Lastbil lukker Lillebæltsbro
Et banalt uheld på den nye Lillebæltsbro førte til 3 timers blokering af
trafikken fra Fyn mod Jylland. En lastbil kørte op bag i en anden
lastbil, men endte derefter så uheldigt, at alle 3 vognbaner var
spærret. Det viste sig besværligt at fjerne lastbilerne, og i mens
voksede køerne på Fynsiden af broen. Køerne rakte helt ind til
Middelfart by, og fik bytrafikken til at bryde sammen. Første efter 3
timer kunne broen åbnes for normal trafik ikken.
Sag kræves genoptaget
Moderen til en nu 9-årig pige kræver, at politiet i Løgstør genoptager
en sag mod en 44-årig mand. Det er samme mand, der nu er sigtet for
mordet på en 10-årig pige i Mjels syd for Aalborg. For 3 år siden skulle
datteren lufte hund hos en villaejer, som var bortrejst på ferie. Den nu
mordsigtede mand passede dengang villaen, og i følge pigens udsagn kom
han pludselig nøgen ind i rummet. Under forhøret hos politiet senere
omtalte pigen og berøringer, men forhøret blev ikke optaget på video,
således som det ellers er tilfældet i den slags sager. Da der ikke
forelå bevismateriale, der kunne holde i retten, besluttede politiet at
henlægge sagen. Vicekriminalinspektør Jørgen Jensen siger til DR
Nordjylland, at "Det var ikke så heldigt, men det kan man først se
bagefter!"
Bekymret for sprogtest
Nye regler, der skal dæmme op for nordiske studenters studier ved danske
universiteter, er faldet Nordisk Råd for brystet. Fra og med i år
kræves, at norske og svenske lægestuderende skal bestå en danskprøve.
Prøven er lavet for at reducere frafaldet af studerende på den
efterspurgte uddannelse. Hver 4. svenske lægestuderende falder fra inden
for et år efter at studierne blev påbegyndt. Det skyldes at de svenske
studerende opdager, at dansk ikke er svensk. Men reglen er i "mod hele
den nordiske tanke om at fremme internordisk sprogforståelse og at
fremme en demokratisk sprogpolitik og sprogsyn i Norden," mener Nordisk
Råds udvalg, og udtrykker "stærk uro" over beslutningen.
Den nye regel rammer fortrinsvis svenskerne. Antallet af norske studenter er reguleret af en aftale mellem Norge og Danmark, hvorimod svenskerne som EU-borgere har ret til studere ved danske universiteter.
Et dødsfald
Journalist, forfatter og teaterdirektør Knud Poulsen er død, 83 år
gammel.
Vejret
Solrig sommerdag med temperaturer op til 21 - 25 graders varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4330 DKK, 1GBP 10,5507 DKK, 1USD 6,5587 DKK 100JPY 5,4458 DKK, 1AUD 4,2281 DKK, 1CHF 4,8515 DKK 1CAD 4,6579 DKK, 1NZD 3,7989 DKK, 1SEK 0,8062 DKK 1NOK 0,9035 DKK, 100ISK 8,45 DKK 1SGD 3,7161 DKK, 1HKD 0,8410 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 187,91 +0,70% KFX (mest omsatte aktier): 214,26 +0,78% Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 215,58 -1,37% Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)