fredag, 11. juli 2003 24:32 (CEST)


Togsikkerhed ikke i orden

Banestyrelsen, som er den offentlige virksomhed, der ejer banenettet og som har ansvar for sikkerheden for togene, er præget af dårlig planlægning. Efter en togulykke i Kølkær i Jylland i 2000 besluttede regeringen og Folketinget at bevilge 100 mill. DKK til at få indført et ATC-togstop også på de jyske lokalstrækninger. Det er et system, der automatisk bringer tog til standsning, hvis der er fare for sammenstød. Det fandtes på alle hovedstrækninger, men ikke i Kølkær. Nu - 3 år efter - er systemet ikke indført på de udpegede strækninger og pengene er heller ikke brugt. Banestyrelsen undskylder sig med, at det viste sig at det foreslåede system skulle ny-udvikles og ville blive dyrere. Men Banestyrelsen foreslog netop i sin tid et billigere, eksisterende system som kunne installeres for de 100 mill. DKK, oplyser daværende trafikminister Jakob Buksti (S), som var med til at foreslå system i sin tid. Han sagde torsdag, at "det ligner en skandale."

Trafikminister Flemming Hansen (K) lægger meget vægt på, at sikkerheden er i orden, siger han, og han har bedt Banestyrelsen komme med en redegørelse, som straks efter vil blive videresendt til Folketinget. Men fredag kom det frem, at Banestyrelsen muligvis ikke er alene om ansvaret. Godt nok har trafikministeren ikke nævnt noget om forsinkelsen af sikkerhedssystemet for Folketingets trafikudvalg, og han kendte ikke noget til det, da sagen blev rejst i går. Men i følge Berlingske Tidende har Banestyrelsen løbende orienteret trafikministeriet, og der er en note om det i den gældende finanslov. Dette aspekt har Flemming Hansen endnu ikke kommenteret.



TDC-kunder behandles forskelligt

Forbrugerrådet er utilfreds med TDC's behandling af kunder, efter at en kunde, Irene Havmand, ved Højesteret blev fritaget for at betale en regning på 31.000 DKK for ufrivillige computeropkald til sex-sider på internettet. I følge Jyllands-Posten har 650 kunder fået eftergivet deres regning - men langt flere har været i samme situation, og i mange tilfælde har de betalt under protest. TDC tager sagerne op, men kun hvis kunden henvender sig på eget initiativ. Det ville klæde teleselskabet at behandle alle kunderne ens, mener forbrugerrådet. For knap et år siden indførte TDC efter kritikken en automatisk spærring af de numre, der blev benyttet til automatiske opkald til fjerne lande uden PC-brugernes viden.



DF advarer mod overforbrug

Staten, amterne og kommunerne skal imødese kraftige besparelser på budgetterne næste år, hvis ikke det nuværende overforbrug begrænses. Det advarer regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti om. For DF vil kun se besparelser, og ældreområdet og sundhedsområdet er fritaget. Nye offentlige indtægter eller lån vil ikke tillades, siger partiet. Advarslen kommer efter at nye tal viser en stigning i det offentlige forbrug på 0,4% i 1. kvartal af 2003. Regeringen havde sat et loft på 0,7%, så en væsentlig overskridelse trues.

DF vil kræve en redegørelse fra finansminister Thor Pedersen (V), når denne vender tilbage fra sommerferien.


DilleSport


CYKLING: Tour de France

7. dag, torsdag - Nevers - Lyon, 238 km
  1. Allessandro Petacchi, Italien (Fastina)           5t 08m 35s
  2. Baden Cooke, Australien (FDJeux.com)                    s.t.
  3. Guidi Fabrizio, Italien (Team Bianci)                   s.t.
  4. Thor Hushoved, Norge (Credit Agricole)                  s.t.
  5. Romans Vainsteins, Letland (Caldirola)                  s.t.
  ...
 48. Tyler Hamilton, USA (Team CSC)                          s.t.
 49. Carlos Sastre, Spanien (Team CSC)                       s.t.
 64. Michaël Blaudzun, Danmark (Team CSC)                    s.t.
 70. Nicki Sørensen, Danmark (Team CSC)                      s.t.
103. Peter Lüttenberger, Østrig (Team CSC)                   s.t.
110. Nicolas Jalabert, Frankrig (Team CSC)                   s.t.
127. Bekim Christensen, Danmark (Team CSC)                   s.t.
153. Jakob Piil, Danmark (Team CSC)                          s.t.
182. Andrea Peron, Italien (Team CSC)                     +7m 29s
Tyler Hamilton kører stadig stærkere, på trods af et brækket kraveben. I dag blev han bedste CSC-rytter i massespurten på den sidste, relative flade strækning før Tour'en i weekenden rammer Alperne, med bl.a. den hårde afslutning på det historiske Alpe d'Huez på søndag.

Stillingen - 7. dag (officielt)

  1. Victor Hugo Pena, Colombial (US Postal)          23t 03m 06s
  2. Lance Armstrong, USA (US Postal)                         +1s
  3. Vjatceslav Ekimov, Rusland (US Postal)                   +5s
  4. George Hincapie, USA (US Postal)                         +5s
  5. José Luis Rubiera, Spanien (US Postal)                  +23s
  ...
 39. Tyler Hamilton, USA (Team CSC)                       +1m 45s
 48. Nicolas Jalabert, Frankrig (Team CSC)                +1m 54s
 53. Nicki Sørensen, Danmark (Team CSC)                   +2m 01s
 60  Carlos Sastre, Spanien (Team CSC)                    +2m 08s
 62  Bekim Christensen, Danmark (Team CSC)                +2m 09s
 72. Michaël Blaudzun, Danmark (Team CSC)                 +2m 18s
 76. Peter Lüttenberger, Østrig (Team CSC)                +2m 22m
166. Andrea Peron, Italien (Team CSC)                     +9m 27s
174. Jakob Piil, Danmark (Team CSC)                      +14m 18s
194 de 198 startende ryttere er stadig med.

CSC ligger nr. 9 i den samlede stilling.



Vejret

Dagen startede med sol i de østlige egne, men efterhånden bredte kraftige byger sig langsomt fra vest. Temperaturer op til 20 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4350 DKK,   1GBP     10,7465 DKK,   1USD      6,5709 DKK
100JPY     5,5797 DKK,   1AUD      4,3242 DKK,   1CHF      4,8014 DKK   
1CAD       4,7737 DKK,   1NZD      3,8746 DKK,   1SEK      0,8139 DKK
1NOK       0,8937 DKK,   100ISK    8,53   DKK  
1SGD       3,7450 DKK,   1HKD      0,8425 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   186,25 +0,07   KFX (mest omsatte aktier): 212,46 -0,18
Pr. 31/12:   166,56                                    199,49
                            KVX (Vækstaktier i DK):    215,66 -0,84
                            Pr. 31/12                  172,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)