Truer med ud-flagning
Danske vognmænd truer med at lade deres lastbiler om-registrere på tyske
plader, hvis ikke regering og Folketing ændrer de skrappe danske regler
for transport af levende dyr. Både danske og tyske regler tager
udgangspunkt i et EU-direktiv, men i Danmark må man kun transportere dyr
i to etager og ikke mere end 8 timer af gangen. I Tysklan må en
transport vare 24 timer og her må dyrene opbevares i 3 etager. Den
forskel i reglerne koster de dansk vognmænd 2.200 DKK i tab pr.
transport. Og i følge vognmændene giver det bedre plads til hver enkelt
dyr, hvis de transporteres i 3 etager. De danske regler er omdiskuterede
blandt eksperter, men politikerne med justitsminister Lene Espersen (K)
lader sig ikke rokke. Tværtimod finder hun det "meget beklageligt" at
danske vognmænd forsøger at omgå de danske regler ved at køre fra
Tyskland. Hun overvejer en stramning af loven, så den gælder alle
transporter i Danmark, uanset hvor lastbilen kommer fra.
Det var et enstemmigt retsudvalg, der sidste sommer krævede bedre beskyttelse af dyr under transport. Regeringen arbejder også på at få EU-direktivet strammet yderligere.
Ligestilligsdebat "forældet?"
Den eneste mandlige ligestillingsordfører i Folketinget, Troels Lund
Poulsen (V) sagde i mandags, at det egentlig var ude af trit med
virkeligheden at diskutere ligestilling og ligeløn. Der er selvfølgelig
en forskel, "men i det store billede må man sige, at der har den danske
kvindebevægelse jo sejret helt enormt!" Han vil hellere diskutere
indvandrerkvindernes situation. Ligestillingsdebatten burde handle om
disse kvinder, og deres problemer med "tvangsægteskaber, omskæring og
familiens nej til at give dem en uddannelse!"
Hans udtalelser blev mødt med hovedrysten fra de øvrige ligstillingsordførere. Mette Frederiksen (S) kalder udtalelserne "ævle-bævle" - og henviser i øvrigt til, at regeringen "betaler kvinder 3.400 DKK om måneden for at gå hjemme og passe deres børn" - et tilbud, som fortrinsvis benyttes af indvandrerkvinder. Indvandrerorganisationen POEM mener, at det er Troels Lund, der er ude af proportioner - omskæring er stort set forsvundet, takket være oplysning og "religiøs afklaring". De store problemer for kvinder er derimod "vold, arbejdsløshed, fattigdom og diskrimination," siger POEMs nyvalgte formand, Uzma Andresen, til DR Online.
[I øvrigt var der en historie mellem jul og nytår om, at netop unge nydanske kvinder fortrinsvis tager lange uddannelser. Dette i modsætning til mandlige nydanskere, der vælger korte - eller ingen - uddannelser.]
(tirsdag) Gentofte - KBK København 9-4 Greve - Lillerød 7-6 Horsens - Kastrup KMB 5-8 Team Aarhus - Hvidovre BC 5-8
Slutstillingen
K V T Score Point ----------------------------------------------------- 1. Kastrup KMB 7 6 1 65-26 19 2. Greve 7 6 1 61-30 19 3. Hvidovre BC 7 5 2 51-40 14 4. Horsens 7 4 3 48-43 13 5. Team Aarhus 7 4 3 44-47 10 6. Gentofte 7 2 5 36-55 6 7. KBK Købehavn 7 1 6 27-64 3 8. Lillerød 7 0 7 32-59 2 -----------------------------------------------------
Kastrup møder Horsens og Greve møder Hvidovre i semifinalerne, der spilles over to kampe, den 21. januar 24. januar og 21. februar. Det 4 nederste hold spiller en kvalifikationsturnering i foråret, mod Værløse, Vendsyssel, Herlev/Hjorten og Odense.
HÅNDBOLD: M-landshold før-EM
Danmark deltater i en 6-nationers turnering i Moskva, forud for
EM-slutrunden i Slovenien. I aften spillede danskerne mod værtsnationen.
(torsdag) Rusland - Danmark 30-30 (14-17)Danskerne førte 25-22 med 10 minutter tilbage, men kunne ikke rigtig stå for presset. Fremragende spil af målmand Kasper Hvidt igennem hele kampen - og han reddede også et russisk scoringsforøg 20 sekunder før tid.
Vejret
Overskyet, diset og med regn enkelte steder. Temperaturer op til mellem
1 og 4 graders varme
Finansmarkederne
1EUR 7,4481 DKK, 1GBP 10,7236 DKK, 1USD 5,8953 DKK 100JPY 5,5537 DKK, 1AUD 4,5426 DKK, 1CHF 4,7449 DKK 1CAD 4,5750 DKK, 1NZD 3,9653 DKK, 1SEK 0,8196 DKK 1NOK 0,8653 DKK, 100ISK 8,39 DKK 1SGD 3,4767 DKK, 1HKD 0,7593 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 227,59 +0,44% KFX (mest omsatte aktier): 256,87 +0,37% Pr. 30/12: 216,59 244,35kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)