Thorkild Grosbøll har været suspenderet siden 3. juni.
Skrappere krav til chauffører
De to trafikulykker mandag og tirsdag, hvor ialt 11 mennesker omkom, har
fået politikerne til at kræve skrappere krav til uddannelse af
lastbilchauffører. Det var en blot 18-årig ung chaufførlærling, der
førte den lastbil, hvis anhænger kom i skred og som ramte en minibus. SF
og Dansk Folkeparti vil have aldersgrænsen for stort kørekort hævet til
21 år - eller til 3 år efter, man har erhvervet almindeligt kørekort.
Både Venstre og konservative er positive overfor stramninger.
Trafikminister Flemming Hansen (K) er indstillet på stramninger, ikke
mindst fordi branchen selv har ønsket bedre uddannelse.
Den 18-årige chauffør, der førte lastbilen, lå i chok på hospitalet indtil sent i går. Politiet har endnu ingen indikering af, hvorfor anhængeren kom i svingninger - ligesom det er uforståeligt, hvorfor minibussen brød så hurtig og voldsomt i brand, selv om det var en dieselbus.
Fremskridtspartiet svinder
Fremskridstspartiet har endnu ikke fået samlet en eneste underskrift
ind, for at kunne stille op til næste folketingsvalg, skriver
Politiken. Men det er hvad man kunne vente, siger en af partiets store
personligheder - Aage Brusgaard. "Det er nøjagtig som med kommunisterne og
Venstresocialisterne. De eksisterer heller ikke mere" - sådan er livet,
ting forgår. Partiets stifter Mogens Glistrup er for øjeblikket for syg
til at fungere som kampagneleder, og det ser ikke ud til, at han vil
vende tilbage. Tværtimod siger han, at han da håber Pia Kjærsgaard vil
ringe og tilbyde ham opstilling for Dansk Folkeparti - "Jeg er ligeglad
med, hvilket parti jeg opstiller for."
Årets æresjulemand: Mimi Jakobsen
Da Fremskridtspartiet kom i Folketinget i 1973 var det også starten på
CD. I dag fik partiets nuværende leder, Mimi Jakobsen prisen som årets
æresjulemand ved Julemændenes Verdenskongres. Men det var naturligvis
ikke i sin egenskab af politiker, men generalsekretær for Red Barnet, at
hun fik æren. Det er Red Barnets indsats for børn i Grønland, og især
opførelsen af et børnehus i Nuuk, der er begrundelsen.
Julemænd fra hele verden mødes hver sommer til kongres på Dyrehavsbakken nord for København - eller i hvertfald dem, der mener, at Julemanden bor på Grønland, og ikke på Nordpolen, Finland eller andre eksotiske steder.
Bordelprotest - uden Danmark
Regeringerne i Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og
Litauen har sendt en officiel protest til bystyret i Athen. Protesten
gælder bystyrets planer om at tillade 30 nye bordeller i anledning
af OL 2004. Prostitution er tilladt i Grækenland, men bordeller skal
have licens. Det er de nordiske landes ligestillingsministre, der har
underskrevet protesten. Ministrene mener, at flere bordeller betyder
flere kvinder udnyttes og fornedres. Den danske ligestillingsminister
Henriette Kjær (K) har afvist at være med i protesten. Hun kalder
det en "barnepigeagtig" handling, der ikke vil føre til noget, men
blot er en "selvgod måde" at føre politik på. Hun opfordrer dog
de danske idrætsudøvere til at holde sig fra bordellerne i Athen.
Socialdemokraterne kalder ministerens holdning "vanvittig" og Kristeligt
Folkeparti mener, at Henriette Kjær "legitimerer" at OL blåstempler
prostitution og handel med kvinder.
[Kristeligt Folkeparti har et godt øje til Henriette Kjærs stilling som ligestillingsminister - tidligere på ugen blev hun beskyldt for at negligere principielle sager om ligestilling, og opfordret til at træde tilbage, hvis hun ikke ville være minister for det område. Hun er også socialminister.]
Dogville II uden Kidman
Det er ikke lykkedes at finde tilstrækkelig "fælles frirum" i Lars von
Trier og Nicole Kidmans kalendere, oplyser filmselskabet Zentropa.
Derfor må rollen som Grace spilles af en anden skuespiller, når
indspilningen af den 2. film i trilogien, der startede med Dogville,
starter. Det betyder formentlig, at der kommer en 3. skuespiller på i
den sidste film. Den mulighed har Lars von Trier nævnt, hvis det ikke
lykkedes at få Nicole Kidman igen. Den 2. film kommer ikke til at hedde
Dogville II - Titlen er "Manderlay" og den 3. film hedder "Washington."
Manderlay påbegyndes til vinter.
Bille August forlod interview
Den verdenskendte filminstruktør, Bille August, forlod lige pludselig
studiet midt under et interview i det direkte nyhedsprogram, Deadline,
på DR2 tirsdag aften. Han sagde blot: "jeg er ked af det, men jeg kan ikke
gennemføre det her." I dag forklarer han til Politiken, at han havde
fulgt et indslag inden han skulle på, hvor situationen i Irak og drabene
på Saddam Husseins to sønner. Pludselig syntes hans egne projekter "så
uvæsentlige i forhold til dette" og han mistede fuldstændig
koncentrationen. Han siger, at det er "dybt problematisk, at det er
ultrareaktionære kræfter i USA, der sætter dagsordenen på verdensplan",
og at der indføres dødstraf over andre statsledere i resten af verden -
med dansk tilslutning. Han understreger, at han hverken var nervøs for
interviewet, for TV eller havde et ildebefindende. Han beklager, at han
ikke fik forklaret seerne årsagen til hans pludselige farvel.
1. Tyler Hamilton, USA (Team CSC) 4t 59m 41s 2. Erik Zabel, Tyskland (Telekom) +1m 55s 3. Yurly Krivtsov, Ukraine (Delgado) s.t. 4. Luca Paolini, Italien (Quickstep) s.t. 5. Gerrit Glomser, Østrig (Saeco) s.t. ... 20. Michaël Blaudzun, Danmark (Team CSC) s.t. 35. Carlos Sastre, Spanien (Team CSC) s.t. 43. Peter Lüttenberger, Østrig (Team CSC) s.t. 56. Nicki Sørensen, Danmark (Team CSC) s.t. 84. Nicolas Jalabert, Frankrig (Team CSC) +2m 25s 85. Andrea Peron, Italien (Team CSC) s.t. 125. Jakob Piil, Danmark (Team CSC) +32m 20s 139. Bekim Christensen, Danmark (Team CSC) s.t.Bjarne Riis samlede Team CSC i går aftes, og fortalte bl.a. at en etape som i dag er lumsk - feltet er begyndt at slappe af og tænke Paris. Hvis holdet kunne forblive fokuseret, kunne man nemt overraske. De ord tog Tyler Hamilton til sig - og stak af på et tidligt tidspunkt. En overgang var hans forspring nok til at true toppen - men så satte favoritterne efter ham. Men han holdt til mål, ikke mindst med stor hjælp fra Nicki Sørensen, som selv havde været længe i udbrud. Det danske hold fik sin 3. etapesejr i år!
Stillingen - 17. dag (officielt)
1. Lance Armstrong, USA (US Postal) 70t 36m 23s 2. Jan Ullrich, Tyskland (Team Bianchi) +1m 07s 3. Alexandre Vinokourov, Kazakhstan (Telekom) +2m 45s 4. Haimar Zubelda, Spanien (Euskaltel) +5m 16s 5. Iban Mayo, Spanien (Euskaltel) +5m 25s ... 6. Tyler Hamilton, USA (Team CSC) +6m 35s 10 Carlos Sastre, Spanien (Team CSC) +16m 12s 18. Peter Lüttenberger, Østrig (Team CSC) +26m 52m 43. Nicki Sørensen, Danmark (Team CSC) +1t 37m 54s 44. Michaël Blaudzun, Danmark (Team CSC) +1t 39m 25s 72. Andrea Peron, Italien (Team CSC) +2t 15m 23s 105. Nicolas Jalabert, Frankrig (Team CSC) +3t 08m 18s 113. Jakob Piil, Danmark (Team CSC) +3t 17m 51s 119 Bekim Christensen, Danmark (Team CSC) +3t 24m 29s149 de 198 startende ryttere er tilbage.
CSC ligger fortsat nr. 1 i den samlede stilling for hold 9m 8s foran Euskaltel og 16m 3s foran US Postal, med 3 mand i top 20!
SVØMNING: VM
VM afholdes i Barcelona i denne uge.
onsdag
50m rygcrawl, kvinder, kval. 11. Louise Ørnstedt, 29,26s 50m rygcrawl, kvinder, semifinale 4. Louise Ørnstedt, 28,80s (finaleplads)Efter sølvmedaljen i går aftes skulle Louise Ørnstedt svømme tidligt i formiddags. Hun virkede træt, men klarede at komme i semifinalen. I denne, der blev svømmet her til aften, var hun på mærkerne igen. Finalen svømmes i morgen.
Vejret
Mest sol og nogen skydække, men meget lidt regn. Temperaturer op til 21
- 25.
Finansmarkederne
1EUR 7,4333 DKK, 1GBP 10,4547 DKK, 1USD 6,5199 DKK 100JPY 5,4790 DKK, 1AUD 4,2720 DKK, 1CHF 4,8112 DKK 1CAD 4,6098 DKK, 1NZD 3,7704 DKK, 1SEK 0,8041 DKK 1NOK 0,8933 DKK, 100ISK 8,45 DKK 1SGD 3,7128 DKK, 1HKD 0,8360 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 187,77 +1,36 KFX (mest omsatte aktier): 214,68 +1,91 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 221,89 +2,33 Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)