Årsdagen mindedes ved flere højtideligheder over hele Danmark. Statsminister Anders Fogh Rasmussen holdt tale på Marinestation København på Holmen (se nedenfor) og dronning Margrethe deltog i en højtidelighed i Mindelunden i Ryvangen. Alle mødtes dog først til en mindegudstjeneste i Holmens Kirke, sammen med en række veteraner fra modstandskampen.
Fogh: Frihedskæmperne havde ret
I en debatindlæg i Politiken i dag - som også er en tale, holdt på
Søværnets Officersskole i anledning af 60-året for samarbejdspolitikens
ophør - retter statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) et uforbeholdent,
kraftigt angreb mod de politikere, der i perioden 1940 til 1943 stod for
samarbejdspolitiken med tyskerne. Det var ikke det officielle Danmarks
fortjeneste, at det kom til et brud med tyskerne den 29. august 1943,
skriver han: "Tværtimod havde det officielle Danmark fra starten af
Danmarks besættelse den 9. april 1940 lydigt rettet sig efter tyskerne,
samarbejdet på alle niveauer, og opfordret befolkningen til at gøre det
samme." Argumentet for politiken, at modstand var nytteløs, vidste sig
at være være korrekt - men det gør den ikke rigtig. "Det er en meget
farlig tankegang!" siger statsministeren - hvis Storbritannien, USA og
Sovjetunionen havde sagt det samme, ville Europa være blevet nazistisk.
Han hylder modstandsbevægelsens medlemmer, som "som gennem sabotage mod
tyskerne og samarbejde med de allierede trodsede samarbejdspolitikerne
og sikrede i sidste ende Danmark en plads på den rigtige side i kampen
mod nazisterne." Læren fra 29. august 1943 må være at: "hvis man mener
noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og
menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at
forsvare dem. Også imod svære odds. Selv når der skal træffes upopulære
og farlige beslutninger. Lad os ære vore landsmænds indsats i
modstandsbevægelsen og forsvaret for frihed og demokrati," slutter han.
[Debatindlægget er online, på adressen:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=283301
Historikere: Ahistorisk synspunkt
Mens de fleste - ikke mindst overlevende modstandsfolk - er glade for
statsministerens klare opgør med den daværende "danske elite," så mødes
indlægget med hovedrysten hos historikere. Lektor Palle Roslyng-Jensen,
Københavns Universitet siger til Politiken, at "Det er nemt i dag at
vælge det rene, moralske standpunkt. Det hænger måske sammen med en
manglende bevidsthed om, hvad omkostningerne ville have været. Det
anerkender ikke de problemer, som politikerne stod i dengang." Fhv.
lektor Aage Trommer, Syddansk Universitet, gør opmærksom på, at der ikke
var nogen modstandsbevægelse de første år af besættelsen - den kom først
efterhånden som tyskerne begyndte at tabe krigen.
Dansk-marokkaner anholdt
Københavns politi anholdt i går den dansk-marokkaner, som Berlingske
Tidende sidste søndag udpegede til at være i tæt kontakt med topledere
inden for terrornetværket Al-Qaida. Manden er anholdt, sigtet for
hæleri og ulovlig våbenbesiddelse. Ved ransagning i mandens hjem blev
der fundet en pistol. Computerudstyr for tusindvis af kroner blev
beslaglagt. Ved dommervagten i København blev anholdelsen opretholdt i 3
dage, men dommeren ville ikke følge anklagerens ønske om en
varetægtsfængsling.
Tøjcontainere fjernes
En række genbrugscontainere med International Børnehjælps logo vil blive
fjernet fra parkeringspladser af kommuner eller butikskæder. Containerne
er opstillet af det private genbrugsfirma Trasborg, og i sidste uge kom
det frem, at kun få procent af overskuddet ved indsamlingerne går til
International Børnehjælp - resten går til Trasborg. Selskabet havde som
svar på afsløringerne bebudet, at man ville fjerne logoet og klart gøre
opmærksom på, at der var tale om en erhvervsvirksomhed. Men det er
kommunerne og butikskæderne ikke tilfredse med. Containerne er opstillet
ved bl.a. Brugsen, Irma og Fakta, alle ejet af COOP Danmark.
GOLF: BMW International Open 2003
Golfclub Golfclub München Nord-Eichenried
Thomas Bjørn er stadig bedste dansker efter 2. runde, på en delt 7. plads, 10 under par. Han gik 2 under par, 70 slag. Søren Hansen gik 4 under par, og kom op på en delt 13. plads, 9 under par samlet. Søren Kjeldsen er på en delt 19. plads, 8 under par. Steen Tinning gik dagens runde i par, og dumpede dermed ned på en delt 39. plads, 5 under par - men stadig indenfor cuttet. Anders Hansen på en 79. plads, 2 under par, og Mads Vibe-Hastrup, i par på en 101. plads klarede ikke cuttet.
RONING: VM 2003
Semifinaler (torsdag - fortsat)
Bådtype placering tid ------------------------------ LW1x 4. 7m 52,00s (-> B-finale) LM1x 4. 7m 06,27s (-> B-finale) ------------------------------
Finaler (torsdag))
Bådtype placering tid Finale --------------------------------------- W1x 5. 7m 42,86s C M1x 3. 7m 11,11s D ---------------------------------------
Semifinaler (fredag)
Bådtype placering tid ------------------------------ W4x 4. 6m 17,12s (-> B-finale) ------------------------------
B-finaler (fredag)
Bådtype placering tid ------------------------------ LW1x 1. 8m 00,80s LM1x 4. 7m 14,12s M4- 6. 6m 05,96s LW2x 5. 7m 10,40s LM2x 2. 6m 24,96s W4x 1. 6m 29,79s ------------------------------
C-finaler (fredag)
Bådtype placering tid ------------------------------ M8+ 3. 5m 47,58s ------------------------------
1EUR 7,4261 DKK, 1GBP 10,7221 DKK, 1USD 6,7961 DKK 100JPY 5,8354 DKK, 1AUD 4,3652 DKK, 1CHF 4,8319 DKK 1CAD 4,8654 DKK, 1NZD 3,9052 DKK, 1SEK 0,8046 DKK 1NOK 0,9005 DKK, 100ISK 8,44 DKK 1SGD 3,8754 DKK, 1HKD 0,8714 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 210,60 -0,03% KFX (mest omsatte aktier): 242,16 -0,08% Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 219,67 -0,19% Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)