Derimod går det trægt med forhandlingerne om udgifter til trafik. Der er stor uenighed om prioriteringen af de forskellige motorvejsprojekter, jernbaneudbygninger o.s.v. Disse forhandlinger er udsat til i morgen, hvor det først skulle være startet i følge den oprindelige plan.
Arla fortryder prisstigning
Mejerikoncernen Arla, der sidder på over 90% af det danske marked for
mejeriprodukter, trak i dag en prisstigning tilbage, der blev indført
sidst i oktober. Her oplevede de institutionelle købere, dvs. dem der
aftager mælk i 10 eller 20 liters dunke, at prisen steg mellem 10% og
22% Da det i dag kom frem i pressen, meddelte Arla ved middagstid, at
det var en underordnet medarbejder, der havde besluttet stigningen uden
ledelsens godkendelse. Prisstigningen blev annulleret med tilbagevirkende
kraft og dem, der allerede har betalt for meget får pengene retur.
Det var 3. gang på en uge, at danske mejerigigant (med det svenske navn) kom i medierne søgelys. I sidste uge var det et lille uafhængigt mejeri, som indklagede Arla for at krænke konkurrencelovene. Konkurrencestyrelsen har derefter foretaget en razzia på Arlas hovedkvarter i Århus. Resultatet heraf er ikke kendt endnu. Det andet er, at priserne på mælk i supermarkederne de sidste 2 år er steget 8,65% Det er mere en det dobbelt af prisstigningen på fødevarer. Her forsvarer Arla sig med, at priserne på mælk var for lave på grund af den kraftige priskrig mellem Kløver Mælk og MD Foods inden fusionen for 4 år siden - den fusion, der skabte Arla.
[Arla tog sit navn fra det kun halvt så store svenske andelsselskab, som MD Foods fusionerede med for at komme ind på det svenske marked. Arla i Danmark er også stadig et andelsselskab, ejet af mælkeproducenterne. Det er også den binding til andelsselskabet der gør, at det er vanskeligt for andre mejerier at få leverancer af frisk mælk.]
Uundgåelig strømafbrydelse
Det overordnede, sjællandske elforsyningsselskab Elkraft System
offentliggjorde i dag den endelige rapport om årsagen til strømsvigtet
den 23. september. Og konklusionen er, at strømsvigtet ikke kunne være
undgået. Det første udfald af atomkraftværket Oscarshamn blev håndteret
af netværket, men en dobbelt samleskinne-fejl på en koblingstation i
Horred i det vestlige Sydsverige og 2 blokke på Ringhals atomkraftværket
lå langt ud over el-nettets dimensioner. Nettet forsvandt på 90 sekunder
- og svingninger i spænding og frekvens ødelagde det største anlæg på
Sjælland, Asnæsværkets blok 5. Hurtigheden betød også, at man ikke kunne
frigøre Sjælland fra Sverige - skifte til såkaldt ø-drift. Rapporten
opstiller en række forslag til, hvordan man kan minimere risikoen for at
lignende fejl opstår igen - men udelukkes kan det ikke med det nuværende
net. Det omdiskuterede forbindelseskabel mellem øst og vest over
Storebælt kunne dog have haft den gavnlige virkning, at det man kunne
have startet de sjællandske kraftværker hurtigere op.
[Rapporten er spændende læsning, og tilgængelig på nettet (i PDF):
http://www.elkraft-system.dk/elkraft/dk/Nyheder.nsfFølg henvisningerne til rapporten. Der er også en Flash-animation, men den var elendig på redaktørens PC.
Tilbage sidder man så med overvejelser om, hvad man selv kan gøre, for at minimere problemer med fremtidige nedbrud. En kommentator påpegede i dag, at man efter liberaliseringen af elforsyningen ikke længere har muligheder for at finansiere langsigtede, kostbare ændringer af forsyningsnettet. De danske elselskaber er allerede begyndt at tale om at købe reservekapacitet hos virksomheder og institutioner med nødstrømsanlæg - og i de næste dage starter et forsøg, hvor private elforsyningskunder får billigere el, hvis elværkerne må slukke (via fjernstyring) for f.eks. varmeapparater og vandvarmere, når elnettet overbelastes. Skal man til at overveje nødstrømsanlæg for selv små computernetværk - telefonnettet fungerede fint under afbrydelsen - også selv om vi har ISDN. Men modemerne (både ADSL og ISDN) fik strøm fra 220V-transformatorer, og var derfor uanvendelige, selv om deres strømforbrug er lille. Men så var der jo de gamle, strømslugende computere... Skulle man finde en anden branche, der ikke er så strømafhængig? :-) /Leif]
Comeback til Thor og Odin?
Det ser ud til, at de før-kristelige guder i Danmark er på vej til at
blive anerkendt igen. I følge Kristeligt Dagblad har myndighederne
endelig sagt god for, at foreningen "Forn Sidr," der dyrker de gamle
nordiske guder, anerkendes som en religiøs trosretning, med ret til at
foretage vielser, som anerkendes juridisk. Foreningen har kæmpet i mange
år og fået afslag gang på gang i kirkeministeriet, der er myndighed for
godkendelse af religioner i Danmark. Der mangler kun en hindring - at
kirkeminister Tove Fergo tager stilling.
Taxaselskab ønsker indvandrere
Det omdiskuterede Odense Mini Taxa har i dag opfordret danskere med
"anden etnisk oprindelse" til at søge ind i selskabet. Nu forklarer
selskabet sig med, at ingen indvandrere har søgt om at komme i
selskabet, så der ikke er en eneste med udenlandsk baggrund blandt de
mere end 190 ansatte. Efter at integrationsminister Bertel Haarder (V)
havde "afsløret" selskabet og opfordret til boykot, lagde en række af
selskabets store kunder pres på for ændringer. I det langt større
selskab Odense Taxa er hver 4. medarbejder af ikke-dansk oprindelse.
Mixeddouble
Martin Lundgaard/Julie Houmann, DEN - Bin Shen Tan/Norhaskin Amin, MAS 15-3, 15-6De møder det lokale par Lee Wei-Jen/Chien Hsui-Lin i kampen om en af de 4 pladser i hovedturneringen. Det sker i morgen, inden hovedturneringen.
Vejret
En solrig dag uden nedbør. Temperaturer op til mellem 10 - 12 graders
varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4335 DKK, 1GBP 10,8677 DKK, 1USD 6,4819 DKK 100JPY 5,8777 DKK, 1AUD 4,5412 DKK, 1CHF 4,7559 DKK 1CAD 4,8493 DKK, 1NZD 3,9571 DKK, 1SEK 0,8209 DKK 1NOK 0,9029 DKK, 100ISK 8,49 DKK 1SGD 3,7136 DKK, 1HKD 0,8345 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 228,51 +0,23% KFX (mest omsatte aktier): 263,01 +0,06% Pr. 31/12: 166,56 199,49kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)