/Leif :-)]
Rohde til København
Politisk ordfører Jens Rohde (V) er fra i aften opstillet i
Rådhuskredsen i København. Den fremtrædende 33-årige politiker har
dermed forladt sin oprindelige opstillingskreds i Viborg Amt. Han siger,
at han mere synes han hører til i en by-kreds, da det er der han
tilbringer det meste af sin tid. Opstillingen var kontroversiel, da
kredsbestyrelsen gik uden om den hidtidige kandidat i Rådhuskredsen, Gyda
Kongsted. Den 61-årige, der tidligere har siddet i Folketinget,
anklagede Venstre for kun at ville opstille unge mænd. Gyda Kongsted
valgte ikke at udfordre bestyrelsen og forlod opstillingsmødet - senere
meddelte hun, at hun forlader Venstre. Jens Rohde måtte dog alligevel i
kampvalg, som han vandt med 30 stemmer mod 5 til outsideren Rikke Højrup
Jakobsen.
[Politiske kommentatorer peger også på, at Jens Rohde måske har fornærmet indre missionske kredse, der står stærkt i Viborg Amt. Han nægtede at deltage i en gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning, fordi han mente præsten var for indre missionsk.]
Rocker i søgelyset
Tirsdag blev en rocker, der er medlem af Hells Angels, varetægtsfængslet
sigtet for skattesvig for 7,6 mill. DKK. Det er det første resultat
af en ny, målrettet aktion mod danske rockere. Den 29-årige mand er
blevet sigtet, fordi han ejer en stor villa i Middelfart, bil og endda
en kostbar diamant. Han nægter sig skyldig, bl.a. med henvisning til,
at han ikke har bopæl i Danmark længere, men har boet i Tyskland de
sidste 6 måneder. Det tror myndighederne dog ikke på. Politiet foretog
razzia mod både villaen og en række rocker-tilholdsteder rundt omkring
på Fyn. Sagen voksede fra godt 4 mill. til 7,6 mill. DKK bl.a. på grund
af beviser, fremskaffet ved ransagningerne.
Politiet og Told og Skat samarbejder om aktionerne, og hver 10. rocker er p. t. i søgelyset for mulig skattesvig og socialt bedrageri. Der er p. t. efterforskning i 50 sager over hele landet, heraf 25 i København og 21 i Århus.
Politiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, skønner, at politiets indsats mod rockere det sidste års tid har reduceret antallet af prospekter og supporters til det halve. NEC mener, at det både skyldes at politiet "stresser" supportklubberne og at en række klubber er blevet lukket af Hells Angels og Bandidos, fordi medlemmerne optrådte for ekstremt. Talsmænd for de to grupper afviser politiets forklaring, og siger at politiet tidligere har overvurderet antallet af støttemedlemmer.
"Starthjælp" - også for danskere
1. juli sidste år indførte regeringen den såkaldte "kærlige starthjælp"
for flygtninge og indvandrer, der lige er kommet til landet. For at
motivere dem til at skaffe sig selv et job, får de kun halvdelen af den
kontanthjælp, som "danskere" modtager. Men nu viser tal fra
Beskæftigelsesministeriet, at selv om der er 1.700 udlændinge på den
lave takst - så er der 300 danske statsborgere i samme situation. For
reglen for at "opnå" den reducerede ydelse på 5.266 DKK/måned før skat,
siger, at man skal have haft arbejde mindst 7 ud af de seneste 8 år i
Danmark (eller EU) - og det rammer også danske studerende, der har taget
studieophold i Udlandet. Lørdag beskrev Politiken bl.a. den 26-årige
Line Lundquist, der havde studeret 4 år i London, og som nu lever på den
lave takst i København. København Kommune er også på anden måde speciel: Ud af
de 375, der er på den lave ydelse er de 202 danske statsborgere.
[Det er også vigtigt, at man dokumenterer, at man har haft arbejde uden for Danmark. Politiken fortalte også om en kvinde fra Fredericia, som blev sat på starthjælp, fordi kommunen og det sociale nævn ikke accepterede hendes dokumentation for arbejde i et andet EU-land.]
Integrationsminister Bertel Haarder, som er ansvarlig for "Starthjælpen" - der også kaldet integrationsydelsen, slår i dag mandag fast - på baggrund af ministeriets egne tal - at den reducerede kontanthjælpssats virker. 20% af dem, der var på den lave ydelse er ude af det offentlige støttesystem efter 3/4 år, mens det kun var 15% af dem, der fik den fulde ydelse. Politiken spørger også Bertel Haarder i dag, om det er rimeligt at danskere, der har været i udlandet for at dygtiggøre sig også rammes: "Ja, det er fuldstændigt rimeligt. Vi er det land i verden, som har den højeste uddannelsesstøtte, og de bedste muligheder for at tage den med til udlandet. Og så er de mennesker, der har fået det privilegium at arbejde eller uddanne sig i udlandet, jo stærke personer, som ikke skal gå på kontanthjælp i Danmark. De skal ud og have et job!" siger ministeren.
Fattigdom i Danmark
Der er fattige i Danmark - også udenfor den kreds, der modtager Bertel
Haarders "Starthjælp." Også i sidste uge kom Socialforskningsinstittutet
med en rapport, lavet på foranledning af organisationen Red Barnet.
Rapporten konkluderer, at 200.000 børn i Danmark vokser op under
fattigdomslignende forhold. De sulter ikke og de går i skole. Men
derudover er der ikke råd til, at de kan deltage i det sociale liv som
andre børn. Det er fordelt med hvert 4. barn under 1 år ned til 1/8 af
alle 17-årige. Undersøgelsen dækker perioden 1984 - 2001. Der er flest
ramte børn i Rødby og Nakskov kommuner, efterfulgt af København, Brøndby,
Højreby og Ravsnborg kommuner. Der findes ikke nogen fattigdomsgrænse
i Danmark - men hvis man anvender EU's fattigdomsgrænse, er der 30.000
fattige i Danmark. Det var konklusionen i en rapport fra Rådet for
Socialt Udsatte - et særlig ekspertudvalg nedsat af statsminister
Anders Fogh Rasmussen. Konklusionerne bygger på tal fra Center for
Alternativ Samfundsanalyse. Rådet retter en skarp kritik mod regeringens
socialpolitik.
Men der findes hverken 30.000 fattige mennesker i Danmark eller 200.000 børn under dårlige forhold i Danmark, siger socialminister Henriette Kjær (K). Hun siger til Politiken torsdag, at "Rådets kritik fokuserer alt for kraftigt og unuanceret på økonomiske forhold" og ideen om at indføre en fattigdomsgrænse i Danmark er hun også stærk imod fordi: "At være økonomisk svagt stillet afhænger ikke blot af indkomsten. Det er ikke ligegyldigt, om man er handikappet, syg, studerende eller noget helt andet!" Politisk ordfører Pia Christmas-Møller (K) er dog parat til at se på, om der er et problem.
Batterier brød i brand!
Elektricitetsrådet har foretaget en afprøvning af de rapporter, som der
i de seneste uger er kommet omkring batterier til Nokia-telefoner. En
undersøgelse i Belgien pegede på, at batteriet i nogle telefoner kunne
eksploderer eller bryde i brand, hvis de blev kortsluttet. Det danske råd
indkøbte 14 batterier i tilfældige forretninger og prøvede dem af. Et af
batterierne brød i brand. En nærmere undersøgelse viste, at batteriet
var en forfalskning. Det var ikke produceret af Nokia. Men det har
rystet Nokia og branchen, at 4 af de andre batterier også var
forfalskede Nokia-batterier. Nokia opfordrer alle, der har købt
batterier til modellerne 3210, 3310 og 3510 til at bringe dem til
nærmeste autoriserede Nokia-reparatør for at få batterierne checket.
[Adresserne i Danmark findes på www.nokia.dk.]
Kendte i retten
Vinderen af sidste års Popstar i TV2, Jon Gade Nørgaard, blev i dag i
retten i Grenå idømt 60 dages betinget fængsel, 60 timers
samfundstjeneste for vold mod en jævnaldrende. Under et slagsmål efter
en privat fest i juli brækkede den 18-årige popstjerne næsen på en
kammerat.
Den tidligere verdensmester i sværvægtsboksning, Brian Nielsen sidder fortsat varetægtsfængslet, sigtet for vold og trusler mod politiet. Efter en by tur i Slagelse forsøgte Brian Nielsen i følge politiet at befri en af sine venner, der var blevet anholdt. En betjent følte sig truet til at trække sin pistol. Retten besluttede onsdag at varetægtsfængsle eksbokseren frem til 28 november, fordi man mente, der var fare for at han ikke ville dukke op til retsmødet. Han har bopæl i Spanien.
(torsdag) Gentofte - Greve 2-11 Hvidovre BC - Kastrup KMB 7-6 KBK København - Lillerød 8-5 (fredag) Team Århus - Horsens 7-5
Stillingen
1. Greve 5 5 0 50-15 15 2. Kastrup KMB 5 4 1 48-17 13 3. Horsens 5 3 2 34-31 10 4. Hvidovre BC 5 3 2 34-31 8 5. Team Aarhus 5 3 2 30-35 7 6. Gentofte 5 1 4 23-42 3 7. København Kbh. 5 1 4 19-46 3 8. Lillerød 5 0 5 22-43 1
(lørdag) Herfølge - Brøndby 1-3 (søndag) Frem - AB 1-2 FC Midjylland - Viborg 0-0 AaB - OB 3-1 FC Nordsjælland - Esbjeg 2-0 FCK - AGF 1-1Stillingen
K V U T Score Point ------------------------------------------------------------- 1. Brøndby 18 12 3 2 32-12 42 2. Esbjerg 18 12 3 2 32-16 39 3. FCK 18 9 5 3 26-15 33 4. OB 18 9 4 4 36-26 31 5. AaB 18 7 5 5 27-22 29 6. FC Midtjylland 18 7 2 8 29-25 24 7. AGF 18 7 1 9 27-37 23 8. Viborg 18 5 5 7 30-27 21 9. FC Nordsjælland 18 3 6 8 23-33 18 10. Herfølge 18 4 5 8 18-26 17 11. Frem 18 4 2 11 18-34 14 12. AB 18 2 1 14 13-38 10 -------------------------------------------------------------
(tirsdag) Fredericia - Skjern 37-34 (onsdag) Bjerringbro - FCK 25-25 GOG - Århus GF 44-35 Kolding - Ajax 30-26 Helsing - AAB 23-24 (fredag) Tvis-Holstebro - Silkeborg-Voel 28-25 (lørdag) AAB - Fredericia 28-27 Ringsted - GOG 26-38 Århus - Helsinge 34-27 (søndag) Ajax - FCK 25-22
HÅNDBOLD: Pytlick og Jensen fortsætter
[fredag] Dansk Håndbold Forbund, DHF, har forlænget kontrakten med
kvindelandsholdets træner, Jan Pytlick og hjælpetræner Kim Jensen frem
til og med OL i Beijing, 2008. Den usædvanlig lange kontrakt skyldes, at
mange af landsholdets stamspillere ventes at stoppe efter OL i Athen
næste år, og et nyt hold skal bygges op.
HÅNDBOLD: K-VM forberedelse
K-landsholdet spillede 2 træningslandskampe mod Brasilien i Århus og
Randers, inden afrejsen til VM i Kroatien.
(lørdag) Danmark - Brasilien 33-14 (17-5) (mandag) Danmark - Brasilien 30-17 (14-11)Brasilianerne spillede bedre her til aften i Randers - men det gjorde danskerne også, så Jan Pytlick var fortrøsningsfuld efter kampen.
HÅNDBOLD: Rettelse
[Sidste mandag skrev vi, at Portland San Antonio, som sendte GOG ud af
Europa Cup, var fra Portugal. De er fra Spanien. Vi beklager! Tak til
Allan Jørgensen, Spanien, for rettelsen.]
(lørdag) Partizan Beograd - Kolding 30-31 (17-15)Kolding er dermed sikker på få en af de to pladser i gruppe C, der giver adgang til 1/8-finalerne.
(lørdag) Skjern - Kielce, Polen 26-22Skjern har stadig meget store muligheder for også at komme i 1/8-finalerne.
GOLF: Dunlop Phoenix Turneringen
I weekenden deltog Thomas Bjørn i turneringen Dunlop Phoenix på Phoenix
Country Clubs bane i prefekturatet Miyazaki i Japan. Allerede fra 1. dag
lagde danskeren sig i toppen - og da turneringen sluttede i går, var han
alene i spidsen. Han gik godt nok sidste runde i par, 71 slag, men
samlet set var det 12 under par, 2 slag bedre end japaneren Daisuke
Maruyama og med David Gosset, Lee Westwood og Tetsuji Hiratsuka på en
delt 3. plads, 9 under par.
Sejren sendte Thomas Bjørn op på verdensranglistens nr. 22, 10 pladser frem.
Vejret
Indtil i dag var dagene ret ens, vejrmæssigt: Overskyet, med perioder
med regn og temperaturer omkring 10 graders varme. I dag klarede det op
fra nord og til det meste af landet - bortset fra Lolland-Falster, der
stadig havde overskyet og regn. Temperaturer op til mellem 4 - 6 graders
varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4360 DKK, 1GBP 10,6831 DKK, 1USD 6,2894 DKK 100JPY 5,7675 DKK, 1AUD 4,5361 DKK, 1CHF 4,7891 DKK 1CAD 4,8095 DKK, 1NZD 4,0203 DKK, 1SEK 0,8297 DKK 1NOK 0,9108 DKK, 100ISK 8,36 DKK 1SGD 3,6780 DKK, 1HKD 0,8100 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 216,69 +0,19% KFX (mest omsatte aktier): 247,05 +0,25% Pr. 31/12: 166,56 199,49kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)