Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) åbnede i dag for, at Danmark kunne deltage i opbygningen af Irak efter krigen, uanset om FN får den ønskede store rolle eller ej. "Vi kan ikke tillade kaos og sammenbrud i det irakiske samfund på grund af ubeslutsomhed. Der skal under alle omstændigheder være nogen, som påtager sig ansvaret for genopbygningen," sagde han.
Irak-krig: For lidt lidelse på TV?
Det går trægt med indsamling til de nødlidende irakere i Danmark. Der
har være telefonindsamling siden krigens start, men det går trægt. Næste
søndag laver DR-TV og TV2 et stor fælles indsamlingsshow, hvor der
ventes at komme omkring 15 mill. DKK ind. Men det er kun godt halvdelen
af, hvad et tilsvarende program gav til Balkan i 1999. Folkekirkens
Nødhjælp mener, at årsagen er den manglende dækning af
civilbefolkningens virkelighed i medierne. Informationschef Thomas
Ravn-Petersen, Folkekirkens Nødhjælp, siger til DR-TVA, at han "savner
indslag, der giver en indsigt i, hvordan det er at være familie i Irak.
Det skal ikke være billeder af død og ødelæggelse, men helt nære
menneskelige ting." Det virker ikke særlig stærkt at høre, at der nu er
kastet så og så mange tusinde bomber over Bagdad.
Irak-krig: Mild hærværk mod Folketinget
Aktionsgruppen Globale Rødder har taget ansvaret for at have kastet rød
maling på trappen op til Christiansborgs hovedindgang natten til i dag.
Lidt senere bliver der med rød maling malet "No War" på muren omkring
Mærsk Data's hovedkvarter på Østerbro. Hvor politiet ikke har noget spor
efter gerningsmændene til hærværket mod Christiansborg, så har man to
mand i forvaring i forbindelse hærværket mod Mærsk Data. Naboer havde
set unge mænd løbe in i Fælledparken, og politiet fangede de to på vej
ud af parken. Den ene havde rød maling på sine bukser og et par
malerhandsker i sin task - også med rød maling.
Hærværket mod Christiansborg får ikke politi og Folketingets sikkerhedsansvarlige til at stramme sikkerheden yderligere. Det betragtes som "drengestreger" og det lykkedes at få fjernet næsten al malingen inden morgentrafikken startede.
Globale Rødder er den organisation, der har påtaget sig ansvaret over malingsoverfaldet mod Anders Fogh Rasmussen i Folketinget for en måned siden. Globale Rødder siger at dennegang skal den røde farve vise "flertallet" i Folketinget, at de har "blod på hænderne."
TV2 kan flyttes
En ny, privat ejer kan flytte TV2 fra Odense, såfremt man ønsker det.
Det har har kulturminister Brian Mikkelsen (V) i dag gjort klart over
for Odenses borgmester, Anker Boye (S). Kulturministeren udtrykker
"forståelse" for at Odense ønsker at bevare arbejdspladserne i byen, men
det vil være "et væsentlig indgreb" i den nye ejers muligheder. Anker
Boye havde henvendt sig til regeringen, og gjort opmærksom på, at det
private TV2 Norge er bundet til at have hovedkvarter i Bergen.
Engelsk pris til Struensee-bog
Den engelske avis The Independent har givet den svenske forfatter, Per
Olov Engquist sin pris for årets bedste, udenlandske skønlitterære værk.
Det er Per Olov Enquists bog "Livlægens besøg" fra 1999. Den handler om
den tyske læge Johan Friedrich Struensee og hans karriere hos Christian
den 7. Bogen er udkommet i 20 lande og har fået priser i Frankrig og
Tyskland.
Post kun hverdage?
Danskerne skriver ikke længere så mange breve, og samtidig bliver flere
og flere af Post Danmarks services udsat for konkurrence for private
selskaber. Derfor er trafikminister Flemming Hansen (K) ved at blive
enig med trafikordførerne for regeringspartierne Venstre og konservative
om nye, lempeligere regler for Post Danmarks virke. En af de tiltag, som
der overvejes seriøst er at afskaffe postudbringning om lørdagen.
Trafikordfører Kai Ikast (K) siger til Jyllands-Posten, at efter at "vi
er begyndt at sende emails via internettet, er breve ikke så vigtige som
de har været." Ideen møder stor modstand fra Danske Dagblades Forening.
Den forudser store tab for avishusene, hvis lørdagsudbringning ophører.
3 Nationalparker
Der blev udnævnt 3 nationalparker - eller rettere 2-årig pilotprojekter
for nationalparker - i dag. Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) udpegede
Mols Bjerge, Lille Vilmose og Møns Klint. Der bliver tale om en særlig
dansk model for naturparker - det bliver i høj grad de lokale borgere,
der skal bestemme hvor store parker bliver - og om der fortsat skal
drives land- og skovbrug i dem. Regeringen har sammen med Dansk
Folkeparti afsat 20 mill. DKK til pilotprojekterne og Dansk
Naturfredningsforening stiller med et tilsvarende beløb. Inden juli
måned i år udpeges yderligere 2 - 3 parker.
Kenneth Jonassen, DEN (1.) - Arolas Amahit, PHI 15-1, 15-1 Niels Chr. Kaldau, DEN (11.) - Laohathaimongkol Thirayu, THA 15-5, 15-8 Peter Rasmussen, DEN (7.) - Chung Pei, MAS 15-4, 15-2 Anders Boesen, DEN (2.) - Seung Ki Hong, KOR 15-13, 15-1Camilla Martin og de to damedoubler, Mette Schjoldager/Pernille Harder og Rikke Olsen/Ann-Lou Jørgensen var oversiddere. Herredouble og mixeddouble begynder først i morgen.
Vejret
Solrigt for det meste - men midt på dagen en del snebyger fra nord over
de midterste egne. Temperaturer op til 2 - 7 graders varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4263 DKK, 1GBP 10,8056 DKK, 1USD 6,9665 DKK 100JPY 5,8063 DKK, 1AUD 4,1796 DKK, 1CHF 4,9975 DKK 1CAD 4,7121 DKK, 1NZD 3,7878 DKK, 1SEK 0,8099 DKK 1NOK 0,9553 DKK, 100ISK 8,87 DKK 1SGD 3,9090 DKK, 1HKD 0,8932 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 168,63 -3,31 KFX (mest omsatte aktier): 196,15 -4,04 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 172,44 uændret Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)