mandag, 24. februar 2003 245:05 (CET)


Udenrigsminister kritiserer USA

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) rettede indirekte kritik af USA i en artikel i Berlingske Tidende i dag. Her opfordrer han alle verdens landet - herunder USA - at tilslutte sig til og overholde FN's traktater om begrænsning af atomvåben, biologiske og kemiske våben. Den internationale retstorden skal styrkes og respekteres, siger udenrigsministeren. Han ønsker på Danmarks vegne, at den såkaldte NPT - Non-Proliferation Treaty mod atomvåben bliver underskrevet - men indtil nu nægter lande som Pakistan, Indien, Israel - og USA. Forsvarsminister Rumsfeldt sagde i den amerikanske kongres 7. februar, at USA råder over "ikke-dræbende" kampstoffer, som muligvis vil blive indsat i mod Irak. USA vil heller ikke underskrive traktaten om stop for a-våbenforsøg.



Dansk Guantanamo-fange

Lørdag offentliggjorde Politiken et portræt af den dansker, der sidder blandt 200 "illegale kombatanter" på den amerikanske Guantanamo-base på Cuba. Familien ønsker stadig at være anonym, så hans navn er ikke kendt. Heller ikke hvordan - eller hvorfor - han er havnet blandt Taleban- eller Al Qaida-krigere er kendt. Men det drejer sig om en 29-årig mand fra Jylland. Han er født og opvokset i en dansk-algiersk familie - faderen var fra Algeriet og moderen fra Danmark. I begyndelsen af 80'er flyttede familien til Algeriet, men kort tid efter rejste moderen tilbage til Danmark uden børnene. Den unge mand boede de næste 12 år i Algeriet hos faderens religiøse moder. Da der udbrød borgerkrig i Algeriet, rejste den unge mand tilbage til Danmark til sin moder. Her levede han som musiker indtil omkring år 2000 hvor han blev mere og mere religiøs og opgav musikken. Han talte meget om at tage til Tjetjenien og kæmpe mod russerne. På et tidspunkt i 2001 blev han arresteret i sin faders hus og muligvis udsat for mishandling. Han forlod straks Algeriet, men hvorhen vides ikke. Sidste gang familien hørte fra ham var 13. september 2001, hvor han ringede hjem for at fortælle, at han havde det godt - men at det var bedst, at han ikke fortalte hvor han var.

I følge politiets oplysninger har danske myndigheder 2 gange afhørt den 29-årige, men den danske regering har været helt tavs om manden, angiveligt af hensyn til "efterforskning og familien." Den 29-åriges baggrund har mange fællestræk med den svenske statsborger, hvis navn og livshistorie er kendt. Derimod har den danske regering indtil nu afvist at samarbejde med den svenske om at få udleveret de to til afhøring og retsforfølgelse i Danmark.

USA mener, at "illegale kombatanter" ikke har krav på retsbeskyttelse, hvorfor der hverken rejses sigtelser eller tillades advokathjælp til fangerne.

[Politiken er blandt de danske dagblade, der ikke tillader dybe henvisninger, men kun henvisninger til forsiden:

http://politiken.dk/
Artiklen har titlen "Portræt: Danskeren på Guantánamo"]



Lavere skatter kontra ulandsbistand

Regeringen og Dansk Folkeparti er ikke i overenstemmelse med befolkningsflertallet i spørgsmålet om at finansiere skattelettelser ved at skære ned på ulandsbistanden. 2/3 af deltagerne i en ACNielsen/AIM undersøgelse udført i samarbejde med Aalborg Universitet er imod at skære i bistanden med den begrundelse Heller ikke flere penge til de ældre bør tages fra ulandsbistanden. Hver 2. deltager i undersøgelsen er parat til at betale mere i skat, hvis det kan bekæmpe fattigdom og globale miljøproblemer effektivt.



Gang i bilinspektion

Samtidig med, at forhandlinger gik i gang mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter, gik arbejdet i dag i gang alle landets synshaller. Det første stykke tid tager man akutte synssager ind, men der vil nok gå op til 3 - 6 uger, før puklen af udsatte bilsyn er afviklet. Ledelsen og medarbejderne er blevet enige om, at stridens kerne - en kraftig besparelse på personaleområdet - skal forhandles mellem parterne. Bilsyn har været ramt af en 4 uger lang, overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.



Ministerrøffel til forskere

"Uden for dette lokale opfattes I som småfornærmede og forkælede mennesker, der altid stiller nye krav om penge," sagde videnskabsminister Helge Sander (V) i sin tale til Forskningsforums Årsmøde i Egtveds Pakhus i København. Helge Sander reagerede dermed spontant på et oplæg fra Forskningsforums formand, Jørgen Søndergaard, der efterlyste investeringer i at uddanne 8 - 10.000 flere forskere inden 2010, hvor mange af de nuværende forskere går på pension. Helge Sander sagde, at "alle her i salen" selvfølgelig var enige om, at der skulle flere penge til - men ikke i samfundet uden fro. Derfor bør forskerne lægge sig i selen, og arrangere en "forskningens dag" med quiz og måske en festival for videnskabelig film. Helge Sander afviste også kritik fra nogle forskere om, at regeringens reform af fordelingen af forskningsmidler i Danmark. Den blev beskyldt for at give mere bureaukrati, med mange nye råd og komiteer. Helge Sander henviste til, at et enkelt videnskabeligt råd ikke havde været nogen succes i Norge.



A.P. Møller indrømmer fusk

Sidste år afslørede Politiken, at medarbejdere i A. P. Møller rederiet har fået udbetalt overarbejde "skattefrit" i form af restaurantbesøg. Medarbejdere har kunne vælge mellem at få udbetalt overarbejde som løn - der beskattes - eller få dækket restaurantregninger. Nu har koncernchefen skibsreder Jess Søderberg i et brev til Politiken lørdag erkendt, at "700.000 DKK ikke er blevet brugt i henhold til de interne regler eller i henhold til skattereglerne" ud af en samlet overarbejdsbetaling på 10 mill. DKK. Han beklager også, at der ikke har været ført nødvendig kontrol, og at ordningen er ophørt.

Told- og Skat Københavns kontrolafdeling har dog stadig sagen under efterforskning.


DilleSport


BADMINTON: Swiss Open 2003

1/2-finaler

Herresingle

  Anders Boesen, DEN
    - Indra Wijaya, SING
        15-13, 15-10

Der er ingen tilbage i damesingle, herre- eller damedouble

Mixeddouble

  Jens Eriksen/Mette Schjoldager, DEN (1)
    - Chen Qiqiu/Zhao Tingting, CHN
        11-3, 11-8
  Kim Yong Hyun/Lee Hyo Jung, KOR
    - Lars Paaske/Pernille Haarder, DEN
        11-8, 11-6

Finaler

Herresingle

  Lee Hyun Il, KOR
    - Anders Boesen, DEN
        15-10, 15-2

Damesingle

  Zhang Ning, CHN
    - Wang Chen, CHN
        WO

Herredouble

  Flandi Limpele/Eng Hian, ENG
    - Cheng Rui/Chen Qiqiu, CHN
        10-15, 15-5, 15-1

Mixeddouble

  Jens Eriksen/Mette Schjoldager, DEN (1)
    - Kim Yong Hyun/Lee Hyo Jung, KOR
        11-7, 9-11, 11-5



HÅNDBOLD: Ligaen kvinder

(lørdag)    Team Nord - Tvis Holstebro   27-35
            Odense - Horsens             28-33
            Randers - Slagelse           29-30



HÅNDBOLD: Ligaen mænd

(lørdag)    Ajax-Farum - GOG/Gudme       26-29
            Otterup - Aalborg            22-38
(søndag)    Fredericia - Bjerringbro     18-25
            Viborg - Helsinge            26-30
(mandag)    Skjern - Århus               29-25
            Tvis Holstebro - FCK         32-20



ISHOCKEY: Superisligaen

Grundspillet sluttede 18. februar - her er stillingen
                 Kampe  V    T     Score  Point
-----------------------------------------------
 1. Odense         28   21    7    90-48    61
 2. Rungsted       28   18   10   100-87    52
 3. Herning        28   16   10    92-80    46
 4. Esbjerg        28   12   14    83-89    40
 5. Rødovre        28   12   16    79-80    40
 6. Aalborg        28   12   15    73-97    35
 7. Herlev         28   10   18    65-82    34
 8. Frederikshavn  28    8   19    87-106   28
-----------------------------------------------
2 hold er gået konkurs/i betalingsstandsning så alle ligaens hold deltater i slutspillet, der startede i går søndag:

Pulje A

(søndag)    Frederikshavn - Rungsted      3-4
            Rødovre - Esbjerg             3-5

Pulje B

(søndag)    Aalborg - Herning             4-1
            Herlev - Odense               2-4



TENNIS: Copenhagen Open

Den dyreste tennisturnering i Danmark startede i dag.

Herresingle

  Jiri Vanek, Tjekkiet
    - Rasmus Nørby, Danmark
        6-4, 2-6, 6-3
Den danske debutant var kommet med på et wildcard, men ydede stærk modstand om den erfarne tjekke. Blot det at få et wildcard gav danskerne point til at stige 200 pladser på verdensranglisten - og et udbytte på 30.000 DKK - som han vil bruge til at deltage i flere turneringer med.



Vejret

En del sol - mest i går søndag, mens i dag var lidt mere diset. Temperaturer op til 2 - 9 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4292 DKK,   1GBP     10,9253 DKK,   1USD      6,9296 DKK
100JPY     5,8799 DKK,   1AUD      4,1714 DKK,   1CHF      5,0566 DKK   
1CAD       4,6276 DKK,   1NZD      3,9076 DKK,   1SEK      0,8142 DKK
1NOK       1,9836 DKK,   100ISK    8,82   DKK  
1SGD       3,9846 DKK,   1HKD      0,8885 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   153,71 +2,18   KFX (mest omsatte aktier): 180,69 +2,60
Pr. 31/12:   166,56                                    199,49
                            KVX (Vækstaktier i DK):    161,90 -4,47
                            Pr. 31/12                  172,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)