[Af særlig interesse for danskere i udlandet er måske, at der ikke vil blive rørt ved reglerne for "familiesammenføringer" - dvs. ægteskaber mellem danskere og udlændinge. I afsnittet Spørgsmål og Svar skriver partiet på hjemmesiden:
"Vil I ændre i regeringens familiesammenføringsregler?
Nej, vi støtter både 24-års regel og tilknytningskravet. Det har været nødvendigt for at bryde mønsteret med bl.a. tvangsægteskaber. De unge indvandrerpiger siger, at det virker. Vi vil indføre den ændring, at familiesammenførte som noget nyt skal lære dansk!"
Man vil dog følge udviklingen tæt - og er parat til at opstille "objektive krav" til tilknytningsforhold. "Det centrale er, at unge mennesker skal vide, hvordan reglerne er" slutter besvarelserne.]
http://www.socialdemokraterne.dk/integration/Planen kritiseres både af de radikale og Dansk Folkeparti. De radikale kalder planen "leflen" for Dansk Folkparti, mens dette parti mener, at debatten "spoles tilbage til før valget." Integrationsminister Bertel Haarder (V) vil vente med en kommentar, til han har læst hele oplægget, mens udlændingeordfører Else Theil Sørensen (K) mener, at Socialdemokraterne skulle have indset det for 10 eller 20 år siden. Internt i partiet er alle enige om, at der nu er ro om udlændingespørgsmålet.
VK: Christania skal normaliseres
"Eksperimentet er ikke lykkedes!" Det så sikker sådan ud i 70'erne,
men nu er det "mislykket," sagde forsvarsminiger Svend Aage Jensby,
da han sammen med justitsminister Lene Espersen (K) i dag fremlagde en
handlingsplan til "normalisering" af fristaden Christanias område. Det
skal forvandles til en bydel, ikke anderledes end Nørrebro, Vesterbro
eller andre af Københavns kvarterer. Hashhandlen skal væk, ulovlige
bygninger fjernes, beboerne i resten skal betale husleje, og der skal
anlægges veje på området. Men i første omgang skal politiet stresse
hashhandelen væk - og ud over flere aktioner mod pusher-street, loved
justitsministeren "omfattende ransagninger" i Christania. Politiet skal
nu også gå efter køberne. Det vil naturligvis betyde, at hashhandelen
fordeles ud i København, men det mener Københavns politi, at man har
mere check på. Om ikke andet gør det det mere besværligt, når kunder nu
skal bruge mobiltelefoner, der muligvis kan være aflyttet af politiet,
siger politidirektør Hanne Bech Hansen, Københavns Politi. Hun frygter
ikke, som visse faglige organisationer i politiet, at den nye indsats
vil fjerne ressourcer fra andre områder.
[Brug af mobiltelefon henviser til en måde at sælge hash på, som politiet er slået ned på efter presseomtale. I København kunne man ringe til nogle mobilnumre, og kort tid efter ville der dukke et cykelbud op med den ønskede mængde hash - de fik hurtigt kælenavnet "De Brune Bude."]
SiD: Illegal arbejde lønsomt?
Østre Landsret afstod i dag fra at konfiskere fortjenesten, som et
ægtepar havde haft ved at få to mænd fra Litauen til at reparere deres
villa. Ganske vidst forhøjede retten bøden for at anvende ulovlig
arbejdskraft til 200.000 DKK, men retten mente det ikke bevist, at
ægteparret havde sparet 640.000 DKK i håndværkerudgifter, således som
anklageren hævdede. De to boede og arbejdede i huset i 6 måneder, og
havde selv under afhøring hævdet, at de måtte arbejde 40 - 60 timer om
ugen. Ægteparret sagde, at de to arbejdede mindre end 20 timer om ugen -
tilsammen. Og det troede dommerne mere på.
Det er første gang der er faldet dom efter en lov, der trådte i kraft for 3 år siden. Loven skulle netop gøre det økonomisk urentabelt for danske arbejdsgivere at anvende illegal arbejdskraft. Tidligere kunne man højst risikere en symbolsk bøde, hvis man blev taget med udenlandsk arbejdskraft. SiD kalder dommen i dag et stort nederlag, som vil betyde at fagforeningen må bruge masser af ressourcer på at afsløre illegale arbejdere fremover. Man kan ikke regne med at politi og toldvæsen vil gøre noget ved sagen, fordi bevisbyrden bliver for vanskelig. SiD-medlemmer siger til DR-TVA, at især polakker i stor stil hentes til Danmark for at foretage privat renovering og at det især finder sted i Nordsjælland.
Arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri opfordrer SiD og andre fagorganisationer i byggeriet til at koncentrere sig om at bekæmpe sort arbejde blandt egne medlemmer i stedet for at bekymre sig om "et par hundrede polakker" og østeuropæere.
Tilstår togbrand
To drenge på 14 og 15 år har tilstået, at de torsdag aften i sidste uge
satte ild på nogle udrangerede togvogne hos en autoophugger i Åbyhøj ved
Århus. 25 togvogne udbrændte og der skete skader for 1,6 mill. DKK.
Brandene medførte også frygt for sundheden i Århus, da togvognene
indholdt asbest og andre miljøfarlige stoffer. De to drenge blev
tidligere på dagen anholdt. Den 14-årige er løsladt igen, mens den
15-årige stilles for en dommer i morgen.
Erhverv: Ingeniør-image top 100
Kan danske virksomheder tiltrække de bedste hjerner i Danmark? Hvordan
vurderer erhvervslivets højest uddannede medarbejdere virksomheder. For
ingeniørernes vedkommende har man ugebladet Ingeniørens årlige
image-undersøgelse. Version 2003 udkom i fredags, som særnummer. På
forsiden proklameres "Triumf for TDC" - det tidligere TeleDanmark er
årets højdespringer, fra tæt på en bundplacering til tæt på toppen i
listen, der omfatter 100 virksomheder. Generelt mener man, at
krisetiderne har styrket de traditionelle, "støvede" virksomheder på
bekostning af de nye, "frække" - men TDC har siden tidligere minister
Henning Dyremose - selv civilingeniør - trådte til arbejdet systematisk
på at forbedre sit image som arbejdsplads.
3.000 ingeniører og 2.000 ingeniørstuderende har fået tilsendt et spørgeskema, og 1.697 har besvaret. Virksomhederne vurderes på en skala fra 1 - 5 inden for kategorierne: Udfordringer, Kultur/Ånd, Indflydelse, Karriere, Tiltrækning, Løn/Goder, Innovation, Kommunikation (synlighed) og Prestige. De 5 bedste virksomheder er: 1. Novo Nordisk, 2. Lego, 3. NNE (Novo Nordisk Engineering), 4. B & O og 5. Cowi. Det er ingeniørernes svar. De studerende har næsten de samme: 1. Novo Nordisk, 2. B & O, 3. NNE, 4. Lego og 5. Novozymes. (Cowi er nr. 11 hos de studerende, Novozymes er nr. 9 hos ingeniørerne.).
[Undersøgelsen er IKKE tilgængelig på internettet. Hvis man ikke kan få fat i bladet, kan det købes elektronisk (som PDF-fil) på Ingeniøren|net, www.ing.dk, pris 10 DKK.]
Et dødsfald
Bestyrelsesformand Jørgen Aller, Aller-koncernen, er død 66 år gammel.
Jørgen Aller var 4. generation koncernen, der blev grundlagt i 1873 og i
dag er en af Nordens største udgivere af ugeblade.
(tirsdag) Letland - Danmark 4-2Danmark slutter på en 11. plads - hvor ambitionen blot var at undgå nedrykning til B-VM.
Vejret
Dagen startede med regn i de østlige egne, men det blev efterhånden
afløst af opklaring og sol fra vest. Temperaturer top til 11 - 15
graders varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4258 DKK, 1GBP 10,5420 DKK, 1USD 6,5460 DKK 100JPY 5,5450 DKK, 1AUD 4,1716 DKK, 1CHF 4,9035 DKK 1CAD 4,6539 DKK, 1NZD 3,7172 DKK, 1SEK 0,8163 DKK 1NOK 0,9420 DKK, 100ISK 8,88 DKK 1SGD 3,7540 DKK, 1HKD 0,8401 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 175,49 -1,97 KFX (mest omsatte aktier): 204,43 -3,18 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 196,00 -0,10 Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)