fredag, 21. februar 2003 23:36 (CET)


TV2 klargøres til salg

Dansk Folkeparti besluttede sig i dag for at støtte regeringens planer om at privatisere TV2 i løbet af i år. Kulturministeriet fremlagde i dag to konsulentrapporter, som lægger op til at et salg kan blive en rigtig god forretning. I følge rapporterne vil reklameindtægterne stige, så det mere en rigeligt opvejer indtægterne fra licenspengene. Kulturminister Brian Mikkelsen siger, at TV2 omdannes til et statsaktieselskab inden sommerferien, og i løbet af efteråret sælges aktierne. Dansk Folkeparti siger, at det bliver til en passende, dansk køber. Den sandsynlige køber er et konsortium bestående af Jyllands-Posten/Politiken sammen med Egmont-koncernen. Konsulentrapporterne peger på, at 15 nordiske medievirksomheder er potentielle købere. Hidtil har man sat tallet til 7 - 8.

Oppositionen uden for regeringen og DF er stadig skeptisk også efter rapporten, men regeringen har nu flertallet i hus.



Iraker: Klar til oprør

En tidligere irakisk hærchef i Danmark fik i dag forlænget sin varetægtsfængsling ved retten i Sorø. Irakeren, Nazir al-Khazraji, er mistænkt for medvirken til krigsforbrydelser - giftgasangreb på den kurdiske civilbefolkning i 1988- og opholder sig derfor på "tålt ophold" i Danmark. Sidste år blev regeringen opmærksom på sagen, og politiet har indledt en undersøgelse af beskyldningerne. Samtidig har nogle hævdet, at hærchefen er - eller kan blive - en vigtig brik i USA's planer med Irak efter Saddam Hussein. CIA skulle endda havde hjulpet ham ud af Irak. Uofficielle henvendelser om at få ham løsladt og sendt til USA har også været fremme - men officielt afviste viceforsvarsminister Douglas Jay Feith i sidste uge, at man kender noget til manden.

Nazir al-Khazraji siger, at han håbede at blive sat på fri fod, så han kan slutte sig til den irakiske eksilopposition i kampen mod Saddam Hussein.



Brugsanvisning til Danmark

Til hjælp for integrationen af udlændinge i Danmark, har Ministeriet for Flygtninge og Indvandrere (Integrationsministeriet) udgivet bogen "Medborger i Danmark". På 150 sider fortæller man om hvordan det er at leve i Danmark, med praktiske eksempler på normal optræden. Bogen byder de fremmede velkommen, bl.a. med følgende ord: "I Danmark tror vi på, at den mangfoldighed, som du og andre tilfører os udefra, kan give fornyelse og dynamik, og vi håber derfor, at du vil involvere dig aktivt i det samfund, du nu er en del af." Bogen findes på flere sprog foruden dansk, men er mest tænkt brugt som en del af danskundervisning for udlændinge.

Bogen er også til rådighed på internettet - både i HTML og PDF:

http://www.inm.dk/publikationer/medborger_i_danmark/index.html



Dårlig Metro-dag

Den københavnske Metro havde en rigtig dårlig dag i dag. Af endnu ukendte årsager kunne det automatiske kontrolsystem ikke finde ud af at stoppe på to stationer i en retning. F.eks. ville tog på vej mod Vestamager ikke stoppe på Universitet-stationen, mens der ikke var problemer i retning mod Nørreport. Passagerer blev opfordret til at køre "forbi" de to stationer og så skifte til modsat retning på næste station. Som det ikke var nok, så stoppede en togstamme med 250 passagerer mellem Nørreport og Kgs. Nytorv i eftermiddags, og ville ikke starte manuelt. Passagererne måtte forlade toget til fods - 150 kom op via en nødudgang ved Sjæleboderne, mens 100 blev ledt hen til Kgs. Nytorv station. (Tunnelrørene er så store, at der er plads til et fortov ved siden af sporene, ligesom rørene altid er fuldt oplyst!)

Årsagen til uregelmæssighederne er ikke fundet endnu.



Dundas leveret tilbage

Torsdag underskrev Grønlands landstyreformand Hans Enoksen sammen med repræsentanter for USA og Danmarks regeringer en aftale, som leverede den gamle Thule-boplads Dundas tilbage til grønlænderne. Den har ellers været en del af det lukkede område ved Thule-basen. Underskrivelsen fandt sted i Nuuk. Uden for Hans Egedes hus, hvori den fandt sted, demonstrerede en række repræsentanter for Thule-folket mod aftalens ordlyd. Der står bl.a. i aftalen, at oprydningen af de 3 lossepladser på området ikke skal foretages af amerikanerne, men af den danske stat. Og så gælder aftalen kun en lille del af Thule-basens område.



Pressechef anker injurie-dom

Torsdag tabte Dansk Folkepartis pressechef, Søren Espersen, en injuriesag, han havde andlagt mod LO's ungdomsblad, Tjeck Magazine. Bladet havde skrevet, at Søren Espersen var opført i medlemskartoteket for de danske nazister, DNSB. Selv hævder han, at han aldrig har været medlem, men at han i forbindelse med journalistisk arbejde på BT har haft kontakter til nazister i Aalborg. Retten fandt, at Tjeck Magazine havde god grund til at viderebringe oplysningerne - oplysninger som Søren Espersen har kaldt "urigtige" og "ubærlige." Retten tager ikke stilling til, om det er en fejl, at Søren Espersen står på listerne. Søren Espersen har nu besluttet at anke afgørelsen til landsretten.



Bus hang efter færge

Bremseproblemer var formentlig årsagen til, at en tom bus på hurtigfærgen Max Mols næsten kørte i havnen i dag. Bussen trillede igennem den tynde bagklap, da færgen forlod færgelejet i Århus havn, men blev hængende halvvejs ude. Max Mols vendte tilbage til havnen, så en kran kunne løfte bussen tilbage til vogndækket. Færgen kunne fortsætte efter 2 timers forsinkelse, men blev snart efter erstattet af en reservefærge, så Mols-linien yderligere forsinkelser. [Bussen var som nævnt tom og de materielle skader begrænsede, men det er en af de daglige uheld, der er visuelt stærke. Billederne er garanteret gået verden rundt!]


DilleSport


BADMINTON: Godt nyt til Peter Rasmussen

Europamester Peter Rasmusssen, der meldte fra Swiss Open for at få scannet sin skadede fod, kan ånde lettet op. Skaden viser sig ikke at være andet end en infektion, forårsaget af overanstrengelse. Han kan derfor begynde at træne igen i fuldt omfang, og deltage i de næste, interantionale turneringer op til VM.



BADMINTON: Swiss Open 2003

1/4-finaler

Herresingle

  Anders Boesen, DEN
    - Hock Kim Yong, MAS
        15-13, 15-8
  Indra Wijaya, SING
    - Niels Chr. Kaldau, DEN
        15-3, 15-5

Der er ingen tilbage i damesingle

Herredouble

  Yim Bang Eun/Kim Yong Hyun, KOR
    - Jens Eriksen/Martin Lundgaard, DEN
        15-13, 11-15, 15-6
  Chen Rui/Chen Qiqiu, CHN
    - Lars Paaske/Jonas Rasmussen, DEN
        15-13, 15-13

Damedouble

  Yang Wei/Zhang Jiewen, CHN
    - Pernille Harder/Mette Schjoldager, DEN (1)
        7-11, 11-1, 11-7
Både Lene Mørk/Helle Nielsen og Rikke Olsen/Ann-Lou Jørgensen tabte deres sene 2. runde kampe torsdag.

Mixeddouble

  Jens Eriksen/Mette Schjoldager, DEN (1)
    - Tony Gunawan/Eti Tantra, USA
        11-8, 11-7
  Lars Paaske/Pernille Haarder, DEN
    - Michael Lamp/Ann-Lou Jørgensen, DEN
        6-11, 11-2, 11-3



Vejret

Gråvejr - bortset fra en kort periode i Østjylland i formiddags. Temperaturer mellem -2 og +2 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4311 DKK,   1GBP     10,9442 DKK,   1USD      6,8565 DKK
100JPY     5,7740 DKK,   1AUD      4,1099 DKK,   1CHF      5,0645 DKK   
1CAD       4,5545 DKK,   1NZD      3,8414 DKK,   1SEK      0,8189 DKK
1NOK       0,9846 DKK,   100ISK    8,79   DKK  
1SGD       3,9318 DKK,   1HKD      0,8791 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   151,53 -1,52   KFX (mest omsatte aktier): 178,09 -2,10
Pr. 31/12:   166,56                                    199,49
                            KVX (Vækstaktier i DK):    166,37 -0,31
                            Pr. 31/12                  172,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)