onsdag, 12. november 2003 23:35 (CET)


FL2004: Dagpenge fredet!

Politikerne bag finanslovsforliget udstedte masser af garantier i dag - Dagpengene vil ikke blive rørt! Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard var mest ubetinget i sin garanti. Dagpengesystemet vil ikke blive ændret med hjælp fra DF. Regeringens officielle holdning er, at man tidligst vil kigge på dagpengesystemet, når velfærdskommisionen bliver færdig med sit arbejde om tidligst 2 år - i praksis efter næste Folketingsvalg. Finansordfører Lars Barfod (K) mente dog en overgang i dag, at man måske skulle kigge på problemerne i dagpengesystemet om et år - men økonomiminister Bendt Bendtsen (K) slog efter et gruppemøde fast, at det måtte stå for Lars Barfods egen regning. Der er "højt til loftet" i de konservative, sagde han, men "i sidste ende er det partiformanden, der lægger linien." Og regeringen vil vente og høre, hvad Velfærdskommisionen finder frem til.

Men økonomiske eksperter advarer om, at regeringen nu har afskåret sig fra at gøre noget ved dagpengesystemets problemer inden det muligvis er for sent. Marianne Jelved (R) mener, at regeringen helt har berøvet sig sin handlefrihed.



Junckers i betalingsstandsning

Junckers Industries i Køge, som fremstiller forskellig gulvmaterial af træ, bl.a. parketgulve, erklærede sig i dag i betalingsstandsning. Den umiddelbare årsag er et lån på knap 94 mill. DKK i den Nordiske Investeringsbank ikke kunne betales tilbage. Men virksomhedens gælder er på omkring 800 mill. DKK. Nordisk Investeringsbank og danske storbanker forhandlede til sidste øjeblik en redningsplan, men kunne ikke blive enige. Med betalingsstandsningen får virksomheden nogen tid til at finde en ny redningsplan. Arbejdet fortsætter uændret foreløbig - medarbejdernes løn er garanteret. Der er ca. 1.000 ansatte i virksomheden, der den absolut største i Køge. Derfor er der også stor nervøsitet i kommune og fagbevægelse over virksomhedens vanskeligheder.



Livstidsdom for brutalt drab

En 20-årig mand blev i dag i retten i Frederikshavn dømt livsvarigt fængsel for drabet på sin tidligere plejemor, en 78-årig kvinde april måned i år. Manden har erkendt drabet og 11 andre forhold, han var sigtet for. Han har brutalt overfaldet og voldtaget kvinder i Frederikshavn. Det er usædvanligt, at en så ung mand får livstidsdom, men det skyldes forbrydelsernes brutalitet. Retten understreger, at manden ikke er sindsyg. Hans forsvarer, der indrømmede at han selv havde haft det svært med beskrivelserne af brutaliteten, sagde at manden havde to personligheder - den grufulde, når han var på narko og alkohol og en helt anden, når han var ædru. Han vil få mulighed for at blive behandlet i fængslet.



Rumforskning glemmes

Hvor et enkelt forskningsprojekt på Dansk Rumforskningsinstitut bliver betænkt i finansloven - nemlig forskning i solens påvirkning af jordens klima - så se det skidt ud for resten af dansk rumforskning. Dansk Rumforskningsinstituts Rømer-projekt - afløseren for Danmarks første meget succesfulde satellit Ørsted - er gledet helt ud af finansloven. Der mangler i følge Berlingske Tidende 88 mill. DKK over de næste 4 år - projektets totale budget var 194 mill. DKK. Samtidig er et andet satellit-projekt, som Danmark havde en stor andel af, Eddington-programmet, blevet lukket. Det var finansieret af den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA. Lederen af det danske småsatellitsystem, Per Lundahl Thomsen er meget frustreret: "Politikernes holdning er komplet uforståelig, især set i lyset af statsministerens udsagn på Venstres landsmøde om, at Danmark skal være i højteknologisk førertrøje om ti år. Satellitbranchen omsætter for over 1.000 mia. kr. årligt på verdensplan, men nu risikerer Danmark at blive tabt fuldstændig bag vognen. Vi vil miste kompetence, både i forskningsverdenen og i industrien, og andre lande vil overhale os på området!" siger han til Berlingske Tidende onsdag.



Terma får særlig US-status

Virksomheden Terma i Århus er et af de erhvervsvirksomheder, der har deltaget i det danske rumforskningsprojekt Ørsted, kunne i mandags meddele, at man har indgået en omfattende kontrakt med det amerikanske luftvåben. Terma har leveret militære IT-systemer til bl.a. F-16 fly til hele verden, herunder USA, og de har nu fået en outsourcing kontrakt med US Air Force. Terma skal etablere og drive et opgraderingsværksted ved Robin Air Force Base i Georgia. Basen er et center for indkøb og vedligeholdelse for USA's flyvevåben. Der er tale om en rammeaftale for outsourcing og opgradering af IT-systemer, primært Termas elektroniske selvforsvarssystemer til fly, som i omsætning på 3-5 år vil vokse til 100 mill. DKK om året.

Terma har ca. 1.000 ansatte og omsatte for 963 mill. DKK i regnskabsåret 2002-2003, med et overskud før skat på 60 mill. DKK.


DilleSport


BADMINTON: China Open 1. dag

Spilles i Tianhe Gymnasium i Guangzhou, og er den ene - den sidste - af de to 6-stjernede/250.000 USD turneringer, som blev skabt dette efterår i det fjerne østen. Den første var Hong Kong Open for 14 dage siden. Da man i badminton tjener ranglistepoint efter stjernemarkeringerne (som svarer til pengepræmiesummen) har den meget stor vægt. Det bliver derfor en meget hård turnering.

Herresingle

  Peter Gade, DEN (11)
    - Tooru Matsumo, JPN
        15-6, 15-2 (33m)
  Anders Boesen, DEN (6)
    - Björn Joppien, GER
        15-7, 15-8 (44m)
  Chien Yu-Hsiu, TPE
    - Bo Rafn, DEN
        15-10, 15-6 (43m)
  Chen Yu, CHN 
    - Jesper Christensen, DEN
        WO
  Zhu Wilun, CHN
    - Niels Chr. Kaldau, DEN (8)
        15-5, 15-9 (40m)
  Wu Yunyong, CHN
    - Kenneth Jonassen, DEN (2)
        15-12, 15-9 (47m)
Kenneth Jonassen var i følge DR Online ikke overrasket over nederlaget. Han føler, at han kun har 60% af sin sædvanlige styrke for øjeblikket.

Damesingle har ikke dansk deltagelse

Herredouble

  Lars Paaske/Jonas Rasmussen, DEN (1)
    - Kevin Han/Howard Bach, USA (Q)
        15-4, 15-4 (30m)
  Tri Kush Aryanto/Sigit Budiarto, INA
    - Michael Lamp/Bo Rafn, DEN
        17-15, 15-5 (42m)
  Thomas Laybourn/Peter Steffensen, DEN
    - Manuel Dubrulle/Mihail Popov, FRA
        8-15, 15-6, 15-5 (45m)
  Sang Yang/Zheng Bo, CHN
    - Jens Eriksen/Martin Lundgaard, DEN (2)
        17-14, 15-13 (61m)

Damedouble

  Pernille Harder/Mette Schjoldager, DEN
    - Gail Emms/Donna Kellogg, ENG
        WO
  Rikke Olsen/Ann-Lou Jørgensen, DEN (3)
    - Ng Ka Shun/Tang Tsz Wai, HKG
        15-2, 15-2 (20m)

Mixeddouble

  Jonas Rasmussen/Rikke Olsen, DEN (3)
    - Jose Antonio Crespo/Dolores Marco, ESP
        15-2, 15-8 (31m)
  Jens Eriksen/Mette Schjoldager, DEN (5)
    - Wang Wei/Zhang Jiewen, CHN
        7-15, 15-9, 15-10 (75m)
  Chen Qiqiu/Zhao Tingting (4)
    - Lars Paaske/Pernille Harder, DEN
        15-10, 15-3 (40m)
  Michael Lamp/Ann-Lou Jørgensen, DEN
    - Cheng Rui/Chen Lin, CHN
        15-13, 11-15, 15-7 (67m)

Herresingle - 2. runde

  Peter Gade, DEN (11)
    - Xie Xin, CHN
        15-2, 15-5 (30m)
  Anders Boesen, DEN (6)
    - Boonsak Polsana, THA
        15-11, 15-11 (65m)

Mixeddouble - 1/8-finaler

  Jonas Rasmussen/Rikke Olsen, DEN (3)
    - Travis Denney/Kate Wilson-Smith, AUS
        13-15, 15-11, 15-9 (70m)
  Jens Eriksen/Mette Schjoldager, DEN (5)
    - Tadashi Ohtsuka/Shizuka Yamamoto, JPN
        15-6, 15-10 (35m)
  Michael Lamp/Ann-Lou Jørgensen, DEN
    - Kim Yong Hyun/Lee Hyo Jung, KOR (2)
        15-4, 15-9 (35m)
Det sidste resultat er meget sensationelt, så det KAN være en fejl i de officielle resultater.

Kilde: www.badmintonclub.com/chinaopen2003/



FODBOLD: Peter Nielsen til B93

FCK's mangeårige anfører Peter Nielsen meddelte i går, at han stoppede sin karriere ved vinterpausen. Han mente ikke, at han - alderen taget i betragtning (han er 35 år) kunne spille sæsonen færdig fra foråret. Han ville ikke fortælle i går, hvad han så skulle lave, men det var ikke den store overraskelse, at 1. divisionsklubben B93, der ejes af Preben Elkjær og Thomas Olsen, i dag præsenterede Peter Nielsen som den nye træner. Peter Nielsen understregede, at der ikke var nogen som helst planer om, at han skulle være spillende træner. B93 ligger på 11. pladsen i 1. division, og målet for den nye træner bliver at B93 forbliver i den næstbedste række. Peter Nielsen starter 1. januar 2004.



HÅNDBOLD: Pokalturnering kvinder

1/2-finale
(onsdag)    Randers - Viborg               25-28  (12-13)
Den 2. 1/2-finale spilles på fredag, mellem Århus og Ikast/Bording.



HÅNDBOLD: Ligaen mænd

(onsdag)    Otterup - Kolding              19-30
            Skjern - Bjerringbro           27-25



GOLF: European Tour kvalifikation

På Emporda GC og Golf Platja de Pals i Nordspanien afholdes den såkaldte European Tour Qualifying School Finals - den afgørende kvalifikationsturnering for spillere med ambitioner om at spille i European Tour til næste år. Der er 35 pladser at spille om og 168 håbefulde, heraf 4 danskere.

Efter 5. runde i går på Emporda Golf Clubs baner lå danskeren Jeppe Huldahl på en solid delt 4. plads, med 22 under par. Jeppe Huldahl blev professionel 5. november - og turneringen startede 7. november.

Der er er andre danskere med. Brian Akstrup klarede netop cuttet men er på delt 79. og sidsteplads, 4 under par efter 5. runde. Thomas Norret og Anders S. Hansen klarede ikke cuttet efter 4. runde.

Den 6. og sidste runde blev forsinket i dag på grund af tåge over banen, men Jeppe Huldahl fik 2 under par, og slutter 25 under på en delt 3. plads. Han har derved sikret sig en plads i European Tour, som en af i alt 6 danskere. Brian Akstrup gik en meget flot runde i 66 slag, 5 under par. Det sendte ham op på en delt 70. plads, med 9 under par, men det rakte ikke til en tourbillet.

Kilde: Europeantour.com



ISHOCKEY: Superisligaen

(tirsdag)   Herlev - Sønderjylland         3-2
            Esbjerg - Herning              7-6
            Rungsted - Rødovre             4-1



Vejret

En solrig dag med temperaturer op til mellem 6 og 8 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4359 DKK,   1GBP     10,7300 DKK,   1USD      6,4103 DKK
100JPY     5,8819 DKK,   1AUD      4,5872 DKK,   1CHF      4,7459 DKK   
1CAD       4,9049 DKK,   1NZD      4,0146 DKK,   1SEK      0,8283 DKK
1NOK       0,9067 DKK,   100ISK    8,41   DKK  
1SGD       3,6971 DKK,   1HKD      0,8258 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   219,88 +0,21%  KFX (mest omsatte aktier): 251,22 +0,24%
Pr. 31/12:   166,56                                    199,49
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)