Fagforeningerne og medarbejderne er rasende - ikke mindst efter at TDC i sidste uge kom ud med et godt kvartalsregnskab. Resultatet før renter, skat og afskrivninger steg 7,3% til 3,4 mia. DKK.
SAS fyrer også
Her til aften meddelte SAS, at man flytter mere flyvedligeholdelse til
Stockholm. Det betyder, at 436 fuldtidsstillinger i Kastrup forsvinder.
Flytningen er et led i den overordnede spareplan, som skal redde
flyselskabet fra kæmpeunderskud. Det gør man bl.a. ved at koncentrere
flere infrastrukturopgaver i Arlanda ved Stockholm. Ud over
"mellemtunge" vedligeholdelsesopgaver (de "tunge" fortsætter uændret i
Gardermoen ved Oslo), flytter SAS Technical Services ledelse og dens
støttefunktioner til Stockholm.
Fogh: USA-ros til Danmark
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afslutter i dag sit besøg i USA.
Ved en pressekonference sagde han, at han overalt var blevet modtaget
med varme af amerikanerne, der var glade for Danmark støtte til krigen
mod Iraks Saddam Hussein. Det var både politikere og almindelige
mennesker, sagde han. [Det lykkedes ikke i sidste uge danske tv-medier
at finde folk på gaden i USA, der vidste, at Danmark havde deltaget i
krigen på USA's side. Enkelte troede endda, at Danmark var blandt de
europæiske lande, der var imod krigen.] Anders Fogh Rasmussen sagde
også, at Danmarks udenrigspolitik skulle være mere "aktivistisk"
fremover. Det var også et af temaerne ved den tale, som Anders Fogh
Rasmussen holdt for Hampden-Sydney College, Virginia i går. Han talte
for afgangsklasserne, hvoriblandt Anders Fogh Rasmussens ene søn var.
USA besøget afsluttedes med et møde med vicepræsident Dick Cheney. Her diskuterede man genopbygningen af Irak, hvor Danmark har fået ansvaret over en del af Basra-regionen.
[Jeg beklager, at jeg i sidste uge fik placeret statsministerens søn på Harvard University. /Leif]
Fogh: Pensionsalder op?
Mens statsministeren var i USA blev en kronik offentliggjort i
Berlingske Tidende. Det var et uddrag af en ny bog af Anders Fogh
Rasmussen, "I Godt Vejr og Storm," som kommer senere på måneden. I bogen
skriver statsministeren, at pensionsalderen i fremtiden ikke bør være
fast på 65 år, men justeres efter "gennemsnitslevealderen." Når
middellevetiden stiger bør pensionsalderen også justeres op, skriver
han. Men tiden er ikke moden til at diskutere pensionsalder, viste
reaktionen i går søndag. End ikke i Venstre og konservatives egne rækker
var det muligt at finde en fortaler for statsministerens tanker - ikke
mindst, fordi det ikke havde været diskuteret. Men Dansk Folkeparti og
Socialdemokratiet sagde klart nej til ændringer overhovedet - og Frank
Jensen (S) mente, at regeringen hellere skulle gøre noget for, at de
ældre, der ønsker at blive på arbejdsmarkedet, også kan det - og at få
gjort noget ved arbejdsløsheden generelt, som stiger kraftigt i disse
måneder.
I dag har Anders Fogh Rasmussen "præciseret" at det ikke var retten til pension ved 65 år, han ønskede at ændre. Hvis man ønskede at blive ved med at arbejde efter 65 skulle man tværtimod have lov til at "spare" pensionen op, så man fik mere når man endelig gik på pension. Det overbeviste ikke kritikerne. Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard sagde til DR-TVA, at hun tror der er en hemmelig agenda - og det er afskaffelse af efterlønnen. Venstre indgik forlig om at "sikre" efterlønnen, mens de konservative altid har været imod. Hun er bange for, at Venstre nu har fortrudt forliget, som de stadig er bundet af.
S og SF: Væk med forbehold
Socialdemokraterne vil have de 4 danske forbehold afskaffet - hellere
før end siden - og i hvert fald inden man skal stemme om EU's
østudvidelse i 2004. Det siger politisk ordfører Frank Jensen (S) til
Berlingske Tidende.
Det er især forsvarsforbeholdet og forbeholdet mod
retligt samarbejde, som bør afskaffes så hurtigt som muligt. Han
beskylder regeringen for at slæbe med fødderne - Statsministeren burde
sende forbeholdene til afstemning til allerede til efteråret. Men det
sker næppe. Venstre politiske ordfører Jens Rohde mener ikke, at det er
tid til afstemning foreløbig.
Søndag lagde SF's formand Holger K. Nielsen op til et dramatisk skift i SF's syn på EU-forbeholdene. Han vil også have forsvarsforbeholdet væk - eller lempet, så Danmark kan deltage i EU's forsvarssamarbejdet. Det er "USA's globale dominans der giver ustabilitet i verden" og EU bør have mulighed for at lægge "muskler" bag en sikkerhedspolitik, der bygger på ikke-militære midler. SF holder landsmøde i næste weekend, og formandens tanker giver formentlig anledning til en kraftig debat.
[De 4 EU forbehold sikrede SF's opbakning til Mastricht-aftalen og dermed muligheden for, at den blev vedtaget ved den 2. EU-afstemning.]
Drabssigtelser ryster Herlev
Drabssagen fra Sydsjælland, hvor 2 unge mænd er sigtet for at have dræbt
en kammerat under et opgør om illegale penge, har rystet sportsverdenen
og de unges hjemby, Herlev. Det viste sig nemlig, at de 2 unge mænd er
kendte elitespillere fra Herlev Ishockey Klub. De er henholdvis 19 og 22
år. Begge nægter sig skyldig, men udpeger kammeraten som den skyldige.
Det 27-årige offer blev skudt to gange i hovedet. Politiet havde lørdag
endnu ikke fundet hverken penge eller drabsvåben.
Et dødsfald
Tidligere fiskeskipper og visesanger Thomas Jensen, Skagen, er død 83
år gammel efter længere tids sygdom. For 30 år siden gik han i land og
under navnet "Fisker Thomas" genoplivede de danske sømands- og folkeviser
med stor succes. Det blev til 8 CD'er og utallige optrædender landet over.
(lørdag) SKovbakken - FV København 4-1 (søndag) Fortuna Hjørring - B 1921 11-0 Horsens - Brøndby 0-0 Vejle - OB 3-2
(lørdag) Farum - FCK 0-1 (søndag) Brøndby - AGF 1-1 Køge - FC Midtjylland 1-1 OB - AaB 3-1 Silkeborg - Esbjerg 2-2 Viborg - AB 3-0
HÅNDBOLD: K-EHF Cup
Finale - 1. kamp
(lørdag) Dunaferr, Ungarn - Slagelse 27-22Det var en meget lige 1. halvleg, men i starten af 2. halvleg løb ungarerne pludselig fra, og intet ville lykkes for de nykårede Danmarksmestre. I løbet af få minutter var Dunaferr foran 20-17 og de øgede støt og roligt il 26-19 med 5 minutter igen. Så fik Slagelse lidt styr på kampen igen.
5 måls efterslæb er ikke umuligt at indhente før returkampen næste weekend i Farum Arena.
HÅNDBOLD: Ligaen mænd - slutspil
1/2-finaler, 2. kamp
Første kamp sluttede 33-30 til Kolding.
(søndag) Aalborg HSH - KIF Kolding 26-27 (12-12)Aalborg lagde stærkt ud og nåede en føring på 9-5. Så tog Kolding en timeout, og fik inhentet til 9-8 20 minutter inde i kampen. Resten af 1. halveleg var meget lige. Igen i 2. halvleg fik hjemmeholdet åbnet en føring til 16-13 efter 5 minutter - men Kolding fik igen hold på kampen, 2. halvleg blev en spændende og intens kamp, hvor holdene fulgtes ad kampens slutning. Kolding kunne nøjes med uafgjort. 1 1/2 minut før afslutningen fik Aalborg det nødvendige et måls forspring, 26-25. Med 50 sekunder igen kaldte Kolding den sidste timeout. På sidste chance fik Lassse Boesen udlignet 26-26. Aalborg havde 20 sekunder til at score. De satte en ekstra markspiller ind på bekostning af målmanden - og da svenske Sindre Walstad i Koldingmålet fik afværget første skudforsøg og Kolding fik fat i bolden, var løbet kørt for Nordjyderne.
GOG/Gudme vandt deres 1. kamp overbevisende 32-26, og kunne også klare sig med uafgjort:
(søndag) Skjern - GOG/Gudme 32-31 (17-17)Endnu en meget lige, spændende og velspillet kamp. GOG lagde stærkt ud og havde efter ca. 10 minutter et lille forspring på 5-8. Men så fik Skjern styr på spillet efter en timeout. GOG's berygtede effektiv kontraangreb skaffede fynboerne flere føringer på 3 mål i 1. halvleg, men hver gang kom Skjern tilbage og fik standset de normale GOG-angreb. Men på trods af et sidste øjebliks forsøg (timeout 5 sekunder før pausen) sluttede 1. halvleg uafgjort.
Skjern kom meget bedre ind i kampen i 2. halvleg, og førte nu i flere omgange. Desuden begyndte marginalerne at svigte GOG, som smed flere oplagte chancer væk. Alligevel blev slutningen en gyser. 2 minutter før tid stod der 31-31. Det blev Skjerns målmand, Sune Agerschou, som efter en dårlig indsats i 1. kamp blev bedre og bedre i 2. kamp, som kom til at afgøre kampen. Han reddede et skudforsøg fra GOG med sekunder igen. GOG bevarede bolden og forsøgte med et planlagt spil efter timeout - og fik endda et ekstra hjørnekast - men forgæves. Skjern og Gudme skal spille en 3. kamp på torsdag i Gudme.
ISHOCKEY: A-VM 2003
I går spilledes finalen ved årets VM i ishockey i Finland:
(søndag) Sverige - Canada 3-2 (overtid efter 2-2)Selv omm der var tvivl om den afgørende scoring i "sudden-death" omspillet - så sluttede Canada som vinder efter kun at have afgivet point en gang i hele turneringe - mod Danmark i mellemrunden.
Vejret
Lørdag og søndag var meget solrig, men der var også perioder med kraftig
regn. Temperaturer søndag op til mellem 14 - 19 graders varme.
I dag blev den østlige del af Danmark ramt af kraftig torden og nedbør,
som medførte nedbrud i det Københavnske S-togsnet. Der kom næsten 20 cm
vand - eller halvdelen af det månedlige gennemsnit. Senere på dag
opklaring med en del sol - og skyer. Temperaturer op til 12 - 18 graders
varme.
[Uvejret blev så voldsomt her i Brønshøj, at jeg besluttede at lukke
systemerne ned og afbryde eksterne forbundelser. Det betød, at alle
vore domæner var "væk" mellem 10:30 og 10:50 i formiddags. /Leif]
Finansmarkederne
1EUR 7,4247 DKK, 1GBP 10,3164 DKK, 1USD 6,4023 DKK 100JPY 5,4977 DKK, 1AUD 4,1553 DKK, 1CHF 4,9063 DKK 1CAD 4,6096 DKK, 1NZD 3,7187 DKK, 1SEK 0,8076 DKK 1NOK 0,9428 DKK, 100ISK 8,82 DKK 1SGD 3,6930 DKK, 1HKD 0,8209 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 174,41 +0,01 KFX (mest omsatte aktier): 201,15 -0,13 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 194,11 -1,85 Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)