torsdag, 26. juni 2003 23:56 (CEST)


5.600 flere ledige

Antallet af ledige steg fra april til maj med 5.600. Det er en usædvanlig stor stigning, vurderer bankerne Danske Bank og Nordea Bank overfor DR Online. Derimod er det samlede antal ledig på 167.800 ikke uventet. De to banker er dog uenige om, hvor længe arbejdsløsheden vil stige. Nordea mener, at yderligere 10 - 15.000 vil blive arbejdsløse, men Danske Bank mener, at tallet vender omkring 170.000 til efteråret. Nordea venter at beskæftigelsen begynder at bedres i starten af 2004.

Skibsværftet Danyard Aalborg en af dem, der bidrager til statistikken netop nu. 150 af værftets 240 medarbejdere er blevet opsagt til fratrædelse fra august og fremefter. Værftet er ved at gøre en amerikansk luksusyacht færdig - og derefter er der ingen nybygningsordrer.



Udskiftning i Det kongelige

Det kongelige Teater siger farvel til hver 3. fastansatte skuespiller inden 1. juli næste år. Der er dog tale om, at de pågældende 7 skuespillere ikke får deres kontrakter forlænget - og det ventes at en række nye navne vil blive ansat. Udskiftningen sker samtidig med, at den ny skuespilchef, Mikkel Harder Munck-Hansen tiltræder.



Tvivl om Biogen-fabrik

Den amerikanske biotekvirksomhed Biogen længe arbejdet med planer om byggeri af en fabrik i Birkerød til 3 mia. DKK og med 100 højteknologiske arbejdspladser. Men nu ser planerne ud til at være lagt på hylden. I følge Berlingske Tidende er Biogen tidligere på ugen fusioneret med en anden amerikansk gigant Idec Pharmaceuticals. Og sidstnævnte er nået længere med bygningen af en fabrik i San Diego i Californien i USA. Politikere og erhvervsfolk havde udset Biogen-fabrikken til at blive ny omdrejningspunkt for at gøre Øresundsregionen til et kraftcenter for bioteknologi. Biogen's direktør i Danmark, Paul J. Coleman siger, at planerne ser ud til at blive udsat til 2005 - 2005, men Biogen bliver nok i Danmark, da man allerede har investeret 1/2 mia. DKK.



Farum-sag: Brixtofte og Frimand tiltalt

Der er nu rejst formelt tiltale mod tidligere borgmester Peter Brixtofte og hans daværende ordføreden direktør i Farum, Leif Frimand, skriver BT i dag. De to tiltales for 5 tilfælde af mandatsvig af "særlig grov beskaffenhed" og en række tilfælde af embedsmisbrug. Blandt sagerne er at entreprenørselskabet Skanska fik betalt 9 mill. DKK mere for byggeriet af Farum Arena end aftalt. Skanska sponsorerede håndboldklubben Ajax-Farum med et tilsvarende beløb. Der er tilsvarende sager om overpriser, der kom igen i form af sponsorater, i forbindelse med kommunens pensionistrejser. Her er det rejsebureauet Alletiders Rejser, der deltager. Endelig er der sagerne om rejseomkostninger og diæter, der beløber sig til 2 mill. DKK. Begge erklærer sig ikke-skyldige. Straframmen går op til 12 års fængsel.



Penge til børneidræt

Flere og flere børn og unge bevæger sig alt for lidt. Hver 5. er i så dårlig form at de risikerer overvægt og livstilsygdomme i en ung alder, f.eks. gammelmandssukkersyge. Det er en trussel mod folkesundheden, og det vil kulturminister Brian Mikkelsen (K) nu gøre noget ved. Han vil afsætte 24 mill. DKK til et projekt, der skal får de inaktive børn og unge aktiveret med idræt. Pengene skal gå til at udvikle samarbejde mellem skoler og idrætsorganisationer over de næste 3 år.

Sport og idræt hører også under kulturministeriets område.



112 ude af drift

Tidligt i morges var store dele af Danmark ramt af problemer på det offentlige alarmsystem, på nummer 112. Kun i Storkøbenhavn og på Bornholm virkede alarmopkald. Via DR blev folk opfordret til at ringe til den lokale politistation, hvis de havde behov for at slå alarm. Kl. 8.30 var systemet igen i drift på alle landets alarmcentraler.



Forlagsfusion

De to forlag, Aschehoug Dansk Forlag og Egmont Lademann fusionerer fra næste tirsdag, og med en omsætning på mere 300 mill. DKK vil det bliver Danmarks næststørste forlag. Navnet bliver Aschehoug. Begge forlag er i dag ejet af samme selskab, nemlig Egmont-koncernen. De to forlag håber tilsammen at kunne udgive omkring 1.000 titler om året.



Roskildefestival starter

Så er det den tid igen - i dag startede Roskildefestivalen officielt, og sætter dermed gang i den danske festivalsommer. Men allerede i sidste uge kom det første gæster til den særlige campingplads, der hører til festivalområdet. Efter en nedtur efter den tragiske ulykke i 2000, er festivalen igen udsolgt - 70.000 deltagere har sikret sig plads på forhånd. Det betyder også, at der er godt gang i sortbørshajerne, som i følge DR Online forlanger op til 3.000 DKK for en billet - knap 3 gange den officielle pris. Der er en del kendte navne på programmet, bl.a. Blur, Björk, Metalica og det danske topnavn Outlandish - og Lars H.U.G. Festivalen har udsendte fra stort set alle medier - og i år også fra Told og Skat. Omfanget af det ulovlige salg af drikkevarer er blevet så stort, at der skal gøres noget ved det. Det er især ulovlig, "afgiftsfri" import fra EU-lande med lavere afgifter, der er målet for Told og Skat.

Officiel hjemmeside:

http://www.roskilde-festival.dk


DilleSport


CYKLING: Danskere til Tour'en

Det danske cykelhold Team CSC har 4 danskere med, når årets Tour de France starter 2 uger. Det er Jakob Piil, Nicki Sørensen, Michale Blaudzun - og debutanten Bekim Christensen. Han er netop kommet til Team CSC fra Team Coast. De øvrige 5 ryttere på holdet bliver holdkaptajn Tyler Hamilton, Carlos Sastre, Nicolas Jalabert, Andrea Peron og Peter Luttenberger.



Vejret

Sol i morges, men efterhånden lidt flere skyer - men ellers sommerligt. Temperaturer op til 19 - 25 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4257 DKK,   1GBP     10,8089 DKK,   1USD      6,4955 DKK
100JPY     5,4689 DKK,   1AUD      4,3238 DKK,   1CHF      4,8238 DKK   
1CAD       4,7988 DKK,   1NZD      3,7850 DKK,   1SEK      0,8084 DKK
1NOK       0,8984 DKK,   100ISK    8,51   DKK  
1SGD       3,7054 DKK,   1HKD      0,8330 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   186,46 -0,39   KFX (mest omsatte aktier): 213,91 -0,74
Pr. 31/12:   166,56                                    199,49
                            KVX (Vækstaktier i DK):    206,39 +0,09
                            Pr. 31/12                  172,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)