onsdag, 6. august 2003 24:12 (CEST)


Fogh: Irakvåben ikke årsag

Efter 5 ugers tavshed, bl.a. på grund af 4 ugers sommerferie, vendte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tilbage til rampelyset og var i begge landsdækkende TV-kanaler for at svare på nogle af de udfordringer, som regeringen har været udsat for i den forløbne tid.

Mest tid blev der brugt på diskussionen om årsagen til, at Danmark gik i krig mod Iraks Saddam Hussein sammen med USA og Storbritannien. Her skar statsministeren igennem alle spekulationer om masseødelæggelsesvåben eller ej. Årsagen til krigen var, at Saddam Hussein ikke ville samarbejde med FN og havde holdt verden hen i 12 år. Det var nødvendig at statuere et eksempel, ellers ville FN blive irrelevant i fremtiden. . Men han troede da stadig, at masseødelæggelsesvåbnene snart ville komme for dagen - de var jo lette at skjule. Han spurgte også, om dem der stillede spørgsmålstegn ved krigen, om hvad de i virkeligheden ønskede. Krigen var jo gennemført og Saddam Hussein sat fra magten, hans to sønner dræbt og muligheden for et demokratisk, frit Irak åben. Kritikkerne ville vel næppe ønske Saddam Hussein genindsat.



Fogh: Tiden ikke til teser

11 unge Venstre-politikere, med borgmester Søren Pind (V), København, har i sommer opstillet "10 teser," som de ønsker til afstemning på Venstres landsmøde til efteråret. Anders Fogh Rasmussen hilste debatten velkommen - men han var også klart i mod at teserne skulle til afstemning nu. Venstre har besluttet, at man vil tage stilling til nye visioner - i 2006. Hvis de 10 teser sættes til afstemning i år vil det være at give dem fortrin foran andre gode ideer. Der skulle være tid til debat. Skulle forslagene alligevel blive sat til afstemning, ville han som partileder - og statsminister - straks gå på talerstolen og anbefale at de blev stemt ned. De 10 teser udtrykker grundlæggende liberalistiske ideer. Bl.a. hedder det, at ingen skal betale mere end 50% af sin indtægt i skatter eller afgifter.



Fogh: Højtråbende mindretal

Udlændingepolitikken ligger fast og bakkes op et bredt flertal i Folketing og befolkning, slog statsministeren fast, da han blev præsenteret for argumentet om, at familiesammeføringsloven rammer danskere urimeligt. Han sagde, at der måske skulle justeringer til, og at integrationsminister Bertel Haarder (V) snart ville fremlægge forslag hertil. Men han slog fast, at det var absolut et fåtal af danskere, der blev ramt af reglerne - i modsætning til de mange "tusinde" danskere, der var blevet reddet fra at blive tvunget til ægteskab for at hente "en fætter fra landsbyen uden uddannelse og sprogkundskaber" til Danmark. Han mente også, at det var langt færre, der er ramt, end man får indtryk af fra bl.a. pressen. Han beskyldte også kritikerne af bl.a. tilknytningskravet for ægteskaber at overdrive problemets omfang. "Det er ikke nogen stor sag!" sagde han i TV2 Dags Dato Special.

Så afslørede han, at danskerne skal stemme om den nye EU traktat, der muliggør EU's udvidelse mod øst. Det skal ske til næste år.

[Foreningen DK-mor i Udlandet, som fik udbredt kritikken af reglerne for transnationale ægteskaber til det meste af den danske presse, har nu rundet 5.000 underskrifter i den kampagne, man kører i samarbejde med foreningen Danes Worldwide. Se mere på adressen:

http://www.dk-mor-i-udlandet.com/
Udlændingestyrelsens statistik for afslag på familiesammenføringer i 2001, 2002 og 1. halvår af 2003 findes her:
http://www.udlst.dk/Statistik/afslag_aegtefaelle.htm
Statistikken opdateres efter hvert kvartal. Antallet af ansøgninger findes under "Øvrige tal på familiesammenføring" - der er foreløbig søgt om 3129 - det er et kraftigt fald i forhold til hele 2002 (11.250) og 2001 (15.370).]



Fogh: Slut med blødsøden linie

Unge førstegangskriminelle skal ikke længere kunne regne med tiltalfrafald og heller ikke at slippe for straf, hvis de er under den kriminelle lavalder, 15 år. Specielt unge fra indvandrermiljøer med hang til vold og bandekriminalitet skal mærke "en fastere hånd og konsekvens." Til Jyllands-Posten siger statsministeren: "Jeg finder det alarmerende, at vi hen over sommeren har set skræmmende historier om bandekrige mellem unge andengenerations-indvandrere, som decideret slås med hinanden, men også gør situationen utryg for unge danskere og andre i det hele taget." Derfor skal unge under 15 år kunne spærres inde på særligt sikrede institutioner. "Hammeren skal falde prompte og første gang" for at vise de unge, at det danske samfund ikke accepterer vold. Anders Fogh Rasmussen siger, at de nye love og regler naturligvis skal gælde alle unge.

Der kommer også nye tiltag, der skal gøre det lettere for unge med en anden etnisk baggrund af få et job eller adgang til uddannelse, men også her er det slut med "blødsødenheden." "Man kan lige så godt sige det ligeud, at ansvaret for integration først og fremmest er den enkelte indvandrers eget ansvar. Sådan er det!" slutter statsministeren i Jyllands-Posten.



Privat efterlysning

I løbet weekenden dukkede der plakater med billeder af en mand omkring Borups Alle i København. Plakaten, der var på størrelse med et A4 ark bekendtgjorde, at manden på billedet var efterlyst for pædofili, og opfordrede folk til at ringe til Gladsaxe politi, hvis de så ham. Han er sigtet at have udsat 3 piger fra Gladsaxe for seksuelle krænkelser. Han var blevet løsladt af retten i Gladsaxe. Landsretten omstødte senere frifindelsen, men da var manden gået under jorden. Politiet i Gladsaxe benægter at de har noget som helst med plakaterne at gøre - "Det er under lavmålet," siger politiinspektør Allan Enevoldsen til Ritzaus Bureau. De har dog tilsyneladende givet resultat. Mandag kunne politiet anholde manden, efter et tip fra en pårørende til en af krænkede piger. Gladsaxe politi vil ikke gøre noget ved plakaterne. Det skal Københavns Politi tages sig af - og kun hvis den fængslede selv anmelder dette brud på straffeloven. Tirsdag blev han varetægtsfængslet for 4 uger af retten i Gladsaxe.


DilleSport


FODBOLD: Champions League

2. kvalifikationsrunde, 2. kamp
(onsdag)   Sliema Wanderers, Malta - FCK      0-6
FCK går videre med en score på 10-1. Modstander i 3. runde bliver Glasgow Rangers.



TENNIS: Fetterleins comeback

Den tidligere danske topspiller, Frederik Fetterlein, vil tilbage i toptennis. I dag viste han ved Udendørs DM, at han er godt på vej

Herresingle, 2. runde

  Frederik Fetterlein, HRT
    Jonathan Printzlau, KB
      6-0, 6-1
Jonathan Printzlau har vundet DM de to foregående år. Frederik Fetterlein har trænet i Monaco med svenske topspillere og han lægger ikke skjul på, at hans mål er at komme i betragtning til Davis Cup.

Det blev i dag offentliggjort, at Davis Cup kampen mod Sydafrik spilles i Odense Idrætshal, 19. - 21 september.



Vejret

Sommeren fortsætter i Danmark, med sol fra en næsten skyfri himmel og temperaturer op til 22 - 26 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4348 DKK,   1GBP     10,5458 DKK,   1USD      6,5263 DKK
100JPY     5,4288 DKK,   1AUD      4,2310 DKK,   1CHF      4,8454 DKK   
1CAD       4,6637 DKK,   1NZD      3,7844 DKK,   1SEK      0,8082 DKK
1NOK       0,9087 DKK,   100ISK    8,43   DKK  
1SGD       3,7009 DKK,   1HKD      0,8366 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   189,93 +1,01%  KFX (mest omsatte aktier): 216,79 +1,18%
Pr. 31/12:   166,56                                    199,49
                            KVX (Vækstaktier i DK):    217,06 +0,69%
                            Pr. 31/12                  172,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)