Efter drabet, som skete kl. 6 om morgenen, stak pigen af i familiens bil og hun blev først anholdt ved middagstid, efter en kort biljage igennem Hundested.
Boneloc-offer får erstatning
Københavns Byret har for første gang tildelt en såkaldt boneloc-patient
erstatning for tort. Boneloc var navnet på en såkaldt knoglecement, et
stof der skulle kunne bruge til at erstatte beskadigede knogler, f.eks.
ved hoftelidelser. Desværre gik der noget galt - præcist hvad diskuteres
stadig - i og udenfor retssale - men 3.000 nåede at blive opereret. Da
proceduren standsede havde man forlægst opdaget, at stoffet ikke var
stabilt, og mange patienter - mellem 500 og 1.000 fik voldsomme smerter
og måtte opereres igen. Hidtil har retten været tilbageholdende med at
give erstatninger for de gener, boneloc-patienter har haft. Men i det
aktuelle tilfælde blev erstatningen givet, fordi hverken Frederiksberg
Hospital, hvor hun blev opereret, eller Hovedstadens Sygehusselskab
kunne bevise, at de havde orienteret kvinden om, at hun deltog i en
eksperimental behandling.
Afgørelsen kan også få betydning, når den store retsag starter i slutningen af månedens. Her er Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen på anklagebænken, beskyldt for at have godkendt boneloc på et for løst grundlag og for at vente for længe med at trække det tilbage igen.
Kroatien vandt MGP 2003
Lørdag aften afvikledes det første "Junior Eurovision Song Contest"
afviklet, og dermed nåede et Danmarks Radio koncept internationale
højder. For et par år siden begyndte DR at lave et melodigrandprix - MGP
- for børn i alderen 8 - 15 år. Sidste år kom der et nordisk udgave,
og i år blev konkurrencen så et rigtigt EBU-arrangement, dvs. på linie
med de voksnes Eurovision Song Contest. 16 lande deltog i lørdags, med
skønnet 100 mill. seere - og 8.000 begejstrede børn og voksne i Forum
i København. Vinderen blev 11-årige Dino fra Kroatien, med "Ti si moja
prva ljubav" ("Du er min første kærligehed."). Den danske MGP-vinder,
Anne Gadegaard, sluttede på en 5. plads med "Arabiens Drøm." Næste år
afholdes "Jurnior Eurovisione Song Contest" i Storbritannien, og 20
lande har meldt deres deltagelse.
Sky Radio i luften
Lørdag kl. 15:30 gik den første, landsdækkende kommercielle radiostation
i luften - med deltagelse af kulturminister Brian Mikkelsen.
Sky-koncernen vandt den offentlige licitation, og radioen kører efter et
koncept, der har givet en dominerende markedsandel i Holland.
Populærmusik næsten uden afbrydelser, styret af et computerprogram, der
automatisk blander de forskellige genrer i det rigtige forhold. Hvad der
til enhver tid er det bredes mulige appel - stationen forsøger at ramme
så bred en målgruppe som muligt - fastlægges ved telefoninterview. I
Danmark har man lovet flere nyheder, og derfor er der en mindre
redaktion, der redigerer Ritzaus Bureau telegrammer og de læses op 2
gange hver time døgnet rundt. Derved overgår de faktisk DR, hvor P4 godt
nok har nyheder hver halve time, men kun når der sendes lokalt til
København, og halvtimenyhederne er kun lokale. Til at få nyhederne i
luften, har Sky Radio allieret sig med Steen Bostrup, der er gået på
efterløn, og Hans-Georg Møller - begge kendt fra mange år i DR.
[Jeg har lyttet med siden søndag. Som jeg tidligere skrev, så er det smartere at have en radio kørende, end skulle jonglere med CD'er eller MP3 afspillere, hvis man vil have musik til arbejdet. Og musiksammensætningen er passer mig bedre end P4 (Sky Radio snakker ikke så meget) - Det samme koncept har Radio2 dog også. Der hvor de to kommercielle stationer adskiller sig er Sky Radios omfattende brug af engelsksprogede jingles - som virker så 70'er piratradio eller Radio Luxembourg-agtigt. Men signalstyrken og kvaliteten er bedre, så jeg bliver på Sky Radio indtil musiklisterne bliver for trivielle. To kuriøse ting omkring listerne - "playlists": Der vil ikke blive udført markedsanalyser i Danmark foreløbig. Deres koncept kræver nemlig, at det kun er folk, der har hørt radiostationen, der tages hensyn til ved markedsanalysen. For det andet afvikles stationens teknik af et gammelt, hjemmelavet DOS-program. Man forsøgt for nogle år siden at flytte programmet til MS-Windows, men det mislykkedes. /Leif]
IT: Microsoft åbner standarder?
Softwaregiganten Microsoft valgte at bruge København til at offentliggøre
en ny politik omkring de dataformater, der bruges internt i selskabets
produkter. Det gælder især formaterne for de mest brugte programmer,
MS-Word og MS-Excel. Den danske regering har presset på for at få
lettere adgang til de interne formater, så det er muligt at udveksle data
med andre IT-systemer. Fra MS-Office version 2003 er datastandarderne
baseret på XML-standarden. Den nye politik blev præsenteret sammen med
videnskabsminister Helge Sander (V). I følge nogle pressereporter var
det Helge Sander, der i en personlig telefonsamtale havde talt for at
få åbne standarder. Selv om offentliggørelsen i første omgang kun gælder
Danmark, lader Microsoft det forstå, at det er forløberen for tilsvarende
initiativer i andre lande.
[Spørgsmålet er dog stadig, om der er tale om en reel åben standard, som de internationale standarder (XML er en åben, international standard i sig selv.) De såkaldte XML-schemas med ledsagende dokumentation, som er offentliggjort indeholder også licensbetingelser, der ikke er umiddelbart gennemskuelige - skrevet på amerikansk juridisk facon. Tilsyneladende har videnskabsministeren heller ikke orienteret sine egne standardiseringseksperter, som i dag var meget tilbageholdende med at sige nogetsomhelst til ComputerWorld.]
Standardern er lagt ind på infrastrukturdatabasen under OIO. Adressen er:
http://isb.oio.dk/info/news/wordml+published.htm
Herresingle - 1/2-finaler
Wong Choon Hann, MAS (4) - Peter Gade, DEN (11) 6-15, 15-3, 15-6 (44m)Peter Gade havde styr på kampen i 1. sæt, men det var blevet så varmt i hallen, at arrangørerne åbnede for dørene. Det træk, der derved opstod kunne Wong Choon Hann styre "en del bedre end jeg", sagde Peter Gade bagefter til DBF.
Herredouble - 1/2-finaler
Lars Paaske/Jonas Rasmussen, DEN (1) - Fu Haifeng/Cai Yun, CHN (4) 15-9, 10-15, 15-7 (76m)En hård kamp, som Jonas Rasmussen mener blev afgjort i 3. sæt således: " I tredje sæt kommer vi foran med 8-7 efter en fantastisk duel, hvor jeg praktisk talt sad ned på banen og returnerede et drop fra Fu. I samme duel afgør jeg selv bolden ved nettet og det knækker kineserne," fortalte han til DBF. Kineseren scorede ikke flere point i den kamp.
Finaler
Herresingle
Lin Dan, CHN (5) - Wong Choon Hann, MAS (4) 17-16, 15-12 (75m)
Damesingle
Zhou Mi, CHN (3) - Gong Ruina, CHN (1) 13-10, 11-1 (35m)
Herredouble
Lars Paaske/Jonas Rasmussen, DEN (1) - Choong Tan Fook/Lee Wan Wah, MAS 15-12, 15-10 (60m)Det er første gang i turneringens 15-årige historie, at europæerer vinder herredouble titlen. Til DR Sporten sagde Jonas Rasmussen bagefter: "Det var en meget rodet kamp. Der var ikke så mange seværdige dueller, men jeg er ovenud lykkelig for sejren. Jeg har endnu ikke helt forstået, at vi vandt VM i august, så det er helt ubegribeligt, at vi har vundet den her turnering også." Han fortalte også om en fantastisk stemning i hallen, med 8.000 tilskuere. Og selv om der ikke var kinesere med i denne finalekamp, så værdsatte tilskuerne hver eneste gode spil meget højlydt - uanset om det var danskerne eller malayerne, der vandt.
Damedouble
Gao Ling/Huang Sui, CHN (3) - Yang Wei/Zhang Jiewen, CHN (1) 15-8, 15-12 (56m)
Mixeddouble (lørdag)
Zhang Jun/Gai Ling, CHN (1) - Chen Qiqiu/Zhao Tingting, CHN (4) 15-13, 15-6 (55m)
Kilde: www.badmintonclub.com/chinaopen2003/
Så er det slut for de store grand prix turneringer i 2003, og elitespilleren kan tage sig en hvil - bortset fra de udvalgte, der er inviteret til Copenhagen Masters i København mellem Jul og Nytår. Men der er andre turneringer, specielt for de spillere, der ikke ligger i toppen af verdensranglisterne.
BADMINTON: Toulouse Open International
Danmarks næstbedste kvindelige singlespiller, Tine Rasmussen, deltog -
sammen med en række andre danske spiller i den franske turnering, Le
Volant d'Or, eller Toulouse Open International. Tine Rasmussen nåede
finalen, og havde ingen problemer:
Tine Rasmussen, DEN (1) - Jeanine Cicognini, SUI 11-3, 11-3 (17m)Faktisk afgav Tine Rasmussen ikke et eneste sæt i de 5 kampe, hun spillede. Det eneste tidspunkt hun var i vanskeligheder var i kvarfinalen, mod Amalie D. Ørsted, også fra Danmark. Her var der omspil i 1. sæt, men så var også den forhindring overvundet. Tine Rasmussen vandt danskeropgøret 13-11, 11-0 på 29 minutter.
Kilde: www.badminton.dk og www.volor.org
FODBOLD: Venskabskamp
M-landshold
(søndag) England - Danmark 2-3 (2-2)En fortjent, dansk sejr. Englænderne førte ellers 2-1 efter 9 minutters spil på mål af Wayne Rooney, Joe Cole og Martin Jørgensen. Martin Jørgensen udlignede til 2-2 efter 30 minutters spil på straffespark. Afgørelsen faldt først i det 82. minut, på mål af Jon Dahl Tomasson. 63.000 overværede kampen på Old Trafford i Manchester.
Danmark fik dermed revanche for nederlaget ved VM sidste år, som sendte Danmark ud. Den engelske anfører, David Bechham, har i en bog skrevet, at danskerne "virkede skræmte" da de to hold mødtes i Korea. I går erkendte han, at "i dag var de ikke skræmte." Han sagde, at englænderne havde lavet nogle fejl, der ikke må gøres mod et så stærkt hold.
(søndag) Ikast/Bording - FCK 34-23 Kolding - Fox Team Nord 24-24 Randers - Horsens 33-24 Slagelse - GOG 39-26
(lørdag) Silkeborg-Voel - Otterup 23-24 Ringsted - Tvis/Holstebro 24-30Inden for de sidste 10 sekunder af Silkeborg-Voel - Otterup faldt sidstnævntes Bo Stage bevidstløs omkuld efter en takling. Han var bevidstløs i 10 minutter og blev kørt på hospitalet. Han blev søndag overført til Odense Universitetshospital, men er i god bedring og ved bevidsthed. Men han skal blive et par tage på hospitalet til yderligere undersøgelser, efter at havde et lignende uheld sidste år.
(søndag) RK Sarajevo - Skjern 27-18Skjern kan dog stadig nå at komme videre fra gruppen, hvis de besejrer KS Kielce, Polen, i Skjern næste lørdag.
(søndag) Kolding - ASKI Ankara 37-27Koldings chancer for at gå videre fra gruppen er meget store.
HÅNDBOLD: M-Europa Cup
Pokalvindernes cup
(lørdag) GOG - Portland San Antonio 26-28Portugiserne, der har landsholdspilleren Lasse Boesen på holdet, går videre med 54-50 i samlet målscore.
(søndag) Rødovre - Sønderjylland 2-3 Aalborg - Herning 2-1 Frederikshavn - Esbjerg 2-3 Odense - Rungsted 4-3
Vejret
Weekenden og mandagen havde perioder med let regn eller opklaring - men
mest gråvejr. Temperaturer i dag op til mellem 8 - 10 graders varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4390 DKK, 1GBP 10,6530 DKK, 1USD 6,3032 DKK 100JPY 5,7864 DKK, 1AUD 4,5175 DKK, 1CHF 4,7747 DKK 1CAD 4,8359 DKK, 1NZD 3,9711 DKK, 1SEK 0,8296 DKK 1NOK 0,9066 DKK, 100ISK 8,35 DKK 1SGD 3,6541 DKK, 1HKD 0,8121 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 218,17 -1,43% KFX (mest omsatte aktier): 248,81 -1,65% Pr. 31/12: 166,56 199,49kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)