. 54, 6 under par.
Sidste weekend spillede man så Johnny Walker Classic i Bangkok. Her var det Thomas Bjørn, der lagde sig i spidsen og holdt den indtil finalerunden. Han var lidt heldigere - kun Miguel Angel Jiménez, Spanien, overgik ham i finalerunden - men det med hele to slag, 17 under par. Thomas Bjørn måtte dog dele sin 2. plads med Jyoli Randhawa, Indien. Blandt de øvrige danskere blev Anders Hansen delt nr. 13, 12 under par og Søren Kjeldsen delt nr. 26, 7 under par.
Vejret
Tirsdag var gråvejr og regnfuld - onsdag var gråvejr. Begge dage
temperaturer op mellem 6 - 10 graders varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4513 DKK, 1GBP 10,9273 DKK, 1USD 5,9496 DKK 100JPY 5,6432 DKK, 1AUD 4,5399 DKK, 1CHF 4,7482 DKK 1CAD 4,4324 DKK, 1NZD 3,0408 DKK, 1SEK 0,8114 DKK 1NOK 0,8544 DKK, 100ISK 8,62 DKK 1SGD 3,5123 DKK, 1HKD 0,7651 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 235,07 +0,25% KFX (mest omsatte aktier): 263,81 +0,24% Pr. 30/12: 216,59 244,35kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)