Radioauktion gav 76,5 mill.
Hollandske Sky-radio, ejet af australske Robert Murdoch, og den hollandske
Talpa-koncern holdt længst ud, da de (næsten) landsdækkende 5. og 6.
radiokanaler kom under hammeren. Det skete ved en rigtig aktion hos det
københavnsk auktionshus Bruun Rasmussens Kunstauktioner. Den mest
dækkende kanal, P5, havde et krav om en kombination af nyheder og musik,
mens der ikke var noget krav til P6. P5 betalte Sky-radio 54 mill. DKK
for. Det betyder, at de skal betale 54 mill. DKK hvert år de næste 8 år.
Talpa Radion International BV må punge ud med 22,5 mill. DKK for P6. TV2
bød også på P5, men stod af ved de 50 mill. DKK. Sky-radio driver
allerede lokalradiostationer i Danmark, mens Talpa skal starte forfra.
Bruun Rasmussen Kunstauktioner fik ikke det normale auktionssalær. [Det ville ellers have været en ordentlig indtægt.]
Chefredaktør fyret
BT's chefredaktør og adm. direktør Kristian Lund blev i dag fyret. I
følge en pressemeddelelse fra BT skyldes det uenighed om Kristian
Lunds "mange nye initiativer." Chefredaktøren har for højt tempo.
Bestyrelsen har besluttet at dele chefredaktør og adm. direktørposten i
to stillinger - men foreløbig er ny-udnævnte adm. direktør Lars Bo
Haber-Petersen også konstitueret som chefredaktør, indtil en ny
chefredaktør er fundet. Lars Bo Haber-Petersen kommer fra en stilling
som adm. direktør i gratisavisen Urban og Berlingske Tidendes
Nyhedmagasin, begge datterselskaber af det Berlingske Officin.
Pia Kjærsgaard taber injuriesag
Højesteret slog i en særlig ankedom tirsdag fast, at ordet racisme ikke
længere kun dækker nazisternes syn på arv, men også kan bruges til at
dække nedsættende bemærkninger om alle på baggrund af arv, religion
eller seksuel observans. Det skete, da Karen Sunds, Folkebevægelsen
mod EU blev frikendt at at have ment at Pia Kjærsgaards (DF) gav udtryk
for "racistiske synspunkter." Som det er praksis i Dansk Folkeparti,
udløste det et sagsanlæg med krav om en erstatning på 10.000 DKK. Det
fik Pia Kjærsgaard tilkendt både af byretten og landsretten, men på
grund af sagens principielle karakter kom den også for Højesteret. Karen
Sunds frabad sig under en debat om EU's møntunion at blive identificeret
med Pia Kjærsgaards synspunkter. Det skete i 1999. Pia Kjærsgaard er
chokeret over dommen, og at Dansk Sprognævn har defineret, at ordet
racisme nu dækker bredt. Det er en "devaluering" af ordet, som
Højesteret har lagt fast.
Udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, Søren Krarup, mener på baggrund af dommen, at nu må det være på tide at afskaffe den såkaldte racisme-paragraf. Det straffelovens paragraf 266b, som forbyder ringeagtende ytringer rettet mod befolkningsgrupper, baseret på race, religion eller seksuel observans. Søren Krarup mener, at hvis det ikke sker, så må Højesteret opfattes som "en forsamling af politisk korrekte jurister, der benytter lejligheden til at forfølge politiske modstandere via deres domsafsigelse." Venstre støtter forslaget, mens de konservative fortsat er imod. Forslag om ophævelse af paragraf 266b blev afvist i forrige Folketingssamling på grund af modstand fra de konservative. Venstre vil dog have andre muligheder for at "beskytte mindretal" - og man vil ikke anerkende Søren Krarups begrundelse for nu at ophæve loven.
Mæslinger udryddet i Danmark
Det er 10 måneder siden, at der sidst har været rapporteret et tilfælde
af børnesygdommen mæslinger i Danmark. Det siger afdelingslæge i Statens
Seruminstitut til DR Nyheder i forbindelse med offentliggørelse af nye
tal for vaccinationsprogrammer i 2002. Den såkaldte MFR-vaccine, der er
mod både mæslinger, fåresyge og røde hunde, har nu fået en tilslutning
på 100% når det gælder børn op til 15 måneder. 92% blev genvaccineret
som 12-årige. I 2001 var det kun 94% og 87%, der tog mod tilbud om
vaccination. I 2002 blev der meldt om 32 tilfælde af mæslinger, heraf 23
i forbindelse med to udbrud i Københavns kommune og Nordjyllands Amt i
januar og februar det år. De fleste af de øvrige tilfælde kunne føres
tilbage til udlandet.
Cityring nærmere
Tirsdag indgik Københavns kommune sin budgetaftale med staten.
Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) fik indført en statslig
forpligtelse til at arbejde frem mod etableringen af em Metro Cityring.
Det skriver gratisavisen Urban i dag. Cityring er den 4. og sidste
planlagte udvidelse af det københavnske Metrosystem. Cityring et en helt
ny linie, der krydser de eksisterende på Kongens Nytorv og Forum. Der
bliver stationer i forbindelse med Østerport st., Nørrebros st. og
København H.
Olieforhandlinger starter
I denne uge starter økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K)
forhandlinger med A. P. Møller koncernen om selskabets oliekoncession i
Nordsøen. Og verdens største virksomhed skal ikke regne med at få det
let, selv om der er et solidt, borgerligt flertal i Folketinget. Både
Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil have hentet flere penge i
afgifter fra Dansk Undergrunds Consortium, DUC. DUC består af A. P.
Møller, Shell og Texaco. Regeringen havde henholdt sig til, at der var
skattestop, med de to oppositionspartier peger på, at man kan kræve en
andel af ejerskabet i DUC. DUC har koncession til 2012, og skibsreder
Jes Søderberg, A. P. Møller, har tidligere advaret mod
afgiftsforhøjelser. Det kan betyde, at de nuværende ejere ikke ønsker at
forlænge efter 2012.
Årgange Metal -------------------------------------------------------------------------- 35+ Guld: Martin Kent i herresingle Sølv: Gitte Kruse/Nina Andersen i damedouble Gitte Kruse/Sigurd Hundrup i mixed double 40+ Guld: Annette Vollertzen/Steen Fladberg i mixed double Sølv: Jeanette Koldsø/Morten Christensen i mixed double Annette Vollertzen/Hanne Adsbøl i damedouble 45+ Guld: Claus B. Andersen/Steen Fladberg i herredouble Bronze: Inge Ødum/Erik Linneberg i mixed double 50+ Guld: Lis Rathsach i damesingle Claus B. Andersen i herresingle Lis Rathsach/Inge Ødum i damedouble Sølv Per Mikkelsen i herresingle Helle Guldborg/Lis Garhøj i damedouble Bronze: Lis Rathsach/Claus B. Nielsen i mixed double 55+ Guld: Inge May Hansen/Søren Nielsen i mixed double John Kirkebye/René Toft i herredouble Sølv: John Kirkebye i herresingle Irene Sterlie/René Toft i mixed double Inger Nielsen med en russisk makker i damedouble Bronze: René Toft i herresingle 60+ Guld: Leif V. Hansen/Bent Rose i herredouble Sølv: Solveig Bjørløw i damesingle Solveig Bjørløw/Birgit Ortmann i damedouble Søren Nielsen/Lars Kure i herredouble Bent Rose i herresingle Bronze: Leif V. Hansen i herresingle -------------------------------------------------------------------------- Samlet: 9 Guld, 13 sølv og 4 bronze.
Der blev ikke noget comeback til Steen Fladberg/Jesper Helledie i 45+ herredouble, da Jesper Helledie skadede foden i de indledende runder i mixeddouble. Steen Fladberg fik dog som det kan ses titlen, men Steen Fladberg/Jesper Helledie vandt "det rigtige" VM i 1983.
FODBOLD: M-Superligaen
næstsidste runde...
(onsdag) AB - Farum 1-2 AGF - Esbjerg 1-1 AaB - FC Midtjylland 1-0 OB - Silkeborg 4-2 Viborg - Køge 6-1 Brøndby - FCK 0-1Brøndby kunne have sikret sig mesterskabet ved at vinde over FCK, men for 3. gang i træk blev den sidste kamp mellem de to københavnske storklubber en tæt gyser. Og et par minutter inde i overtiden i 2. halvleg, scorede FCK. Ved at vinde over AGF på søndag kan FCK nu vinde mesterskabet, mens Brøndby skal vinde over Silkeborg. Kampen om 3. pladsen kommer til at stå mellem Esbjerg og Farum, der begge har hjemmebane mod henholdsvis AaB og Viborg.
AGF's uafgjorte kamp betød også, at Silkeborg nu definitivt er ude af superligaen fra næste sæson.
En generalforsamling i Køge banede i går aftes vejen for, at Køge og Herfølge kan slå deres professionelle afdelinger sammen.
Vejret
En del sol tirsdag og i dag onsdag, dog flere skyer i løbet af dagen.
Temperaturen op til 17 - 22 graders varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4241 DKK, 1GBP 10,6592 DKK, 1USD 6,3459 DKK 100JPY 5,3530 DKK, 1AUD 4,2523 DKK, 1CHF 4,8012 DKK 1CAD 4,7206 DKK, 1NZD 3,7072 DKK, 1SEK 0,8187 DKK 1NOK 0,9078 DKK, 100ISK 8,64 DKK 1SGD 3,6631 DKK, 1HKD 0,8137 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 188,41 +0,44 KFX (mest omsatte aktier): 217,45 +0,75 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 215,88 -0,03 Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)