[Kun 5 lande deltog aktivt i operationerne i Irak: USA, Storbritannien, Australien, Danmark og Polen.]
Politiets Efterretningstjeneste, PET, ser "alvorligt" på situationen. Den danske ambassade i Saudi Arabien lukker ikke som andre vestlige ambassader, herunder USA - men man er ekstra agtpågivende de næste dage. Udenrigsministeriet er ved at udarbejde nye, specifikke rejsevejledninger for Saudi Arabien. De vil komme online på ministeriets hjemmesiden en af de nærmeste dage.
[SPEKULATIV LEDER: Spørgsmålet er så, om logik kan bruges med disse ekstreme fanatikere. Båndet skulle være optaget under Irak-krigen. Hvad nu hvis det er blevet forsinket, og at det er aktionerne i Marokko og Saudi Arabien, der forudsiges? Et væsentlig drivkraft hos Osama bin Laden har været USA's militære tilstedeværelse i Saudi Arabien. USA forlod Saudi Arabien inden terrorangrebet. Igen en skæv tanke: Kan man aflyse en terroraktion sådan uden videre, når man har en række opkørte selvmordsfanatikere og flere lastbiler fulde af sprængstof? En 3. ting. Ok - Nummer 2 har sagt, at Norge er fjenden. Det vestlige medier påpeger, at han er et fjols, der ikke kender sin geografi. Vil en fanatisk organisation melde ud og sige Undskyld, vi beklager og retter - eller vil de fortsætte med at hævde, at lederen altid har ret, og Norge er fjenden? Endelig - Måske er det fuldt bevidst. Den ultimative fornedrelse af den danske indsats - End ikke den ultimative fjende tager danskerne alvorlig? Spekulere kan man jo altid! /Leif]
[Udenrigsministeriet "rejsevejledninger" har adressen:]
http://www.udenrigsministeriet.dk/aspfiles/Rejsevejledninger_liste.asp
Flere lande bag forsvunden iraker?
Flere lande stod bag, da den tidligere irakiske hærchef, Nizar
Al-Khazrajis, forsvandt fra sit hjem i Sorø, kort før Koalitionens
angreb på Irak for 2 måneder siden. Det har de danske myndigheder en
formodning om, oplyste justitsminister Lene Espersen (K) i dag under
en debat i Folketinget. Det er almindeligt antaget uden for officielle
kredse, at USA var indblandet, da den tidligere hærchef kunne være
et bud på en ny irakisk leder efter Saddam Hussein. Det er temmelig
sikkert, at den forsvundne opholder sig i Irak. Dels mener dansk politi,
efter aflytning af sønnens telefon, at han fik et opkald fra faderen -
dels sagde sønnen i går til Politiken, at faderen opholdt sig i Irak,
igang med "sit politiske arbejde." Den tidligere hærchef er efterlyst
internationalt via Interpol, mistænkt for at have begået krigsforbrydelser
mod den kurdiske befolkning i Nordirak i slutningen af 80'erne.
Justitsministeren ville dog ikke anmode koalitionsstyrkerne i Irak om at arrestere hærchefen, hvilket medførte skarp kritik fra oppositionen.
Årets pinsefisk: Knurhanen
De fleste danskere tror, at knurhanen er en fugl - men det er en fisk. I
dag blev den udnævnt til årets pinsefisk af Roskildes biskop, Jan
Linhardt. Det er Danmarks Fiskehandleres forening, som håber at kunne
vække forbrugernes interesse for de fisk, der ellers i dag smides ud som
sidefangster. På grund af kvoterne er priserne for f.eks. Knurhanen
meget lavere end torsk. 2 andre "ukendte" fisk deltog i konkurrencen om
titlen - lange og brosme.
Amterne åbner forhandlinger
I dag var det Amtsrådsforeningens tur til at starte forhandlinger med
finansminister Thor Pedersen om næste års budgetrammer for amterne. Som
med kommunerne i går, var fronterne også i dag trukket skarpt op.
Kommunerne mener, at regeringens krav til ventelister på sygehusene
allerede i år koster 1/2 mia. DKK mere, end sidste års aftale med
regeringen tillader amterne at bruge. Det spørgsmål vil amterne have
afklaret, inden de begynder at diskutere næste års budget.
Farum-sag: Brixtoftes immunitet
Folketinget bør ophæve tidligere borgmester og nuværende folketingsmand
Peter Brixtoftes immunitet. Det anbefaler et enigt udvalg for
forretningsorden i dag at anbefale medlemmerne. Politiet har rejste en
række sigtelser mod den tidligere borgmester, og ønsker nu at fortsætte
efterforskningen. Det kræver en ophævelse af den immunitet, han som
medlem af Folketinget nyder. Selve afstemningen finder formentlig sted
på fredag. På forhånd har Peter Brixtofte sagt, at han vil afstå fra at
deltage, med henvisning til, at han er "inhabil."
Det var blondinens skyld!
I virkelighedens verden er blondiner ikke dummere en andre. Spørgsmålet
er, om det også gælder dem, der kigger efter blondiner? En 32-årig mand
fra Nordals havde flyttet et legehus med sin traktor. På vej hjem fik
han - ifølge sin efterfølgende forklaring - øje på en blondine. Derimod
så han ikke den el-mast, han var lige på vej imod. Masten væltede, og trak
endnu en mast med sig ned. Manden selv delvist igennem traktorens forrude
- og fik sat gang i traktorens grab, der pløjede en flisebelægning
op. Den første mast der væltede ødelagde en have og en flagstang. Ud
over ødelæggelserne bliver manden også sigtet for spirituskørsel. Han
var i følge politiet "lettere overrislet."
Herresingle - 1. runde:
Guommundur Stephensn, Island - Michael Maze, Danmark 10-12, 11-7, 5-11, 12-10, 12-14, 10-12Det var verdensrangslistens nr. 257, der vandt over nr. 21. Michael Maze sagde bagefter, at han ligesågodt kunne være blevet hjemme, så dårligt som han spillede.
Martin Monrad, Mads Sørensen, Finn Tugwell tabte også i 1. runde.
Allan Bentsen, Danmark - Daniel Torres, Spanien 11-8, 14-12, 17-15, 13-11Den eneste danske single, der gik til 2. runde
Også Mie Skov og Pia Finnemann tabte i 1. runde af damesingle.
FODBOLD: Jon Dahl skadet
Det danske landshold må undvære den målfarlige Jon Dahl Tomasson i de
vigtige EM-kvalifikationskampe mod Norge og Luxemborg. I går aftes blev
han skadet i kampen den italienske pokalturnering mellem hans klub, AC
Milan og Roma. Han skal opereres torsdag og derefter venter der 2
måneders pause.
Vejret
Få byger i begyndelsen, herefte opklaring over hele landet med nogle skyer.
Temperaturer op til mellem 12 og 16 graders varne,
Finansmarkederne
1EUR 7,4243 DKK, 1GBP 10,4332 DKK, 1USD 6,3515 DKK 100JPY 5,4212 DKK, 1AUD 4,1768 DKK, 1CHF 4,9243 DKK 1CAD 4,7040 DKK, 1NZD 3,7114 DKK, 1SEK 0,8085 DKK 1NOK 0,9468 DKK, 100ISK 8,69 DKK 1SGD 3,6800 DKK, 1HKD 0,8144 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 180,12 -0,18 KFX (mest omsatte aktier): 207,36 -0,22 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 199,24 -5,59 Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)