Irak-krig: Hjælp ved kasse et
Den fælles indsamling til krigens ofre, som en række af de store danske
hjælpeorganisationer er gået i gang med, har fået en ny
indsamlingsmetode. Det er Irmas direktør, Alfred Josefsen, der sammen
med UNICEF har udtænkt metoden, der nu sættes i gang. I Kvickly, FDB,
Fakta, Spar, Superbest - og naturligvis Irma - kan man nu tage en seddel
ved kassen, køre den igennem kassen sammen med de andre varer, og så har
man givet et beløb på 25 DKK.
Bag landsindsamlingen, der også støttes af de to landsdækkende public service kanaler, DR-TV og TV2, er organiseret af UNICEF, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet og Caritas. Der er en særlig hjemmeside på adressen:
http://www.krigensofre.dk/
Nationalparker
I morgen vil miljøminister Hans Christian Schmidt (V) præsentere 2 eller
3 områder, der skal være Danmarks første nationalparker. En lang række
naturskønne området har været på banen som muligheder, men i følge flere
kilder er 2 af dem nu lagt fast. Det bliver Møens Klint og Mols.
Regeringen har sat 20 mill. DKK af til projekterne, og Friluftsrådet et
tilsvarende beløb. Det er Friluftrådets direktør, der overfor Ritzaus
Bureau har bekræftet, at de to områder er valgt. Men der er mulighed
for, at et 3. område vil blive medtaget. Valget til nationalpark
betyder, der laves et 2-årig pilotprojekt, inden den endelige beslutning
om naturparkerne tages.
S-nej til skattelettelser
Socialdemokraterne vil ikke være med i den skatteaftale, som regeringen
og Dansk Folkeparti indgik i sidste uge. Efter møder med finansminister
Thor Pedersen (V) i dag sagde skatteordfører Jakob Buksti (S), at
indbydelsen til forhandling var "surrealistisk." Ikke mindst på baggrund
af, at skatteministeriet allerede havde publiceret aftalen på
internettet, så alle kunne beregne deres skattebesparelser næste år. Der
var tydeligvis ikke noget at forhandle om. De radikales Anders Samuelsen
har endnu ikke opgivet håbet. Regeringen finder ikke at de radikales
forslag "er så interessant," men meget kan gøres bedre, siger han.
Arkitektpris til Utzon
Den berømte, danske arkitekt Jørn Utzon får tildet den prestigefyldte
arkitekturpris "Pritzker Architecture Prize." Prisen kaldes også
arkitekturens Nobelpris og er indstiftet af Pritzker-familien, der ejer
Hyatt-hotelkæden verden over. Den blev indstiftet i 1979 og er på
100.000 USD. Jørn Utzon er mest kendt for Operahuset i Sydney. Jørn
Utzon bor på Mallorca, men kan på grund af sit svage helbred ikke
personlig modtage prisen, når den overrækkes 20. maj i Madrid. Jørn
Utzon bliver 85 år på onsdag.
Holdt fanget i 20 år?
En blind på 50 år vaklede ind til naboen i landsbyen Marbjerg ved
Hedehusene, vest for København i slutningen af sidste uge. Hun fortalte,
at hendes 63-årige mand havde slået hende og holdt hende indspærret. Hun
ville have hjælp til at komme på hospitalet, men ville ikke have
politiet indblandet. Det ville naboen ikke gå med til. Hun forklarede så
til politiet, at hendes mand har holdt hende indspærret i 20 år. Manden
blev lørdag fængslet, mens politiet undersøgte parrets hus. Der blev
fundet hængelåse for vinduerne og en stolpe til at spærre hoveddøren
med, men politiet hælder nu mere mandens forklaring om, at han var bange
for indbrud. Han er dog fængslet for vold, og politiet undersøger ny
kvinden for spor efter tidligere vold.
Sagen har sat gang i selvransagelsen hos beboerne i Marbjerg. Mange af naboerne anede ikke, at den 63-årig havde en kvinde boende.
IT: 36.000 DKK i erstatning
En dreng, der som 14-årig deltog i et netparty på en skole i Esbjerg
sammen med 320 andre, blev i dag i Københavns Byret dømt til at betale
36.000 DKK i erstatning. Antipiratgruppen havde sammen med fogeden
foretaget en razzia mod skolen og undersøgt deltagernes computere. Den
dømte havde 2.500 filer, som var ulovlige kopier.
Drengens forsvarer ankede sagen til landsretten på stedet.
Herresingle
Lin Dan, CHN - Kenneth Jonassen, DEN 15-8, 16-17, 15-10Damesingle
Camilla Martin, DEN (5.-8.) - Pi Hongyan, FRA 11-3, 11-7Herredouble
Cheng Rui/Chen Qiqiu, CHN - Lars Paaske/Jonas Rasmussen, DEN (3.-4.) 15-9, 5-15, 17-16 Flandi Limpele/Eng Hian, ENG - Michael Lamp/Mathias Boe, DEN 15-7, 15-11Mixeddouble
Jens Eriksen/Mette Schjoldager, DEN (1.) - Chen Qiqiu/Zhao Tingting (5.-8.) 11-8, 11-4
Finaler blev spillet søndag
Herresingle
Xia Xuanze, CHN - Lin Dan, CHN 15-12, 15-10Damesingle
Camilla Martin, DEN (5.-8.) - Xie Xingfang, CHN 11-1, 11-5Herredouble
Flandi Limpele/Eng Hian, ENG - Cheng Rui/Chen Qiqiu, CHN 15-5, 15-12Damedouble
Gao Ling/Huang Sui, CHN - Wei Yili/Zhao Tingting, CHN 11-8, 8-11, 11-9Mixeddouble
Zhan Jun/Gao Ling, CHN - Jens Eriksen/Mette Schjoldager, DEN (1.) 9-11, 11-8, 11-9
Alle danskerne - bortset fra Peter Gade - fortsætter til Korean Open, som starter onsdag. Her er Kenneth Jonassen seeded nr. 1 og Anders Boesen nr. 2 i Herresingle...
FODBOLD: UEFA Cup, Kvinder
1/2-finalen
(lørdag) Fortuna Hjørring - Arsenal 3-1Returkampen spilles i London 27. april
(lørdag) FC Midtjylland - AaB 2-1 (søndag) Esbjerg - AGF 4-1 FCK - Brøndby 1-1 Farum - AB 2-0 Køge - Viborg 2-0 Silkeborg - OB 1-1Farum kvitterede med en hjemmesejr for nyheden om, at klubben blev reddet fra konkurs af nye sponsorer i sidste uge.
HÅNDBOLD: Internationale turneringer
M-Challenge Cup, 1/2-finale - 2. kamp
(lørdag) Skjern - Sävehof, Sverige 31-27Skjern går til finalen
EHF-Cup, kvinder, 1/2-finale - 1. kamp
(lørdag) Slagelse - Motor Zaproshya 35-14 (20-7)
Champions League, kvinder, 1/2-finale - 1. kamp
(lørdag) Krim E.K. - Ikast/Bording 33-28 (søndag) Valencia - Viborg 34-34
(lørdag) Ajax-Forum - Aalborg 32-38 (søndag) Bjerringbro - Tvis Holstebro 31-16 GOG/Gudme - FCK 34-26 Kolding - Helsinge 33-28 Århus - Viborg 32-28
(søndag) Herning - Odense 2-0Herning er dermed mestre, med 3-1 over Odense.
3./4.
(lørdag) Esbjerg - Rungsted 2-5Rungsted blev nr. 3, med 3-1 over Esbjerg.
TENNIS: Davis Cup
Efter fredagens kamp, stod der 1-1 mellem Danmark og Tunesien i den
Euro/afrikanske Zone II slutspil.
(lørdag) Kenneth Carslen/Jonathan Printzlau, Danmark - Oualid Jallali/Malek Jaziri, Tunesien 6-3, 6-4, 6-7, 3-6, 8-6En sikker sejr udviklede sig i stedet til en tæt, 3 1/2 times lang kamp.
(søndag) Kenneth Carlsen, Danmark - Oualid Jallali, Tunesien 6-3, 6-4, 6-0 Frederik L. Nielsen, Danmark - Malek Jaziri, Tunesien 6-1, 6-4Den sidste kamp var i realiteten overflødig, da Kenneth Carlsen let havde sikret Danmark sejren i den første kamp.
Danmark skal spille mod Slovenien i 2. runde, der foregår 11. - 13. juli.
Vejret
En solrig, kold weekend. Lørdag også en meget kraftig blæst med
jordfygning fra nordlige retninger. Også i dag stort set kun sol, men
temperaturer mellem 2 - 6 graders varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4265 DKK, 1GBP 10,8765 DKK, 1USD 7,0180 DKK 100JPY 5,8101 DKK, 1AUD 4,1694 DKK, 1CHF 4,9933 DKK 1CAD 4,7128 DKK, 1NZD 3,7527 DKK, 1SEK 0,8094 DKK 1NOK 0,9555 DKK, 100ISK 8,87 DKK 1SGD 3,9350 DKK, 1HKD 0,8998 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 171,48 +4,14 KFX (mest omsatte aktier): 202,19 +5,61 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 172,44 +2,61 Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)