onsdag, 30. juli 2003 23:54 (CEST)


Plan mod Christianias hashsalg

Københavns politi har en plan klar for helt at udrykke hashhandlen på Christiania. Politiinspektør Kai Vittrup har godkendt planerne, der vil går direkte efter hashhandlerne på pusherstreet. Og i modsætning til tidligere vil der ikke blive tale om en enkelt aktion. Når pusherstreet er ryddet, vil man i en periode permanent stationere mellem 30 - 60 mand i fristaden. Der er også forberedt sympatiaktioner - både i og omkring Christiania, samt andre steder i København, hvor det måtte opstå. Det eneste, der ikke er fastlagt er tidspunktet. Som de fleste andre steder i politiet, er også Københavns politi underkastet tvungen afspadsering, for at få reduceret overarbejdspuklen fra EU-topmødet.

Christianitter, som DR har talt med, vil ikke kæmpe mod politiet - og vil stærkt have sig frabedt "sympatiaktioner." Der er ikke vilje til at kæmpe for narkomarkedet, men troen på at det vil hjælpe er ikke stor. Hashhandelen vil blot flytte til andre områder i København. Kun hvis hele Christiania bliver ryddet, vil beboerne slås.

[Med regeringsskiftet er kravet om en "afslutning af det sociale eksperiment" vokset hos nogle politikere i Venstre, konservative og Dansk Folkeparti.]



Arla reducerer økologi

Den danske mejerigigant Arla har overvurderet behovet for økologisk mælk i Danmark. Derfor har man nu opsagt leveringsaftalerne med en række økologiske mælkeproducenter. De kan fortsætte som mælkeleverandører, hvis de omlægger til traditionel produktion. "Desværre vil forbrugerne ikke have mælken, selv om at vi synes, at vi gør meget" siger formanden for Arla, Knud Erik Jensen. Beslutningen har vakt vrede blandt økologiske producenter. Ikke så meget problemet med, at selskabet ikke kan afsætte økologisk mælk - men mere, at de producenter, der er opsagt ikke fritstilles. Enten leverer de traditionel, ikke-økologisk mælk, eller også må de ikke levere mælk. Derfor kan de ikke levere til de små, uafhængige økologiske mejerier, der findes uden for den andelsejede fødevarekoncern.

Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) beklager beslutningen, men mener ikke, at det er et udtryk for en krise i det økologiske landbrug. En produktionsform, som regeringen stadig vil arbejde for, i følge ministeren.

[Mejeriselskabet MD Foods skiftede for nogen tid siden navn til Arla, efter en fusion med det halvt så store svenske andelsselskab Arla. Det svenske navn blev valgt, fordi det var mere velegnet til international markedsføring.]



Tyveri af avanceret udstyr

Der er stjålet for millioner af kroner avanceret, medicinsk udstyr på danske hospitaler, lægehuse og tandlægeklinikker, oplyser Politiets Regionale Efterforskningscenter i følge DR Nyheder. Tyvene er meget målrettede. F.eks. er der stjålet 10 ultralydsscannere fra danske hospitalers fødeafdelinger i løbet af de sidste 2 år. Sidste lørdag blev 12 ultralydsscanningshoveder, beregnet til undersøgelse af prostatakræft, stjålet fra lageret hos importøren, B-K Medical i Herlev. En ny ultralydsscanner til undersøgelse af gravide koster op mod en million DKK. Politiet har ingen spor efter gerningsmændene, men gætter på, at der er tale om et bestillingsarbejde, og at udstyret ender i Østeuropa. Der ender formentlig også tandlægeudstyret - her oplyser en importør, at der er forsvundet, hvad der svarer til adskillige komplette tandlægeklinikker fra danske tandlægepraksis. En scanner er blevet fundet hos en mand af tyrkisk herkomst. Han er sigtet for tyveri af scanneren, der tilhørte Hørsholm Sygehus, men han nægter sig skyldig.



Løj sin kone død

En 35-årig mand blev i dag fængslet, sigtet for forsøg på forsikringssvindel ved retten på Frederiksberg. Han havde fortalt sit forsikringsselskab, at han 25-årige kone var død under ophold i udlandet i marts måned. I 2001 blev der tegnet en livsforsikring for hende på 3 mill. DKK. De penge ville manden havde udbetalt, og han indsendte dødsattester og begravelsespapirer. Men forsikringsselskabet fattede mistanke og meldte sagen til politiet. Politiet kunne så fremstille manden - og hans lyslevende kone i retten. Hun blev løsladt, mens han blev varetægtfængslet.

Politiet vil ikke oplyse om hvor i udlandet, "dødsfaldet" skulle have fundet sted. Man har endnu ikke fundet ud af, hvordan det er lykkedes manden at få attesterne udstedt.


DilleSport


BADMINTON: VM i Birmingham, dag 3

2 danskere røg af i 2. runde. Det var singlerne Peter Rasmussen og Tine Sørensen.

Herresingle

       Ronald SUSILO, SIN (10)
         - Peter RASMUSSEN, DEN
             8-15, 15-12, 15-3 (66m)
Peter Rasmussen spillede meget svingende og blev helt udspillet til sidst. Men efter kampen var han i følge Ritzaus Bureau ikke særlig skuffet. Han sagde, at han var blevet usikker i 2. sæt, efter at have vundet 1. sikkert. Hvorfor vidste han endnu ikke, men han følte sig fysisk stærk og der var ingen grund til, at han skulle mangle selvtillid. "Men man er nødt til at være stabil for at hive de her kampe hjem, så det må jeg hjem og arbejde på!"
       Kenneth JONASSEN, DEN (2)
         - David JACO, BEL
             15-3, 15-1 (21m)

       Anders BOESEN, DEN (4)
         - Dicky PALYAMA, NED
             15-8, 15-2 (45m)
De to resterende danske herresingler har vist stærkt spil.

Damesingle

       Xingfang XIE, CHN (6)
         - Tine RASMUSSEN, DEN
             11-4, 11-8 (27m)
Det var Tine Rasmussen, der først mødte kineserne - og resultatet var ikke overraskende.
       Camilla MARTIN, DEN (7)
         - Yuli MARFUAH, INA
             11-4, 11-3 (18m)
Camilla Martin havde ikke de store problemer med dagens modstander. I følge rapporter virker hun sikker og stærk, for som hun selv siger - det er hendes sidste VM! Hun trækker sig efter OL næste år.

Herredoubler

       Michael LAMP/Mathias BOE, DEN (8)
         - Tsz Yuk YAU/Yohan Hadikusumo WIRATAMA, HKG
               15-8, 15-8 (39m)

       Lars PAASKE/Jonas RASMUSSEN, DEN (4)
         - Simon ARCHER/Graham HURRELL, ENG
             15-12, 15-2 (45m)
 
       Michael SOGAARD/Jim LAUGESEN, DEN (13)
         - Denis PESHEHONOV/Miha HORVAT, SLO
             15-2, 15-3 (21m)

       Jens ERIKSEN/Martin LUNDGAARD HANSEN, DEN (3)
         - Vincent LAIGLE/Svetoslav STOYANOV, FRA
             15-6, 15-5 (35m)
I morgen bliver der et rent danskeropgør, mellem Lars Paaske/Jonas Rasmussen og Michael Søgaard/Jim Laugesen.

Damedoubler

       Pernille HARDER/Mette SCHJOLDAGER, DEN (6)
         - Anu WECKSTROM/Nina WECKSTROM, FIN
             15-7, 15-1 (26m)

       Rikke OLSEN/Ann-Lou JORGENSEN, DEN (2)
         - Judith BAUMEYER/Fabienne BAUMEYER, SUI
             15-4, 15-3 (23m)

Mixeddoubler

       Jonas RASMUSSEN/Rikke OLSEN, DEN (4)
         - Simon ARCHER/Kirsteen MCEWAN, ENG/SCO
             15-10, 15-2 (42m)

       Michael LAMP/Ann-Lou JORGENSEN, DEN (6)
         - Liam INGRAM/Kerry Ann SHEPPARD, WAL
             15-2, 15-9 (26m)
 
       Lars PAASKE/Pernille HARDER, DEN (10)
         - Chia-Hsin TSAI/Wen-Hsing CHENG, TPE
             15-6, 15-9 (26m)
 
       Jens ERIKSEN/Mette SCHJOLDAGER, DEN (2)
         - Tsz Yuk YAU/Wai Chee Louisa KOON, HKG
             15-2, 15-9 (35m)
Også her et dansk opgør, mellem de to sidstnævnte herover, i 1/8 finalerne i morgen.



FODBOLD: M - Champions League

Kvalifikationskamp, 1. kamp
(onsdag)   FCK - Sliema Wanderers, Malta         4-1



FODBOLD: Landshold skifter tøj

Efter 25 år med det dansk-ledede firma Hummel som sponsor, skifter Dansk Boldspil-Union ny sponsor. Efter EM-slutrunden i 2004 skifter alle landshold til tøj fra Adidas. I følge DBU's generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, var valget af ny sponsor alene betinget af de økonomiske forhold - og aftalen er "blandt DBU's absolut største!"



Vejret

Mest sol og få skyer - flest i Jylland. Temperaturer op til 20 - 23 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4312 DKK,   1GBP     10,5497 DKK,   1USD      6,5072 DKK
100JPY     5,4254 DKK,   1AUD      4,2774 DKK,   1CHF      4,7962 DKK   
1CAD       4,6673 DKK,   1NZD      3,8058 DKK,   1SEK      0,8097 DKK
1NOK       0,9055 DKK,   100ISK    8,49   DKK  
1SGD       3,7049 DKK,   1HKD      0,8344 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   188,05 +0,16   KFX (mest omsatte aktier): 214,56 +0,27
Pr. 31/12:   166,56                                    199,49
                            KVX (Vækstaktier i DK):    213,72 -7,53
                            Pr. 31/12                  172,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)