Risiko for anklage
Forleden underskrev åbnede Danmark som en af 89 lande den nye uafhængige
permanente krigsforbryderdomstol. Domstolen skal behandle sager, hvor
personer i de deltagende lande er involveret i krigsforbrydelser - eller
sager, som FN ønsker optaget. I dag siger ekspert i menneskerettigheder,
professor Ole Espersen, at danske soldater risikerer at komme for denne
krigsforbryderdomstol, hvis et flertal i Folketinget sender danske
soldater af sted til en krig mod Irak uden et FN-mandat. Uden
FN-mandatet er der nemlig tale om ulovlig aggression. Det er i sig selv
ikke en krigsforbrydelse - men det gør risikoen for anklager meget
højere, hvis der begås fejl under under krigshandlingerne. Det var den
britiske premierminister Tony Blairs juridiske rådgivere, som i går
pegede på problemet. Storbritannien er også blandt domstolens
initiativtagere.
USA har aktivt modarbejdet krigsforbryderdomstolen og arbejder for øjeblikket intenst på bilaterale aftaler med medlemslandene for at give amerikanske soldater og statsborgere permanent immunitet. Den amerikanske regering frygter, at domstolen vil blive et politisk instrument, rettet mod USA.
Lovudkast mod rockerkriminalitet
Justitsminister Lene Espersen sender nu et lovforslag til høring, med en
række specielle tiltag, der skal gøre det lettere for politiet at
efterforske sager, der involverer medlemmer af rockergrupper. De nye
tiltag er bl.a. mulighed for at hemmeligholde oplysninger om
efterforskning for anklagede og deres forsvarer, større muligheder for
at distribuere aflytningsprogrammer til mistænktes computere og lettere
adgang til at konfiskere gevinster, der formodes at stamme fra
forbrydelser. Både justitsministeren og rigspolitiets chef, Torsten
Hesselbjerg, siger på forhånd, at lovforslaget ikke undergraver
retssikkerheden.
Mejdahl ny formand
Det holdt hårdt, men til sidst lykkedes det at overbevise den eneste
modstandere mod Christian Mejdahls kandidatur til posten som formand for
Folketinget - ham selv. I dag sagde han endelig ja, så et enigt
Folketing kan tirsdag vælge ham til posten. Han afløser Ivar Hansen, der
pludselig døde sent mandag aften.
Offentlig adgang til Gavnø
Naturklagenævnet har afgjort en verserende sag mellem Storstrøms Amt og
baron Otto Reedtz-Thott om adgang til Gavnø. Naturklagenævnet dømte til
fordel for amtet, der ønske offentlig adgang til den naturskønne ø. Men
adgangen til øen går igennem baronens Gavnø Avlsgård, og på trods af et
amtsligt påbud sidste år, fandt amtet fornylig adgange spærret af hegn
og adgang forbudtskilte. I dag sigtede politiet så baronen for
overtrædelse af naturbeskyttelsesloven, med krav om bødestraf og
tvangsbøder, indtil adgangen til Gavnø åbnes igen.
Dansker befriet
En 21-årig dansker, bortført og holdt fanget i den indiske by Jaipur, blev
befriet af politiet efter et tip. Danskeren, der er fra Herning, rejser
rundt med rygsæk, og blev i lørdags kontakte af 9 mænd, der gav sig ud
for at være turistguider. Han tog med dem, men blev holdt fanget og
derefter flyttet rundt mellem byerne Jaipur og Ajmer i Nordindien.
Kidnapperne nåede at kontakte mandens far i Danmark og få overført en
del af de krævede 15.000 USD, før politiet fik fat i kidnapperne.
Historien har været i bragt i et par danske medier med New Delhi
Television som kilde.
Såret af skud
En 36-årig mand, renovationsarbejder og far til 2, blev onsdag skudt ned
foran sit hjem i landsbyen Romalt ved Rander. Skuddet ramt mandens kæbe,
men han er uden for livsfare. Politiet mangler i dag helt motiv til
drabsforsøget, men undersøger om mandens fortid kan have relevans. Han
har tidligere været tilknyttet den berygtede Cerberus-bande i Randers -
banden er nu en rockergruppe, tilknyttet Hells Angels. Men i følge
politiets oplysninger har manden venner blandt den rivaliserende
rockergruppe Bandidos.
Ny anfører er i følge BT målmand Kasper Hvidt, som er viceanfører på landsholdet.
Vejret
Skyfrit og sol over det meste af landet. Temperaturer op til mellem 3 -
10 graders varme. Der er dog nattefrost de fleste steder.
Finansmarkederne
1EUR 7,4267 DKK, 1GBP 10,9684 DKK, 1USD 6,8361 DKK 100JPY 5,7750 DKK, 1AUD 4,0481 DKK, 1CHF 5,0560 DKK 1CAD 4,6080 DKK, 1NZD 3,7350 DKK, 1SEK 0,8009 DKK 1NOK 0,9498 DKK, 100ISK 8,83 DKK 1SGD 3,9047 DKK, 1HKD 0,8765 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 148,28 +2,62 KFX (mest omsatte aktier): 172,75 +3,71 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 155,13 +2,20 Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)