torsdag, 22. januar 2004 23:59 (CET)


[Ingen Nyheder onsdag]

[Manglende tid gjorde, at der ikke blev udsent Danske Nyheder i går onsdag. Vi beklager! /Leif]



Overraskende Færøe-valg

Tirsdagens valg til Lagtinget gik stik i mod alle meningsmålinger. Den hidtidige regeringskoalition af Folkeflokken, Republikanerne, Selvstyrepartiet og Centerpartiet, der har stået i spidsen for en løsrivelse fra Danmark, var spået tilbagegang, efter at partierne var gået fra hinanden efter insterne stridigheder. Sambandspartiet, der står for et tæt samarbejde med Danmark, var spået fremgang - men i stedet gig partiet tilbage og tabte en af sine 8 mandater. Den afgående regeringskoalition gik samlet set frem med et mandat. Men foreløbig har partierne peget på Socialdemokraterne og dets leder, Joannes Eidesgaard, som leder af regeringsforhandlingerne. Han vil forsøget at danne regering med Sambandspartiet og enten Republikanerne eller Folkeflokken.

Mandatfordelingen i Lagtinget er nu: Folkeflokken 7, Sambandspartiet 7, Socialdemokratiet 7, Selvstyrepartiet 1, Republikanerne 8 og Centerpartiet 2. Det Morsomme Parti, der også stillede, fik 2,3% af stemmerne, men det var ikke nok til et mandat.



Sonay-dom stadfæsted

Højestret stadfæstede i dag den dom på 14 års fængsel, som faderen til 14-årige Sonay Mohammad fik. Han blev i landsretten i september dømt for at være ansvarlig for drabet på sin datter, hvis lig blev fundet i Præstø havn for 2 år siden. Han nægter sig stadig skyldig, men det spørgsmål kunne ikke ankes - kun straffens længde. Forsvareren havde krævet en mildere straf - på 8 års fængsel.



LSD-lignende stof forbydes

Et hallucinerende stof, der kaldes "Foxy Methoxy" og beskrives som svarende til LSD i virkning, har indtil nu frit kunnet købes over internettet. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har dog bedt ministeriets embedsmænd vurdere stoffet og han regner med, at der umiddelbart efter kommer et forbud. Stoffet er forbudt i USA, men der er endnu ingen EU-regler, men det vil Lars Løkke Rasmussen tage initiativ til, at der kommer.



Sonningprisen 2004

Sonningprisen 2004 er blevet tildelt billedhuggeren og installationskunstneren Mona Hatoum. Med prisen følger 1 mill. DKK. Mona Hatoum er palæstinensisk født, og beskriver ofte forholdet mellem mor og datter i arabiske sammenhænge. Hun bruger portrætfotografering og videooptagelser i sin kunst. Siden 1975 har Mona Hatoum boet og arbejdet i London, England.



Belastende filmklip

2 kasserede scener fra dokumentarfilmen, "Fogh bag Facaden" har de sidste dage skabt røre i Danmark. Filmens knap 2 timer går meget tæt på den øverste ledelse af Danmark. Men en række scener er efter statsministerens ønske blevet slette men ikke destrueret. Det var EkstraBladet som afslørede sagen. Hverken DR eller Statsministeriet har nogen ide om, hvordan filmklippene er kommet i Ekstra-Bladets besiddelse. I klippene ser man endnu tydligere end i filmen, der foregik bag facaden mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K). DR's ledelse beklagede i går dybt, at båndene var blevet udleveret i strid med alle aftaler. I klippene ser man en meget frustreret udenrigsminister, der får skæld ud eller ignoreres af den danske regeringsleder.

DR truede i går med politianmeldelse mod Ekstra-Bladet og andre, der uden DR's tilladelse viderbringer klippet. Truslen må have virket, for i dag var de pågældende billeder væk.



IT: Yahoo.dk lukker

Den danske afdeling af internetvirksomheden Yahoo lukker snarest. Dermed trækker den amerikanske IT-virksomhed sig helt ud af Danmark. 20 medarbejdere bliver fyret pr. 1. februar. Selv om Yahoo for nylig fremlagde et kanonresultat, så her de nordiske aktiviteter været tabsgivende. Både de norske og de svenske aktiviteter er blev nedlagt - og overført til København for længst.


DilleSport


HÅNDBOLD: M-EM 2004 - 1. dag

I dag startede EM for M-landshold i Slovenien. Danmark spiller indledende kamp i pulje B, der desuden består af Portugal, Spanien og de regerende verdensmestre, Kroatien. På forhånd havde Danmark vundet samtlige 10 indbyrdes opgør forud:
(torsdag)   Danmark - Portugal               36-32 (20-15)
Kampen bliver betegnet som "en pligtsejr," med glimtvis godt spil og svage perioder. Men efter 8-7 føring til Portugal efter 12 minutters spil kom danskerne foran og blev der resten af kampen, selv om portugiserne kom tæt på i begyndelsen af 2. halvleg.

Den 2. kamp i puljen:

(torsdag)   Kroatien - Spanien               30-29 (14-17)
Spanierner havde ganske godt fat i kampen, og kun et kroatisk mål lige i slutfløjtet sikrede de regerende verdensmestre sejren. Spanierne har nedlagt en officiel protest mod måden, kampen sluttede på.

Næste kamp er lørdag, mod Kroatien og søndag mod Spanien. Pulje B spilles i Ljubljana.



HÅNDBOLD: Ligaen kvinder

(onsdag)    Aalborg - GOG                    26-28
            Horsens - FCK                    23-28
            Fox Team Nord - Slagelse         25-32
            Randers - Århus                  35-22
            Sønderjyske HK - Ikast/Bording   21-41
            Viborg - Kolding                 32-20



ISHOCKEY: Superisligaen

(tirsdag)   Aalborg - Sønderjylland           5-2
            Rødovre - Herning                 2-7



Vejret

En del sol i de østlige egne, mens der var mere skyet i Jylland, og snebyger i Vestjylland. Temperaturer op til mellem -4 til -2 graders frost i går. Dag samme billede, men med lidt højere temperaturer, nemlig -4 til 0 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra i dag

1EUR       7,4489 DKK,   1GBP     10,8143 DKK,   1USD      5,8607 DKK
100JPY     5,5067 DKK,   1AUD      4,5620 DKK,   1CHF      4,7527 DKK   
1CAD       4,5180 DKK,   1NZD      3,9698 DKK,   1SEK      0,8180 DKK
1NOK       0,8719 DKK,   100ISK    8,58   DKK  
1SGD       3,4599 DKK,   1HKD      0,7546 DKK   

Nationalbankens middelkurser fra i går

1EUR       7,4472 DKK,   1GBP     10,7930 DKK,   1USD      5,9072 DKK
100JPY     5,5222 DKK,   1AUD      4,5610 DKK,   1CHF      4,7462 DKK   
1CAD       4,5652 DKK,   1NZD      3,9737 DKK,   1SEK      0,8127 DKK
1NOK       0,8619 DKK,   100ISK    8,56   DKK  
1SGD       3,4755 DKK,   1HKD      0,7605 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   233,99 +1,21%  KFX (mest omsatte aktier): 264.04 +2,13%
Pr. 30/12:   216,59                                    244,35

Fondsbørsens nøgletal fra i går

KAX-index:   229,89 -0,82%  KFX (mest omsatte aktier): 258,54 -0,96%
Pr. 30/12:   216,59                                    244,35
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)