Finansministeriets hjemmeside fortæller om udspillet:
http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=5389
Skattelettelser modtages generelt positivt af politikere, mens økonomer er mere skeptiske. Ikke over, at der kommer skattelettelser, men at det sker uden at skattesystemets grundlæggende ændres. Tværtimod lægges der nu låg på yderligere debat om skattesystemet indtil 2008.
Aktion mod avisbude
Flere tusinde avisabonnenter i Storkøbenhavn måtte undvære deres aviser
i morges, da politiet lavede en omfattende razzia mod avisbude. 7
fordelingscentraler blev ransaget og en række avisbude blev arresteret,
efterhånden som de ankom og deres papirer blev kontrolleret. Formålet
med aktionen var at få fat i illegale indvandrere og folk, der arbejder
sort. Aktionen, der blev koordineret fra Næstved var så omfattende, at
Rigspolitiets afdeling E leverede støtte. Afdeling E tager sig normalt
af menneskesmuglingssager. 50 avisbude er blevet tilbageholdt, og 6 blev
i dag varetægtsfængslet. De resterende er udlændinge, mange uden
opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark. Derfor behøver politiet
heller ikke overholde 24-timers reglen. Bladkompagniet, der er ansvarlig
for distribution af aviserne, beklager at deres underleverandører
åbenbart har rod i rekrutteringen af medarbejdere. Grunden til, at
aktionen udgik fra Næstved var, at en række personer, mistænkt for at
stå bag ulovlighederne, bor i byen.
Hizb-ut-Tahrir hverver unge
Den ekstrem fundamentalistiske organisation, Hizb-ut-Tahrir, der
arbejder med basis i London, er begyndt at rekruttere unge i Danmark.
Men i modsætning til andre muslimske fundamentalister begrænser
Hizb-ut-Tahrir sig ikke til at rekruttere unge med muslimsk baggrund. Det
ifølge DR-TVA lykkedes organisationen at overbevise flere unge med
almindelig dansk baggrund om at tilslutte sig. Tine Bergstrøm stod frem her
til aften og fortalte, at hendes 17-årige søn nu kæmpede for en
verdensomspændende, muslimsk stat. Organisationen er blevet forbudt i
Tyskland på grund af racistiske holdninger og i Danmark er dens talsmand
anklaget for dødstrusler mod jøder. Naser Khader (R) har fået
henvendelser fra 3 danske forældre, hvis unge har meldt sig ind i
Hizb-ut-Tahrir. Tine Bergstrøm er meget bekymret for sin søns fremtid -
og Naser Khader opfordrer hende til at lave netværk med andre forældre i
samme situation - også forældre med muslimsk baggrund.
IT: Hjemmepc en fordel - for virksomheder
Ifølge analysefirmaet IDC er der nu 650.000 danskere, der af og til
arbejder hjemmefra på PC'er, helt eller delvist finansieret af
virksomhederne. Og virksomhedernes investeringer er rigeligt tjent ind i
form af ulønnet ekstra arbejde, som medarbejderne udfører derhjemme.
Værdien af hjemmearbejdet skønnes at være 25 mia. DKK om året.
Televirksomheden TDC, der er en af pionererne på området, har 7.000
medarbejdere med hjemmearbejdsplads. Her er man nu lidt bekymret over,
at det måske tager overhånd, og vil vejlede medarbejderne, så det ikke
bliver en belastning, fortæller DR Nyhederne.
[TDC er nok også en af de virksomheder, der har haft størst glæde af udviklingen. Regeringens nuværende regler for hjemme-PC'er kræver en virksomhedsbetalt teleopkobling - enten ISDN eller ADSL - hvis en virksomhed vil give medarbejderne en PC til hjemmearbejde.]
Hjælp til akademikere
Over 10.000 akademikere er ledige i dag, og tallet stiger kraftigt.
Hver 3. ny-uddannede akademiker mangler job. Nu har videnskabsminister
Helge Sander (V) og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
(V) har i dag fremlagt en nødplan, der skal skaffe flere akademikere i
arbejde. Der er sat 55 mill. DKK af til at gennemføre planen. Foreløbig
vil ministrene holde møder med akademikernes faglige organisationer for
at sætte indhold på planerne.
(onsdag) Kolding - Skovbakken/Brabrand 26-24 (torsdag) Ikast Bording - Viborg 30-26
(onsdag) GOG Gudme - Helsinge 33-21
SVØMNING: Ny landstræner
Efter længere tids venten blev der i dag sat navn på den nye landstræner
for Danmsk. Og det blev en australier med en imponerende baggrund: Den
43-årige Mark Regan skal træne danskerne de næste 3 år. Hans tætte
samarbejde med svømmeren Petria Thomas førte til adskillige VM og
OL-medaljer til Australien - og indtil sidste år træner ved Australien
Institute of Sport i Canberra. Mange danske elitesvømmere har trænet ved
instituttet.
TENNIS: Copenhagen Open 2003
Præcisering: Lars Burgsmüller, Tyskland, vandt finalen sidste år mod
OLivier Rochus, Belgien - men tabte i 2. rundekampen i år, der blev en
revance-kamp. Belgieren spås store muligheder for at vinde i år.
2. runde
Magnus Norman, Sverige - Kristian Pless, Danmark 6-4, 7-6 (8-6)
Vejret
Overskyet i de sydøstlige egne, mens der var en del sol i de
nordvestlige egne. Enkelte lette snebyger. Temperaturer op til mellem -3
og +1 grader.
Finansmarkederne
1EUR 7,4277 DKK, 1GBP 10,8560 DKK, 1USD 6,8635 DKK 100JPY 5,8740 DKK, 1AUD 4,1724 DKK, 1CHF 5,0770 DKK 1CAD 4,6078 DKK, 1NZD 3,8823 DKK, 1SEK 0,8144 DKK 1NOK 0,9544 DKK, 100ISK 8,82 DKK 1SGD 3,9627 DKK, 1HKD 0,8801 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 150,01 +0,10 KFX (mest omsatte aktier): 175,96 +0,56 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 157,70 -3,89 Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)