fredag, 12. september 2003 24:06 (CEST)


[Fælles Nyheder Torsdag og Fredag]

[For meget - og meget sent - TV-kiggeri torsdag hindrede redaktøren i at skrive torsdagens nyheder. Fredagens blev også forsinket til weekenden.]



Et dødsfald

Sveriges udenrigsminister Anna Lindh døde i går morges af stiksår hun fik i går aftes i et stormagasin i Stockholm. En ukendt mand overfaldt den 49 årige mor til 2, der var på en privat indkøbstur.

I sin mindetale på svensk TV her til aften citerede Sveriges statsminister Göran Persson følgende:

"Efter vår förmåga ska vi föra din kamp vidare, kampen för freden, för internationell solidaritet, kampen för ett fritt och öppet Sverige utan rasism och främlingsfientlighet. Vårt tack till dig blir att föra ditt budskap vidare."

Citatet stammer fra en tale, som en ung Anna Lindh holdt ved Olof Palmes begravelse.

[Hele mindetalen findes her:

http://www.regeringen.se/galactica/service=irnews/owner=sys/action=obj_show?c_obj_id=54190
Endnu et voldsomt anslag mod frihed, fred og demokrati på en 11. september (2 årsdagen for terrorangrebet mod World Trade Center i New York og Pentagon i Washington DC.]



Hærværk mod Den lille Havfrue

Natten til torsdag blev Københavns vartegn, Den lille Havfrue, udsat for det hidtil værste tilfælde af hærværk i de 90 år, statuen har eksisteret. Hvad der er sket er endnu ikke helt klart, men statuen er blevet væltet ned af stenen og ud i havnebassinet. Foreløbige undersøgelser tyder på at der er anvendt både kraftigt værktøj og måske sprængstof. Politiet efterlyser en varevogn, der blev set i nærheden i nat - ellers er der for øjeblikket ikke mange spor at gå efter. Det drabsafdelingen i Københavns politi, der efterforsker sagen, fordi der er tale om hærværk mod et "nationalt mindesmærke."

I dag blev statuen ført til et bronzestøberi, som skal reparere skaderne. Der er ridser i ansigtet og hoveder er trykket lidt fladt - Statuen landede åbenbart på hovedet i vandet. Desuden skal "halen" støbes om på grund af huller fra det, der ligner en eksplosion. Reparationen ventes at tage en måneds tid.



17-årig fundet druknet

Dagen efter at politiet opgav eftersøgningen efter en 17-årig ung mand fra Aalborg, blev han fundet druknet i Limfjorden. Han forsvandt natten til søndag under en tur hjem fra en tur i byen. Den unge mand er formentlig gledet på nogle sten i nærheden af Vendsysselværket og faldet i vandet. Liget blev fundet af en lystsejler lige øst for værket. En obduktion skal nu afklare den egentlige dødsårsag.



Anholdt for drab - igen

En 44-årig mand blev i dag fængslet, sigtet for drabet på en ung kvinde i Odenseforstaden Korup. Det er 2. gang han er fængslet i sagen. For et par uger siden blev han anholdt og sigtet, men blev løsladt, da et vidne ikke kunne genkende ham. Siden har man eftersøgt to andre mænd, der uafhængigt af hinanden er set i nærheden af den dræbtes bopæl aftenen før hun blev fundet død.



Dom i SiD-sag

Konsulent Ole Iversen, I-Service, blev i dag dømt 1/2 års betinget fængsel og til at betale en erstatning på 350.000 DKK til Specialarbejderforbundet i Danmark, SiD. Han blev dømt for, sammen med daværende gruppeformand Willy Strube, at have drænet SiD's kasser for 1,2 mill. DKK. De 350.000 DKK var det beløb, som han hjalp gruppeformanden med at få ud af SiD ved hjælp af falske fakturaer. Ole Iversen har forsvaret sig med, at han handlede efter Willy Strubes nøje instrukser - og i følge hans forsvarer har boet efter gruppeformanden også lovet at betale over 300.000 DKK af erstatningen. Willy Strube begik selvmord, kort efter at pressen og SiD kom på sporet af svindelen.



Bedemand frikendt

Østre Landsret frifandt torsdag en tildiger direktør i Arbejdernes Ligkistemagasin for grov dokumentfalsk i forbindelse med virksomhedens arbejde for Rigshospitalet. Retten sagde på linie med byretten, at direktøren vitterligt havde forfalsket underskrifter på dødsattester i 10 tilfælde for at kunne hæve begravelsespenge for aborter og døde spædbørn. Men hvor byretten havde dømt 10 måneders ubetinget fængsel mente landsretten ikke, at der havde været tale om grov dokumentfalsk, men kun om almindelige dokumentfalsk. Og da straffelovens bestemmelser om det har en forældelsesfrist på 2 år, kunne han forlade retten ustraffet. Der gik nemlig 2 1/2 år fra han begik forseelsen til politiet endelig sigtede ham.



Præcisering om kollektiv trafik!

[DR Nyheder har torsdag lavet en mindre korrektion til onsdagens historie om de relativt stigende priser på kollektiv trafik kontra privatbiler:] Selv om prisen for at bruge offentlige transportmidler er næsten fordoblet siden 1981 i forhold til prisudviklingen i det øvrige samfundet - herunder privatbilisme - så er det stadig væk billigere end at bruge en privat bil.


DilleSport


CYKLING: Vuelta A España 2003

6. etape, 43,8 km tidskørsel i Zaragoza.
  1. Isidro Nozal, Spanien (Once)                   53m 34s
  2. David Millar, Storbritannien (Cofedis)         +1m 20s
  3. Jan Hruska, Tjekkiet (Once)                    +1m 26s
  4. Igor Glez Galdeano, Spanien (ONCE)             +1m 37s
  5. Aitor Gonzales, Spanien (Fasso Bortolo)        +1m 41s
...
  7. Klaus Møller, Danmark, (Milaneza)              +1m 56s
 35. Carlos Sastre, Spanien, (CSC)                  +4m 44s
 46. Michael Sandstød, Danmark (CSC)                +5m 02s
 47. Michael Rasmussen, Danmark (Rabobank)             s.t.
 51. Peter Luttenberger, Østrig (CSC)               +5m 22s
 57. Bekim Christensen, Danmark (CSC)               +5m 28s
119. Frank Schleck, Luxembourg (CSC)                +7m 01s
120. Nicki Sørensen, Danmark (CSC)                  +7m 03s
130. Manuel Calvente, Spanien (CSC)                 +7m 32s
138. Thomas Bruun, Danmark (CSC)                    +7m 46s
156. Julian Dean, New Zealand (CSC)                 +8m 16s

7. etape, Huesca - Cauterets (Frankrig), 190km

  1. Michael Rasmussen, Danmark (Rabobank)       5t 01m 14s
  2. Felix Cardenas, Colombia (L2C9                    +55s
  3. Manuel Beltran, Spanien (US Postal)               +59s
  4. Luis Perez, Spanien (Cofedis)                  +1m 08s
  5. Unai Osa, Spanien (Banesto)                    +1m 10s

...
 22. Carlos Sastre, Spanien, (CSC)                  +2m 30s
 27. Klaus Møller, Danmark, (Milaneza)              +4m 24s
 30. Manuel Calvente, Spanien (CSC)                 +5m 27s
 38. Peter Luttenberger, Østrig (CSC)              +10m 54s
 78. Frank Schleck, Luxembourg (CSC)               +27m 27s
126. Michael Sandstød, Danmark (CSC)               +33m 35s
158. Nicki Sørensen, Danmark (CSC)                     s.t.
159. Thomas Bruun, Danmark (CSC)                       s.t.
175. Bekim Christensen, Danmark (CSC)              +33m 47s
181. Julian Dean, New Zealand (CSC)                +45m 10s
De to danskere, der IKKE er med i Team CSC har gjort sig godt bemærket - Klaus Møller ved tidskørslen tordag og i dag vandt Michael Rasmussen etapen - der ovenikøbet var en meget hård bjergetape. Begge ligger derfor godt i den samlede stilling nu.

Den samlede stilling

  1. Isidro Nozal, Spanien (Once)               20t 08m 37s
  2. Manuel Beltran, Spanien (US Postal)               +55s
  3. Igor Glez Galdeano, Spanien (ONCE)             +1m 21s
  4. Dario Frigo, Italien (Fasso Bortolo)           +3m 07s
  5. Roberto Heras, Spanien (US Postal)             +3m 18s
...
  9. Michael Rasmussen, Danmark (Rabobank)          +4m 24s
 14. Klaus Møller, Danmark, (Milaneza)              +5m 54s
 17. Carlos Sastre, Spanien, (CSC)                  +6m 31s
 38. Peter Luttenberger, Østrig (CSC)              +19m 52s
 39. Manuel Calvente, Spanien (CSC)                +20m 14s
 81. Frank Schleck, Luxembourg (CSC)               +38m 04s
100. Nicki Sørensen, Danmark (CSC)                 +45m 54s
122. Bekim Christensen, Danmark (CSC)              +51m 30s
167. Thomas Bruun, Danmark (CSC)                +1t 05m 16s
169. Michael Sandstød, Danmark (CSC)            +1t 07m 02s
Julian Dean, New Zealand (CSC) kom for sent hjem fra bjergene og blev diskvalificeret.

Kilde: www.lavuelta.com



Vejret

En del sol, men også perioder med skyer både torsdag og fredag. Temperaturer op til 21 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4295 DKK,   1GBP     10,5984 DKK,   1USD      6,6501 DKK
100JPY     5,6805 DKK,   1AUD      4,3873 DKK,   1CHF      4,7744 DKK   
1CAD       4,8473 DKK,   1NZD      3,8597 DKK,   1SEK      0,8169 DKK
1NOK       0,8996 DKK,   100ISK    8,41   DKK  
1SGD       3,7964 DKK,   1HKD      0,8527 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   218,05 +0,43%  KFX (mest omsatte aktier): 251,93 +0,55%
Pr. 31/12:   166,56                                    199,49
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)