fredag, 26. september 2003 24:39 (CEST)


[Nyheder forsinket]

[Som sædvanlig er fredagens nyheder forsinket. Det er derimod ikke sædvanligt at de skrives søndag aften. Men det sker faktisk i toget på vej hjem fra Denmark Open i Århus. Vi holder os dog strengt til de ting, der var nyheder fredag aften. Hvis man ikke kan vente til mandag med f.eks. resultaterne fra Denmark Open, så brug DilleSport Specials hjemmeside - Den ER opdateret med weekendens resultater! :-)]



Danmark tabte i Strasbourg

Den danske stat tabte ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, i den såkaldt "busbilletsag," skriver gratisavisen Urban. En 75-årig, bulgarsk født kvinde fra Århus, fik en symbolsk erstatning på 500 Euro. Da hun ville tage bussen tilbage i 1995, kom hun i diskussion med en konduktør, som mente af hendes billet ikke var gyldig. Det endte med, at konduktøren tilkaldte politiet, som tilbageholdt kvinden i 11 1/2 time, før hun blev løsladt. Politiet tilbagholdt indtil hun gav efter og opgav navn og adresse. Efter løsladelsen måtte hun hasteindlægges på hospital med for højt blodtryk. Det kostede 3 dages hospitalsophold. Hendes krav om erstatning blev afvist af myndighederne dog medgav byretten i Århus, at det var unødvendig at tilbageholde hende i så lang tid - og hun fik en erstatning på 3.200 DKK. Det var i 1998. Men Landsretten fratog hende erstatningen igen, og derfor bragte hun sagen for den internationale menneskerettighedskommision. Tilbageholdelsen af kvinden i næsten 13 timer "overskred det rimelige" og krænker menneskerettighedskonventionens regler om personlig frihed.



Legitimation til unge?

[Dommen lægger åbenbart ikke nogen dæmper på regeringen:] Unge skal fremover fremover bære legitimation med billede, hvis de vil købe alkohol i forretninger - og forretningernes personale skal forlange at se legitimationen. Det fremgår af et ny lovforslag fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, skriver Ritzaus Bureau. Når forslaget fremsættes i den kommende folketingssamling vil det også indebære, at aldersgrænsen for at kunne købe spiritus hæves, fra de nuværende 15 år til 16 år. Det er det voldsomme alkoholforbrug blandt unge, og problemerne med at håndhæve det nuværende forbud, der får ministeren til at fremsætte forslaget. Han siger, at "nu vil vi trække et skarpt skel mellem børneliv og ungdomsliv!"



Au Pair piger undersøges

Dansk Folkeparti mener, at mange udenlandske kvinder misbruger au-pair ordninger til enten at omgå reglerne om familiesammenføringer eller for at blive misbrugt i prostitution. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, har bedt integrationsminister Bertel Haarder om at se på sagen, og det er ministeren gået ind på. Han vil nu bede Udlændingestyrelsen om en redegørelse. 1155 piger fik adgang til Danmark som au-pair pair piger i 2002 - heraf var den største del - 232 - fra Litauen, efterfulgt af med 124.



Skræmmekampagne skræmt væk

Sundhedsstyrelsen har - indtil videre - standset arbejdet med en barsk anti-rygekampagne, som med stort held har været kørt i Island, Norge og Australien, skriver Urban. Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse forklarer beslutningen med, at man først vil "evaluere" resultatet af de nye, store advarselsmærker på cigaretpakninger, inden man beslutter, om man vil starte kampagnen. TV-kampagnen viser simpelthen hvordan kræftsyge lunger og andre organer ser ud. [Men det er nok den voldsomme reaktion, som danske rygere allerede har rettet mod dels cigaretmærkningen og dels mod yderligere anti-tobakskampagner, som har hjulpet styrelsen beslutning på vej. Foretagsomme forretningsfolk har haft stor succes med at sælge mærkater og etuier, som effektivt kan skjule de store advarselsskilte. Danskerne VIL ikke se eller høre, at rygning er usundt - i hvert fald ikke dem, der ryger.]



Minister vælger selv rådsmedlemmer

Som noget helt usædvanligt, har videnskabsminister Helge Sander (V) ved udnævnelsen af to ny medlemmer i Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd (STVF) set bort fra rådets egen indstilling til fordel for egne kandidater. Det skriver ugebladet Ingeniøren fredag. Bladet har via aktindsigt fundet ud af, at rådet selv indstillede professor Marcel Sommers, Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet og professor Jakob Stoustrup, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet. Helge Sander har i stedet udpeget professor Henrik Hautop Lund, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet og udviklingsdirektør Kim Vejlby Hansen, Foss Electric. Helge Sander begrunder valget af de to med, at han ønsker "forskningen ud og arbejde i samfundet" i overenstemmelse med regeringens nye handlingsplan. Men det vidste rådet i følge Ingeniøren godt, og deres to repræsentanter har både tæt kontakt med erhvervslivet og har selv prøvet at starte virksomheder, baseret på offentlig forskning. Var rådet blevet bedt om at give 6-8 kandidater, havde de to valgte givet også have været med, siger den afgående formand for STFV, Frede Blåbjerg, til Ingeniøren - "men det er uheldigt, at folk ikke først og fremmest udpeges på deres faglighed."

STVF har 6 medlemmer.


DilleSport


BADMINTON: Denmark Open 2003

Danske resultater

Herresingle, 1/4-finale

  Lin Dan, CHN (9-16)
    - Peter Gade, DEN (9-16)
        15-8, 15-6
En stærkt spillende kineser, og en lidt træt Peter Gade, og så var der ikke flere herresingler fra Danmark.

Damesingle, 1/8-finale (rettelse til torsdag)

  Camilla Martin, DEN (5-8)
    - Seo Yoon Hee, KOR
        8-11, 11-4, 11-6
Camilla havde uventet stort besvær med den koreanske kvalifikationsspiller. [Torsdagens resultater viste bare ikke hvor meget besvær!]

Damesingle, 1/4-finale

  Camilla Martin, DEN (5-8)
    - Wang Chen, HKG
        11-9, 11-1
Camilla mente, at hun manglede 10% i hastighed - men alle spillere er trætte for øjeblikket. Wang Chen plejer at være stærkere, sagde hun efter kampen.

Herredouble, 1/8-finaler (komplet, fra torsdag nat)

  Lars Paaske/Jonas Rasmussen, DEN (1)
    - Michael Logosz/Robert Mateusiak, POL
        15-4, 15-10
  Lee Dong Soo/Yoo Yong Sung, KOR
    - Jim Laugesen/Carsten Mogensen, DEN
        15-8, 15-13
  Sang Yang/Zheng Bo, CHN
    - Jens Eriksen/Martin Lundgaard, DEN
        17-14, 8-15, 15-8
Der var således kun en herredouble tilbage fredag

Herredouble, 1/4-finaler

  Halim Haryanto/Candra Wijaya, INA
    - Lars Paaske/Jonas Rasmussen, DEN (1)
        15-5, 15-8
Vi må nu regne med, at alle vil slå os, sagde de danske verdensmestre efter nederlaget. Især Candra Wijaya havde noget, der skulle bevises, mente de. (Han blev slået af danskerne med sin tidligere partner, Sigit Budiarto ved VM-finalen i Birmingham)

Damedouble, 1/8-finaler (komplet, fra torsdag nat)

  Wai Yili/Zhao Tingting, CHN (1)
    - Pernille Harder/Mette Schjoldager, DEN
        15-7, 15-2
  Lee Kyung Won/Ra Kyung Min, KOR (5-8)
    - Majken Vange/Anastasia Russkikh, DEN/RUS (Q)
        15-2, 17-14 
  Whang Yu Mi/Lee Huo Jung, KOR
    - Ann-Lou Jørgensen/Rikke Olsen, DEN
        17-15, 11-15, 15-8
Så der var ingen danske damedouble til 1/4-finalerne.

Mixeddouble, 1/2-finaler

  Kim Yong Hyun/Lee Hyo Jung, KOR
    - Jens Eriksen/Mette Schjoldager, DEN (5-8)
        5-15, 17-15, 15-7
Kampen var ovre, da redaktionen ankom til Atletion i Århus. (Vi kom i Camilla's sidste sæt), men koreanerne har generelt været stærke OG tilstede i Europa i den sidste tid.

Vi stadig lidt bagud med DilleSport Special på adressen (men mest med de tidligere resultater):

http://www.dillesport.dk/sportspc/dan-op2003/index.dk.php



CYKLING: Vuelta A España 2003

19. Etape - La Vega de Alcobendes - Collado Villalbe, 164 km
  1. Filippo Simeoni, Italien (DVE)              3t 51m 18s
  2. Klaus Møller, Danmark, (Milaneza)                 s.t.
  3. Miguel Martin Perdiguero, Spanien (DVE)           +16s
  4. Christian Morena, Italien (Alesi)                 s.t.
  5. Beat Zberg, Schweiz (Rabobank)                    s.t.
...
  8. Michael Rasmussen, Danmark (Rabobank)             s.t.
 34. Carlos Sastre, Spanien, (CSC)                  +1m 30s
 43. Manuel Calvente, Spanien (CSC)                    s.t.
 83. Michael Sandstød, Danmark (CSC)               +13m 57s
 98. Bekim Christensen, Danmark (CSC)              +18m 35s
131. Nicki Sørensen, Danmark (CSC)                     s.t.
139. Thomas Bruun, Danmark (CSC)                       s.t.
146. Peter Luttenberger, Østrig (CSC)                  s.t.
Ikke-CSC danskerne satte deres tydelige præg på dagens etape.

Den samlede stilling

  1. Isidro Nozal, Spanien (Once)               65t 13m 30s
  2. Roberto Heras, Spanien (US Postal)             +1m 55s
  3. Igor Glez Galdeano, Spanien (ONCE)             +3m 03s
  4. Alejandro Valverde, Spanien (Kelme)            +4m 05a
  5. Francisco Mancebo, Spanien (Banesto)           +5m 13s
...
  7. Michael Rasmussen, Danmark (Rabobank)          +6m 11s
 24. Manuel Calvente, Spanien (CSC)                +48m 01s
 33. Klaus Møller, Danmark, (Milaneza)          +1t 10m 40s
 35. Carlos Sastre, Spanien, (CSC)              +1t 13m 10s
 60. Peter Luttenberger, Østrig (CSC)           +2t 07m 27s
 87. Nicki Sørensen, Danmark (CSC)              +2t 38m 17s
137. Bekim Christensen, Danmark (CSC)           +3t 27m 41s
150. Thomas Bruun, Danmark (CSC)                +3t 42m 55s
153. Michael Sandstød, Danmark (CSC)            +3t 45m 13s
Der er 160 ryttere tilbage i feltet.

Kilde: www.lavuelta.com



Vejret

Også fredagen var en fin sensommerdag, kølig, men sidst på dagen lunere. [For en gang skyld ingen temperaturer, men fredag aften var skøn i Århus - på den korte spadsertur fra stationen til hotel Cab-Inn./Leif]



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4271 DKK,   1GBP     10,7382 DKK,   1USD      6,4657 DKK
100JPY     5,7677 DKK,   1AUD      4,3643 DKK,   1CHF      4,8125 DKK   
1CAD       4,7745 DKK,   1NZD      3,8101 DKK,   1SEK      0,8313 DKK
1NOK       0,9189 DKK,   100ISK    8,37   DKK  
1SGD       3,7331 DKK,   1HKD      0,8337 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   213,96 -0,32%  KFX (mest omsatte aktier): 245,53 -0,29%
Pr. 31/12:   166,56                                    199,49
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)