onsdag, 9. juli 2003 23:50 (CEST)


[Ingen nyheder tirsdag]

[Der gik Copenhagen Jazz Festival i den i går tirsdag. Derfor udkom nyhederne ikke. Vi beklager. /Leif]



Sæt DF på plads, Fogh!

Flere medlemmer af regeringspartierne opfordrede tirsdag til, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) "satte Dansk Folkeparti på plads" med hensyn til menneskerettigheder. Pia Kjærsgaard foreslog mandag, at man om nødvendigt skulle opsige FN's menneskerettighedskonvention, hvis menneskerettighederne hindrede en revision af udlændingeloven. Dansk Folkeparti vil gerne hjælpe de mange danskere, der er rejst udenlands og har giftet sig, til at vende tilbage. Men samtidig skal indvandring fra mellemøstlige og muslimske lande hindres - også via ægteskab og familiesammenføringer. Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech sagde, at regeringen skulle "modsige" Pia Kjærsgaard - "Ellers undermineres regeringens anseelse og Danmarks omdømme i udlandet." sagde hun til DR. Politisk ordfører, Pia Christmas-Møller (K), støtter Birthe Rønn Hornbech. Hun mener dog ikke, der kan være tvivl om regeringens holdning i sagen.

Det er også faldet mange V-K politikere for brystet, at Pia Kjærsgaard har beskyldt anklagemyndighed og dommere for at være politiske og dømme til fordel for udlændinge - og for at forfølge Dansk Folkeparti med sigtelser og domme for racisme.

Anders Fogh Rasmussen er helt tavs om sagen - han er på ferie - og derfor betragter Pia Kjærsgaard Birthe Rønn Hornbechs udtalelser som "et soloridt" uden opbakning i Venstre. Søren Krarup og Jepser Langballe, begge DF, mener at Venstres politiske ordfører er uden betydning og kun ude på at puste sit eget ego op.



Mia-sag: Intern kritik

Opklaringen af mordet på 12-årige Mia Teglgaard Sprotte skrider stadig langsomt fremad, selv om der fra mandag blev sat ekstra mandskab ind. Men politiet mangler stadig at undersøge 40-50 lokale, der er "interessante," som det hedder. Man er heller ikke færdige med afhøringer af den nærmeste familie og alle beboerne i området omkring legepladsen og skolen, hvor drabet formentlig har fundet sted. Heller ikke den mørkhårede pige, som Mia blev set sammen med den aften hun forsvandt, er blevet fundet og afhørt.

Der har i pressen været kraftig kritik af de manglende ressourcer - ikke mindst fra lederen af efterforskningen, vicekriminalkommisær Poul Andersen, Rigspolitiets Rejsehold. Kritikken har været rettet mod Rigspolitichefen, og gået både på manglen på erfarne efterforskere og en ineffektiv struktur i det reorganiserede rejsehold. Men i dag har Poul Andersen ikke mere og skulle have sagt, udover at han har fortalt til Ritzaus Bureau, at han nu ikke længere må udtale sig. Han slår dog fast, at uenigheden i politiet ikke har påvirket efterforskningen negativt. Souschef Bent Espersen, Rigspolitiets kriminaltekniske afdeling, erkender at Rigspolitiet var for langsom til at sende personale til Benløse, bl.a. på grund af dårlig kommunikation mellem afdelingerne.



Drabssag fra Silkeborg

Mandag blev en 56-årig mand fra Silkeborg tævet til døde i sit hjem. Drabet var usædvanlig voldeligt. Retsmedicinerne har fundet 80 læsioner fra slag. Politiet mener, at der var flere om drabet, men har foreløbig kun anholdt en 23-årig mand. Det skete tirsdag aften. Han har tilstået at have været med til drabet og er blevet varetægtsfængslet for 4 uger.



8 år for drab i Sverige

To danske mænd på 26 og 30 år blev i dag idømt hver 8 års fængsel for drab på en svensk glaskunstner i dennes hjem 2. maj. De to har erkendt, at et drukgilde gik for vidt, og at de tævede ham ihjel. Derefter forsøgte de at brænde huset af. De kunne ikke begrunde drabet yderligere.



Strejker

Buschaufførerne i Odense strejker. Det sker i protest mod den nye sommerkøreplan, der har været i kraft i 3 uger. Køreplanen er for stram, mener de. Ledelsen vil ikke forhandle, så længe der strejkes, men har allerede "taget skridt til" at lette presset på chaufførerne, ifølge direktør Peter Justesen, Odense Bybusser.

De 150 civile medarbejdere ved Flådestationen i Frederikshavn gik i dag hjem. Det var en protest mod, at fremtidige højteknologiske opgaver flyttes til Flådestation Korsør, mens kun de lavteknologiske opgaver forbliver i Nordjylland.



Festival Nyt: Jazz og Midtfyn

Copenhagen Jazz Festival er både "gratis" udendørs koncerter og traditionelle indendørs med entre. En af sidstnævnte var Svend Asmussens koncert i Glassalen i Tivoli i mandags. Her var der totalt udsolgt. Men de heldige tilskuere overværede også, at den nu 87-årige jazzmusiker og entertainer, fik en ekstra hyldest i anledning af, at han har været aktiv på scenen i 75-år. Han debuterede i Hornbæk i 1928. Formanden for Dansk Musiker Forbund, Anders Laursen, holdt en hyldesttale og overrakte Svend Asmussen forbundets hæderspris: Kollegernes Hæderspris 2003. Det skriver Jazzlive, Politikens gratis festivalavis i går.

Sidste weekend sluttede Midtfynsfestivalen i Ringe - og i modsætning til Roskilde weekenden før - med færre gæster end ventet. Regnskabet er endnu ikke opgjort, men ventes at blive et underskud. Alligevel vil festivalens ejer, boldklubben OB, allerede nu love, at der bliver en festival til næste år. Det siger OB's direktør, Kim Brink.


DilleSport


CYCKLING: Tour de France

4. dag, tirsdag - Charleville Mezieres - Saint-Dizier, 187,5 km.

Resultaterne er ikke tilgængelige på nettet!

5. dag, onsdag - Joinville - Saint-Dizier, 69km holdløb

  1. José Luis Rubiera, Spanien (US Postal)            1t 18m 27s
  1. Victor Hugo Pena, Colombia (US Postal)                  s.t.
  1. Pavel Pandrinos, Tjekkiet (US Postal)                   s.t.
  1. Floyd Landis, USA (US Postal)                           s.t.
  1. George Hincape, USA (US Postal)                         s.t.
  ...
 70. Nicki Sørensen, Danmark (Team CSC)                   +1m 45s
 70. Carlos Sastre, Spanien (Team CSC)                       s.t.
 70. Andrea Peron, Italien (Team CSC)                        s.t.
 70. Peter Lüttenberger, Østrig (Team CSC)                   s.t.
 70. Bekim Christensen, Danmark (Team CSC)                   s.t.
 70. Nicolas Jalabert, Frankrig (Team CSC)                   s.t.
 70. Michaël Blaudzun, Danmark (Team CSC)                    s.t.
 70. Tyler Hamilton, USA (Team CSC)                          s.t.
183. Jakob Piil, Danmark (Team CSC)                       +5m 23s
Tyler Hamilton hænger stadig god med, selv om han har brækket kravebenet.

Stillingen - 5. dag

  1. Victor Hugo Pena, Colombial (US Postal)          13t 44m 44s
  2. Lance Armstrong, USA (US Postal)                         +1s
  3. Vjatceslav Ekimov, Rusland (US Postal)                   +5s
  4. George Hincapie, USA (US Postal)                         +5s
  5. José Luis Rubiera, Spanien (US Postal)                   +6s
  ...
 39. Tyler Hamilton, USA (Team CSC)                       +1m 45s
 53. Andrea Peron, Italien (Team CSC)                     +1m 38s
 57. Nicolas Jalabert, Frankrig (Team CSC)                +2m 00s
 58. Nicki Sørensen, Danmark (Team CSC)                   +2m 01s
 66. Carlos Sastre, Spanien (Team CSC)                    +2m 08s
 68. Bekim Christensen, Danmark (Team CSC)                +2m 09s
 78. Michaël Blaudzun, Danmark (Team CSC)                 +2m 18s
 82. Peter Lüttenberger, Østrig (Team CSC)                +2m 22m
185. Jakob Piil, Danmark (Team CSC)                      +14m 18s
196 af de 198 startende ryttere er stadig med.



Vejret

Spredte byger tirsdag og onsdag - dog skyfrit fra eftermiddagen i dag. Temperaturer op til 17 - 21 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4351 DKK,   1GBP     10,6857 DKK,   1USD      6,5479 DKK
100JPY     5,5444 DKK,   1AUD      4,3245 DKK,   1CHF      4,8180 DKK   
1CAD       4,8006 DKK,   1NZD      3,8654 DKK,   1SEK      0,8132 DKK
1NOK       0,8998 DKK,   100ISK    8,46   DKK  
1SGD       3,7392 DKK,   1HKD      0,8396 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   186,22 -0,41   KFX (mest omsatte aktier): 212,96 -0,37
Pr. 31/12:   166,56                                    199,49
                            KVX (Vækstaktier i DK):    220,48 +3,65
                            Pr. 31/12                  172,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)