Miljøminister Hans Christians Schmidt (V) kalder situationen meget alvorlig, men han siger at regeringen allerede har taget hånd om sagen. Den kommende vandmiljø-handlingsplan er "et godt redskab." Han forudser dog ikke yderligere stramninger - det er jo ikke fordi, man er ved at løbe tør for vand. I dag udnyttes også kun 6% af grundvandet, siger ministeren. Men han vil følge udviklingen tæt - og lade ministeriets embedsmænd kigger på teknologier til at reducere vandforbruget.
Chikane i Forsvaret
Hver 3. kvindelige ansat i Forsvaret har været udsat for seksuel
chikane. 36 har været udsat for voldtægtsforsøg og 7 ansatte er blevet
voldtaget. Det er de rystende oplysninger man kan læse i den første,
store undersøgelse af forholdene for kvinder i det danske forsvar.
Forsvarschefen, general Jesper Helsø, siger i en kommentar til
undersøgelsen, at forsvaret ikke kan acceptere, at ansatte krænkes på
grund af deres køn. Der skal gøres noget og det skal være så hurtigt som
muligt.
Blandt civilt ansatte mænd og kvinder har kun 10% følt sig krænket.
Fogh hos Bush
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) var i dag i USA på et besøg, der
er blevet "opgraderet" til officielt besøg. I dag var den danske
statsminister til morgenmøde hos præsident George W. Bush. Mødet foregik
i præsidentens private gemakker, men tog alligevel længere tid en
planlagt. Det kom til at vare en time, og her drøftede de to statsledere
krigen i Irak, genopbygningen og fredsprocessen i Mellemøsten. Anders
Fogh Rasmussen sagde, at FN burde ophæve sanktionerne mod Irak nu. Det
er FN's sikkerhedsråd, der principielt har ansvaret, sagde han, men det
kan man ikke vente. Iraks befolkning har krav på hjælp nu! Den danske
statsminister havde også et forslag om en mellemøstlig konference under
amerikansk ledelse, efter samme model som CSCE-konferencen, der fulgte
efter sammenbruddet af de kommunistiske regimer i Østeuropa.
Derefter hastede Anders Fogh Rasmussen til et møde med forsvarsminister Donald Romsfeldt, hvor man bl.a. diskuterede den danske statsborger, der er tilbageholdt på Quantanamo-basen på Cuba. Sidst på dagen mødtes Anders Fogh Rasmussen med lederne i Repræsentanternes hus. Oprindeligt var det meningen, at Anders Fogh Rasmussen skulle besøge sin søn, der om et par dage afslutter sit studium ved Harvard University.
DF forsvarer Fergo
Dansk Folkepart tog i dag parti for kirkeminister Tove Fergo (V) i
striden med landets biskopper over det økonomiske rod i
kirkeministeriet. Partiet henviser til et hidtil ukendt notat, skrevet
af en embedsmand i ministeriet. Heri fremgår det, at da biskoppen i
Haderslev, Niels Henrik Arendt, spørger til overførsel af 15 mill. DKK
fra 2001 til 2002 svarer en embedsmand, at det er en helt korrekt, fordi
udgiften først "forfaldt i 2002." På baggrund af notatet retter
kirkeordfører Jesper Langballe, DF, et direkte angreb på biskoppen. "Det
papir bortvejer enhver tale om kreativ bogføring!" siger Jepser
Langballe, og kritisere biskoppen for at han "bevidst forsøger at
vildlede. Det er uhæderligt!" Biskop Niels Henrik Arendt svarer, at det
referat har han ikke set eller godkendt. Han henviser til en række
breve, som han efterfølgende sendte til kirkeministeren om sagen,
Universitetslov vedtaget
Folketinget vedtog i dag en ny universitetslov, som regeringen har
arbejdet med fra starten af sidste år. Det betegnes som den største
ændring i styreformen på højere danske læreranstalter siden etableringen
af Københavns Universitet i 1479. Loven er først og fremmest et opgør
med den demokratiske struktur, som universiteterne har haft i årtier. Nu
skal læreranstalterne styres af bestyrelser, der godt nok har
repræsentanter for studerende og ansatte, men de er ikke længere
enerådende. Bestyrelserne skal fungere mere som bestyrelser i private
virksomheder, og der medlemmer udpeges derfor også fra erhvervslivet.
Stadig ikke SARS i Danmark
Heldigvis var der endnu en gang tale om falsk alarm, da en 20-årig
kvinde i går blev hasteindlagt på Odense Universitetshospital. Hun var
ankommet til Billund med fly fra Frankfurt, efter at have været på
rundrejse i det fjerne østen. Da hun havde symptomer på influenza blev
hun kørt til Odense, mens resten af passagerne i flyet blev registreret
og orienteret om, hvad de skulle gøre, hvis de selv fik symptomer. Men i
dag viste det sig altså, at kvinden ikke havde SARS. Det blev også
klart, at kvinden allerede i Singapore - den sidste station på rejsen -
var blevet undersøgt for SARS. Desuden havde hun heller ikke været i
nærheden af de områder i Kina, hvor der er konstateret SARS. For en
sikkerheds skyld holdes hun dog 2 dage i isolation, før hun kan
udskrives.
SARS-syge kommer ikke hjem
Skulle man som dansker være så uheldig at få konstateret SARS
mens man opholder sig i udlandet, må man indstille sig på at blive
det pågældende sted indtil man er rask igen. Det oplyser de danske
rejseforsikringsselskaber samstemmende i dag. Det er ikke muligt at få
arrangeret hjemtransport. Ingen af de særlige ambulancefly kan sikres,
og besætningerne nægter at flyve på de betingelser. Og det er umuligt at
få lov til at tage SARS-patienter med i almindelige rutefly - i hvert fald
fra de områder, hvor SARS' hærger for øjeblikket.
Erhverv: Yderligere arbejdsløshed på vej
Den økonomiske krise i USA fortsætter med at påvirke økonomien i Danmark
negativt, og der blev yderligere 3.100 flere arbejdsløse i marts måned,
viser tal fra Danmarks Statistik. På et år er den gennemsnitlige
arbejdsløshed steget fra 5,0% til 5,8%. Det fik i dag venstrefløjen til
at kræve, at regeringen skred ind inden arbejdsløsheden kommer helt ud
af kontrol. Det afviste finansminister Thor Pedersen (V). Han siger, at
væksten i Danmark ikke er gået i stå, og renteniveauet er historisk
lavt. Dertil kommer en forventelig positiv effekt af regeringen
boligpolitiske initiativer - og usikkerheden om krigen i Irak er
reduceret kraftigt. Det er en analyse fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, som peget på den negative indflydelse fra USA. Rådet mener,
at den svækkede dollar vil medføre 44.000 arbejdsløse de næste 2 år og
at eksporten vil falde med 30 mia. DKK.
Det forlyder, at der er en større fyringsrunde på vej i TDC, det tidligere TeleDanmark. TDC's ledelse skulle have indledt forhandlinger herom med de faglige organisationer. TDC's kvartalsregnskab, der kom i dag, viser en tilbagegang i omsætning på 4%, til 12,2 mia DKK. En væsentlig del af nedgangen stammer fra de danske marked.
Eftersøgt kvinde melder sig
En 21-årig kvinde, der er blevet efterlyst i presse med navn og billede,
mistænkt for et knivoverfald, har meldt sig selv til politiet. Kvinden
stak angiveligt en 25-årig mand i brystet med en kniv, da hun og en
veninde kom ud i et opgør med den 25-årige og hans kammerat. De to mænd
legede med en laser-pen, hvilket irriterede kvinderne. Dramaet fandt
sted i Fælleparken 1. maj, efter 1. maj-arrangementerne var afsluttet.
HÅNDBOLD: Pokalturnering 1/2-finale
2. kamp
(torsdag) AaB - Brøndby 1-3 FC Midtjylland - Viborg 3-2Det betyder, at Brøndby og FC Midtjylland mødes i pokalfinalen Kr. Himmelfartsdag i Parken.
HÅNDBOLD: Ligaen Mænd - slutspil
1/2-finale, 1. kamp
(torsdag) GOG/Gudme - Skjern 32-26 (14-13)Det så skidt ud for hjemmeholdet, da den centrale spiller Torsten Lahn måtte udgå forholdsvis tidligt i 1. halvleg. Ganske vidst klarede holdet sig igennem en meget lige 1. halvleg med et enkelt måls forskel, men Skjern, som vandt Challenge Cup sidste weekend var på papiret stærkest. Men efter 5 minutter i 2. halvleg begyndt også Skjerns forsvar at lave fejl - og så kom GOG's Kasper Nielsen - og senere veteranen Klavs Bruun Jørgensen virkelig ind i kampen, og i løbet af de næste 5 minutter havde GOG skaffet sig en føring på 22-16. Det lykkedes Skjern at få gang i scoringen igen, men GOG's angreb var bare bedre. 5 minutter før tid var GOG foran 30 - 21. Så slappede de af, og lod Skjern mindske afstanden til slutstillingens 6 mål.
Skjern SKAL nu vinde returopgøret på hjemmebane på Søndag, for stadig at have en chance for at komme i finale.
Vejret
En del sol, men også overskyet - især i Midt- og Nordjylland.
Temperaturer op til 12 - 19 graders varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4255 DKK, 1GBP 10,4305 DKK, 1USD 6,4937 DKK 100JPY 5,5923 DKK, 1AUD 4,1625 DKK, 1CHF 4,9352 DKK 1CAD 4,6456 DKK, 1NZD 3,7215 DKK, 1SEK 0,8146 DKK 1NOK 0,9447 DKK, 100ISK 8,82 DKK 1SGD 3,7389 DKK, 1HKD 0,8328 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 174,60 -0,93 KFX (mest omsatte aktier): 201,78 -1,52 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 198,96 -1,46 Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)