onsdag, 10. september 2003 23:45 (CEST)


Auditør: Ingen gøres ansvarlig

Ingen af de 7 danske soldater, der var involveret i skudepisoden den 16. august, hvor en af dem dræbte en kammerat og 2 ubevæbnede irakere, gjorde noget forkert i følge reglerne. Det konkluderer forsvarets auditører, der har undersøgt episoden. "Soldaten, der skød det dræbende skud mod Preben Pedersen, havde al mulig grund til antage, at han ville blive beskudt af en iraker, der havde holdt sig skjult på laddet, da han så silhuetten af kammeraten, der uvarslet stak sit hoved og gevær op for at se, hvad der befandt sig på laddet" konkluderer auditørerne i rapporten bl.a. Generalmajor Poul Kiærskou, chef for Hærens Operative Kommando, støtte auditørernes konklusioner, som forsvarsminister Svend Åge Jensby (V) tager til efterretning. Auditøren har ikke fundet belæg for de overlevende irakeres påstand om, at det blev slået efter skudepisoden - ligesom auditørerne citerer en lokal leder for, at irakerne ikke var fiskere, som de påstod, men forhærdede tyveknægte, der var ude for stjæle elledninger. Tyveri af el-ledninger regnes for en særlig grov forbrydelse, da det hele tiden ødelægger elforsyning og vandforsyning.

Hæren vil bruge erfaringerne fra episoden til træning af de næste udstationerede. 90 mand, der skal ned til forstærkning af den danske styrk, mødte allerede i dag til træning, selv om Folketinget først tager formel beslutning om udsendelsen i starten af oktober.



Gymnasieprotest mod besparelser

Mellem 110 - 115 gymnasier blev i dag ramt af undervisningsboykot, oplyser Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, der også stod bag aktionen. Det var en protest mod amterne, der over hele landet har annonceret besparelser på undervisningsbudgetterne. Mange steder stiger klassekvotienterne fra 28 til 30, og der kan ventes forhøjet brugerbetaling, bl.a. på papir. 5.000 elever fra Københavnsområdet gik i demonstrationstog til Rådhuspladsen og senere til Christiansborg, for at få politikernes opmærksomhed. Det lykkedes ikke. Undervisningsminister Ulla Tørnæs afviste i DR-TVA dog, at det ville forringe undervisningen med højere klassekvotienter. Det var en "gammeldags tankegang" - Regeringens gymnasiereform ville gøre klassekvotient irrelevante. Ulla Tørnæs svarede dermed på kritikken af, at de fleste gymnasielokaler i forvejen er bygget til klassekvotienter på 24.



Lemper sammenføringsregler?

Dansk Folkeparti og integrationsminister Bertel Haarder (V) er blevet enige om lempelser, der skal gøre det lettere for danskere, der har boet i udlandet, til at bosætte sig i Danmark med deres familier. Hvad lempelserne går ud på holder begge parter hemmeligt, indtil der foreligger et lovforslag, men det tyder på at bliver en regel om at man er undtaget fra tilknytningskravet, hvis man har haft dansk statsborgerskab i mere end 24 år.

Et af de krav, som Dansk Folkeparti mødte med i følge Jyllands-Posten var, at unge mellem 18 og 24, som er opvokset i Danmark, men født af udenlandske forældre ikke længere administrativt skal kunne få dansk statsborgerskab. De skal igennem samme eksamener i dansk sprog og samfundsforhold, som alle andre, der søger dansk statsborgerskab. I dag skal man blot meddele, at man ønsker at blive dansk statsborger inden man er fyldt 23 år. Lignende forslag har været fremsat af Venstre. Tildeling af statsborgerskab skal så ske ved særlov. Her ønsker Dansk Folkeparti også indført en kvote, således at maksimalt 2.000 kan få statsborgerskab om året. I dag er tallet ca. 3.000 - og det er alt for mange, mener Dansk Folkeparti.



Ny Metal-formand

Fagforbundet Dansk Metal valgte i dag Thorkild E. Jensen, 53 år, til ny formand. Han afløser Max Bæhring, der har ledet Dansk Metal i 12 år. Der var ingen modkandidater til posten. Thorkild E. Jensen er ikke særlig kendt uden for forbundet, men har været næstformand siden 1994. Nye næstformænd bliver Bo Stenør Larsen og Ole Ibsen. Valgene fandt sted på Dansk Metals kongres i Ålborg, der slutter i morgen.



Færre tager bussen

Passagertallet i den offentlige trafik falder år for år, viser tal fra Danmarks Statistik i følge DR Nyheder. Og det kan ikke undre, for prisen for at bruge bus og tog er næsten fordoblet siden 1981 i forhold til andre priser. Omkostningerne ved at bruge bil har i samme periode fulgt den gennemsnitlige prisudviklig. Og næste år får billetpriserne endnu et hak opefter, når regeringen fjerner statstilskuddet til kollektiv trafik. I HT-område, der nu styres af Hovedstadens Udviklings Råd, HUR, og som omfatter Storkøbenhavn, Nordsjælland og Roskilde, diskuterer man for øjeblikket om man kan hindre en prisstigning på 18% På landsplan stiger priserne 12% Samtidig må HUR spare hver 10. busafgang væk over de næste 3 år, siger HUR's formand, borgmester Mads Lebech (K), Frederiksberg.


DilleSport


CYKLING: Vuelta A España 2003

5. etape, Soria Natural - Zaragoza, 166,7 km
  1. Alessandro Petacchi, Italien (Fasso)        3t 19m 26s
  2. Angel Edo, Spanien (Milaneza)                      +2s
  3. Julian Dean, New Zealand (CSC)                    s.t.
  4. Erik Zabel, Tyskland (Telekom)                    s.t.
  5. Antonio Bucciero, Italien (SAE)                   s.t.
...
 30. Klaus Møller, Danmark, (Milaneza)                 s.t.
 41. Frank Schleck, Luxembourg (CSC)                   s.t.
 42. Peter Luttenberger, Østrig (CSC)                  s.t.
 47. Michael Rasmussen, Danmark (Rabobank)             s.t.
 53. Thomas Bruun, Danmark (CSC)                       s.t.
 55. Bekim Christensen, Danmark (CSC)                  s.t.
 66. Carlos Sastre, Spanien, (CSC)                     s.t.
 91. Nicki Sørensen, Danmark (CSC)                     s.t.
127. Michael Sandstød, Danmark (CSC)                   s.t.
159. Manuel Calvente, Spanien (CSC)                    s.t.

Den samlede stilling

  1. Isidro Nozal, Spanien (Once)               14t 11m 03s
  2. David Etxebarria, Spanien (Euskatel)              +50s
  3. Joaquin Rodriguez, Spanien (Once)                 s.t.
  4. Igor Glez Galdeano, Spanien (Once)                s.t.
  5. Marcos Serrano, Spanien (Once)                    s.t.
...
 21. Carlos Sastre, Spanien, (CSC)                  +2m 03s
 22. Michael Rasmussen, Danmark (Rabobank)          +2m 08s
 27. Klaus Møller, Danmark, (Milaneza)              +2m 20s
 69. Frank Schleck, Luxembourg (CSC)                +6m 22s
 70. Peter Luttenberger, Østrig (CSC)                  s.t.
 86. Nicki Sørensen, Danmark (CSC)                  +8m 02s
 83. Manuel Calvente, Spanien (CSC)                +10m 01s
113. Bekim Christensen, Danmark (CSC)              +15m 01s
115. Julian Dean, New Zealand (CSC)                +15m 11s
160. Thomas Bruun, Danmark (CSC)                   +26m 41s
176. Michael Sandstød, Danmark (CSC)               +31m 11s

Kilde: www.lavuelta.com



HÅNDBOLD: Ligaen kvinder

(tirsdag)  Ikast/Bording - Sønderjyske HK           22-21
           Århus - Randers                          27-24
(onsdag)   Aalborg - Slagelse                       25-39
Nyoprykkede Aalborg tog i mod de regerende mestre fra Slagelse under ledelse af Anja Andersen. Alborg spiller i en splinterny hal, med det ambitiøse navn Gigantium - og med tilskuerrekord for en liga-kamp på ca. 4.500. Men Slagelse spillede meget overbevisende.



FODBOLD: EM-Kvalifikation

for M-landshold
(onsdag)   Danmark - Rumænien               2-2
Danmark kom foran på et lidt heldigt straffespark, begået mod Jon Dal Tomasson i først halvleg. Han scorede selv. I 2. halvleg fik Rumænien - der med en sejr kunne kvalificere sig til EM - succes med et konstant pres mod Danmark - og fik 2 mål. De lignede en stor dansk nedtur - men bogstaveligt talt i de sidste sekunder af overtiden hev Martin Laursen det uafgjorte resultat hjem med en hurtig refleks. Det var hans første landskampmål.



Vejret

Det regnede hele dagen i de øslige egne. Der kom store mængder regn i perioder. Eftehånden regner det også i Nord og Midtjylland, mens de sydsvestlige egne fik enkelte byger, nogle med torden. Temperaturer op til 13 - 19 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4259 DKK,   1GBP     10,5632 DKK,   1USD      6,6469 DKK
100JPY     5,6899 DKK,   1AUD      4,3726 DKK,   1CHF      4,7906 DKK   
1CAD       4,8599 DKK,   1NZD      3,8713 DKK,   1SEK      0,8111 DKK
1NOK       0,8955 DKK,   100ISK    8,28   DKK  
1SGD       3,7998 DKK,   1HKD      0,8523 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   214,49 -0,80%  KFX (mest omsatte aktier): 246,82 -0,86%
Pr. 31/12:   166,56                                    199,49
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)