Der var her til aften mindehøjtidelighed i Camp Eden for Preben Pedersen. Derefter blev hans kiste, svøbt i Dannebrog båret ombord i et transportfly. Kisten bliver fløjet til Aalborg, med forventet ankomst tirsdag aften. Kisten vil blive ledsaget af 2 af den dræbtes kammerater.
Dermed kommer antallet af danske soldater, der er døde under tjenesten i udlandet op på 16 i løbet af de sidste 10 år. Det er Forsvaret der har lavet opgørelsen, og den omfatter både ulykker og faldne i krigshandlinger.
Irak-styrke underbemandet
Der er p.t. 400 danske soldater i Irak, primært i det to lejre, Camp
Eden, der er hovedlejren med langt de fleste, og Camp Yggdrasil med
lidt over 50 mand. Men det er for lidt, siger flere ledere i forsvaret,
herunder forsvarschefen, Jesper Holsø. Han vil ikke sætte tal på - om det
er 40 eller 80, men enten skal der flere til eller også skal danskerne
aflevere nogle af de opgaver, de udfører i dag. Det drejer sig primært
om opretholdelse af lov og orden og at forhindre tyveri og sabotage mod
vand- og elværker, sygehuse og olieinstallationer. Omfanget af opgaverne
er vokset efterhånden som flere og flere funktioner i samfundet bliver
genetableret. Senest er der åbnet flere banker, bl.a. med dansk hjælp -
men det betyder også, at der er flere steder, der skal bevogtes.
Der er bred politisk opbakning til at sende flere - men hvis der skal en meget større styrke af sted, ønsker Per Kaalund (S) at det sker med større FN-deltagelse og FN-mandat. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, mener også at man må se på at reducere antallet af opgaver, danskerne kan påtage sig.
Danskere forlader Bosnien
Natten til lørdag forlod de sidste danske soldater fredsmissionen i
Bosnien. Følelserne var blandede. Lederne syntes, at det var for tidligt
at danskerne trak sig ud, mens de menige synes, at der "ikke skete
noget" og at ressourcerne var bedre anvendt andre steder. Danmark trækker
sig fra det tidligere Jugoslavien for at koncentrere sig om opgaven i
Irak. Der er fortsat udstationeret danskere i specialopgaver i Kosova.
Der har været danske soldater i Bosnien-Hercegovina i 11 år.
Gravede sig ud af Sandholm
5 asylansøgere, der var tilbageholdt i Sandholmlejren i Nordsjælland
mens de ventede på udvisning, er flygtet fra den lukkede afdeling. De er
kommet udenom et nyt, elektronisk hegn ved at grave en 10 meter lang
tunnel under hegnet. Der er blevet brugt en forhammer og en bøjet
jernstang til gravearbejdet. Vagtpersonalet havde godt nok undret sig
over flere tilsyneladende falske alarmer fra det elektroniske hegn. De 5
kommer fra Moldavien, Ukraine og Algeriet. En af de 5 er blevet
pågrebet, mens de 4 andre stadig er på fri fod.
Massevoldtæg i Aalborg
En 23-årig kvinde blev natten til i dag udsat for grov voldtægt af 4
mænd i Aalborgs Jomfru Anegade. Kvinden havde mødt en mand på diskotek
"Spirit of America" og blev lokket til at "trække luft" og smutte ud via
nødudgangen. Udenfor ventede 3 af mandens venner og trak kvinden til en
nærliggende parkeringsplads og voldtaget af 2 eller 3 af mændene. De
stak derefter af. De talte dårligt engelsk, og manden der lokkede
kvinden ud påstod han var fra Slovenien og på studieophold i Danmark.
Politiet har fået nogen henvendelser - men forbløffende få i forhold
til, at flere flere personer kiggede efter kvinden, da hun skrigende om
hjælp blev trukket væk fra diskoteket.
Politiet har senere i dag oplyst, at man har fået nogen særdeles interessante oplysninger ved at gennemse video fra overvågningskameraerne i diskoteket. Hvad det præcist er ønsker politiet endnu ikke at oplyse.
Ny Ingrid i kongefamilien
Natten til lørdag fødte prinsesse Alexandra af Berleburg sit andet barn,
en datter på 3.650 g og 53 cm. Fødslen fandt sted på Rigshospitalet i
København. I dag kunne den stolte mor vise datteren frem til pressen,
og ved samme lejlighed oplyste hun og faderen, Jefferson-Friedrich von
Pfeil und Klein-Ellguth, at datteren skulle hedde Ingrid, opkaldt efter
afdøde dronning Ingrid. Prinsesse Alexandra har altid følt sig tæt knyttet
til dronning Ingrid og i 1999 valgte hun at blive dansk statsborger,
samme år som hun fik sit første barn, Richard, der har titel af greve. Den
nyfødte får titel af komtesse.
Efter et par dages hvile på Amalienborg rejser familien tilbage til deres hjem i Paris.
Ulovlig fodboldstøtte
Konkurrencestyrelsen har sammen med Indenrigsministeriet undersøgt
hvordan professionelle fodboldklubber og kommunerne samarbejder.
Undersøgelsen er blevet sat i gang efter klager. I dag offentliggjorde
styrelsen en rapport, der viser at 3 klubber - Esbjerg, AGF og FC
Nordsjælland (tdl. Farum) - har modtaget ulovlig støtte i form af for
lav stadionleje. Styrelsen har udviklet en beregningsmetode, der tager
højde for afskrivninger og faktiske omkostninger. Det betyder, at de 3
klubber modtager mellem 100.000 DKK (Esbjerg) og 1,6 mill. DKK (Farum)
om året i støtte. Direktør Finn Lauritsen, Konkurrencestyrelsen, siger
dog, at reglerne har været så uklare, at man ikke bør kræve støtten
tilbagebetalt, men sørger for at undgå det i fremtiden.
Etapen foregik i et højt tempo, hvor de fleste udbrud blev kørt ind med det samme. Dog fik 3 danskere - Jimmi Maden, CSC, Jacob Nielsen, Glud og Marstrand, og Martin Pedersen, Post Danmark, på et tidspunkt 2 minutters forspring. Det tegnede til en massespurt - men 5 km før mål stak Jaan Kirsipuu, Estland (Ag2R), og Kurt-Asle Arvesen, Norge (Fakta). Nordmanden havde ikke kræfterne til opløbet, men det havde esteren - for 3. gang vandt han den sidste etape i Post Danmark Rundt. Som han sagde bagefter - han ved nu hvor man skal sætte angrebet ind.
Lørdagens resultat - 6. etape
1. Jaan Kirsipuu, Estland (Ag2R) 3t 46m 38s 2. Danilo Hondo, Tyskland (Telekom) +2s 3. Stefan Van Dijck, Holland (Lotto) s.t. 4. Aurélien Clerc, Schweiz (Quickstep) s.t. 5. Andrus Aug, Estland (De Nardi) s.t. 6. Robbie Raksel, Holland (Rabobank) s.t. 7. Bart Voskamp, Hollan (Bankgiroloterij) s.t. 8. Rik Reinerink, Holland (Bankgiroloterij) s.t. 9. James Vanlandschoot, Belgien (Vlaanderen) s.t. 10. Yuri Mithushenko, Ukraine (Lanbowkredit) s.t.
Samlet stilling
1. Sebastian Lang, Tyskland (Gerolsteiner) 19t 48m 00s 2. Jurgen Van Goolen, Belgien (Quickstep) +2s 3. Laurent Brocard, Frankrig (Ag2R) +19s 4. Bart Voskamp, Holland (Bankgiroloterij) +23s 5. Mark Scanlon, Irland (Ag2R) +29s 6. Michael Skelde, Danmark (Fakta) +50s 7. Frank Høj, Danmark (Fakta) +1m 01s 8. Serhiy Honchar, Ukraine (De Nardi) +1m 15s 9. Julian Dean, New Zealand (CSC) +1m 20s 10. Christophe Agnolutto, Frankrig (Ag2R) +1m 20s ... 15. Jakob Storm Piil, Danmark, (CSC) +1m 55s
94 ud af 126 ryttere fuldførte løbet. Yuri Mithushenko, Ukraine (Lanbowkredit) vandt pointtrøjen, Daniele Contrini, Italien (Gerolsteiner) vandt den prikkede bakketrøje, ungdomsmester blev også Sebastian Lang (tyskeren er blot 24 år) og Jimmy Hansen, Danmark (Glud og Marstrand) blev kåret osm bedste angriber. Holdkonkurrencen blev vundet af team Fakta, foran Ag2R Prevoyance og Quick Step. Team CSC blev nr. 5 ud af de 16 hold.
Kilde: www.postdanmarkrundt.dk
(onsdag) Vejle - Skovlunde 2-1 (søndag) Brøndby - Fortuna Hjørring 3-0 FV København - Skovbakken 0-4 Horsens - OB 2-0
(lørdag) AGF - FC Midtjylland 5-3 (søndag) AB - Esbjerg 2-4 Frem - Herfølge 1-0 OB - AaB 0-0 Viborg - Brøndby 2-2 FCK - FC Nordsjælland 2-1
FODBOLD: AaB køber ishockey
AaB's professionelle fodboldafdeling har købt Aalborg Ishockeys
professionelle afdeling - og dermed dækker AaB nu både fodbold, håndbold
og ishockey i de bedste rækker. Aalborg Ishockey har haft økonomiske
vanskeligheder og været i gennem flere reorganiseringer de sidste par
år.
GOLF: BMW Russian Open
Le Meridien Moscow Golf & Country Club, Moskva.
Mads Vibe-Hastrup sluttede på en flot 8. plads på denne European Tour turnering, hvor de bedste var til US Open PGA Championship. Danskeren sluttede 13 under par. Den anden dansker, der klarede cuttet, Thomas Norret, sluttede som nr. 66, 1 under par. Vinder blev Marcus Fraser, Australien, efter omspil med Martin Wiegele, Østrig. Begge sluttede 19 under par.
GOLF: BT Ladies Open
Warrenpoint Golf Club, Nordirland.
Iben Tinning blev nr. 3, 8 under par, efter Sophie Gustafson, Sverige (13 under) og Alison Nicholas, England (12 under). Amanda Molkte-Leth blev delt nr. 13, 4 over par, Carina Wagner delt nr. 61, 18 over par.
TENNIS: Ude-DM for hold
Slutspillet i Danmarsk Tennisforbunds holdturnering blev afhold i
weekenden på KB's baner. KB vandt grundspillet og havde dermed
værtsskabet. Efter semifinalerne lørdag blev finalerne afgjort søndag.
DM-finale - der blev spillet bedst af 9.
KB - B93 5-3
Nr. 3./4.
Hørsholm Rungsted - Århus 1900 5-3Det er 6. gang i træk og 26. gang ialt, at KB vinder Ude-DM for hold.
Kilde: www.dtftennis.dk
Vejret
En solrig weekend, med temperaturer omkring 22 graders varme. I dag
mandag en del regnbyger i formiddags og igen i eftermiddags.
Temperaturer op til 18 - 24 graders varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4323 DKK, 1GBP 10,5678 DKK, 1USD 6,6431 DKK 100JPY 5,5494 DKK, 1AUD 4,3810 DKK, 1CHF 4,8093 DKK 1CAD 4,7818 DKK, 1NZD 3,9157 DKK, 1SEK 0,8043 DKK 1NOK 0,8950 DKK, 100ISK 8,33 DKK 1SGD 3,7933 DKK, 1HKD 0,8518 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 203,08 +0,26% KFX (mest omsatte aktier): 233,10 +0,17% Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 217,64 -0,17% Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)