Næstformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, kalder situationen omkring retsagen for "ren bananrepublik," mens formand for Folketingets retsudvalg Anne Baastrup, SF, mener den er "dybt betænkelig!" Peter Skaarup opfordrer regeringen til ikke at ratificere den nye europæiske antiterrorlovgivning. Efter den kan danskere, mistænkt for alvorlige kriminalitet, udleveres til retsforfølgelse i andre EU-lande.
Offentlig løn stagnerer
I løbet af det sidste år er kommunalt og amtsligt ansattes løn steget
med 1,3% viser tal fra Danmarks Statistik. I samme periode er priserne
steget med 2,6% Det har fået Forbundet af Offentlige Ansatte, FOA,
den fælles forhandlingsorganisation for fagforeninger med offentligt
ansatte medlemmer til varsle stop for "ny løn," det individuelle
lønsystem. Systemet virker åbenbart ikke, siger Dennis Kristensen,
formand for FOA, til DR Online. Meningen var, at en del af lønstigningen
i overenskomstperiode skulle ske ved individuelt forhandlede tillæg -
og det sker tilsyneladende slet ikke. Det var ellers kommuner og amter,
der pressede på for at få "ny løn" ind i overenskomsten, siger formanden.
Kommunernes Landsforening maner til ro og siger, at det endnu er for
tidligt at vurdere virkningen af den 2-årige overenskomst.
Der er 650.000 ansatte i kommuner og amter.
Dronning aflyser rejse
Dronning Margrethes officielle rejse til Rusland til juni er blevet
aflyst. Det er hensynet til dronningens ryg, som gennemgik en
kompliceret operation i starten af året, som har medført denne og andre
aflysninger. Men i dette tilfælde løser den også en diplomatisk knude
mellem Danmark og Rusland. Forholdet mellem landene er nemlig endnu ikke
blevet normaliseret efter krisen sidste efterår i forbindelse med
russernes forsøg på at få udleveret den tjetjenske politiker Akhmed
Sakajev, mistænkt for terrorisme.
Tilstår - og undskylder
Den hovedmistænkte for bombeattentatet mod en natklub på Bali, Ali
Imron, tilstod på en pressekonference i dag, at det var ham, der stod
bag. Han sagde, at han var medlem af en lokal afdeling af den
indonesiske islamiske gruppe Jemaah Islamiah - og at ingen udlandske
personer eller grupper havde været indblandet. Målet med angrebet var
"USA og dets allierede." Han undskyldte overfor ofrenes familie. Omkring
200 mennesker blev dræbt, heraf 3 unge danske kvinder.
Thor i Randers lukker
Thor bryggeriet i Randers skal lukke, siger ejerne, Bryggerigruppen i
dag. En lukning vil koste selskabet 20 mill. DKK, men medføre en årlig
besparelse på 15 mill. DKK. Øl-mærket Thor vil ikke forsvinde.
Produktionen flyttes til Bryggerigruppens andre bryggerier i Århus
(Ceres) og Fakse (Faxe). Beslutningen om lukning er ikke endelig.
Selskabet er i gang med at forhandle med medarbejderne om afskedigelser
- noget man i følge loven er forpligtet til. 150 er ansat på bryggeriet
i Randers.
Nyt flyangreb
Danske F16-fly har igen deltaget i bombeangreb i Afghanistan. I følge
Flyvertaktisk Kommando kastede et af 2 fly under en patrulje en
laserstyret bombe og affyrede maskinkanon mod fjendtlige styrker. En
kolonne af koalitionsstyrker var kommet under beskydning et sted i
Afghanistan. Nærmere detaljer er ikke offentliggjort.
Olieskib frit
Det amerikansk ejede olietankskib Acushnet kom fri af grunden ved Hatter
Barn øst for Samsø ved midnat, natten til i dag. Da højvandet var på sit
højeste kunne skibet, der grundstødte med 35.000 tons olie fredag,
trækkes flot uden problemer. Det er nu ankret op ud for Kalundborg, mens
dykkere undersøger skibet for eventuelle skader. Skibet er af den
farlige og snart ulovlige enkeltskrogtype.
SOK sænker olieudslip
En præventiv procedure, som Søværnets Operative Kommando, SOK, har
udført i nogen tid har givet gode resultater. Ulovlige udledning af
spildolie fra skibe i danske farvande blev halveret sidste år. Der var
255 tilfælde i 2002, mød 500 i 2001. Proceduren er meget enkel. Hver
gang et nyt skib nærmer sig dansk farvand, ringer SOK simpelthen til
kaptajnen på skibet, og i forbindelse med de normale oplysninger om
afskibningshavn, destination og last, bliver skibsføreren mindet om, at
udledning af olie er ulovligt og kan koste store bøder. Mange kaptajner
har ellers før foretrukket at smide olien i havet, fordi det kostede
penge at skaffe sig af med olien miljømæssig forsvarligt i havnene.
Derfor var forureningen fra denne type udslip et større problem end
olieudslip ved ulykker eller haverier. Proceduren vil nu blive udbredt
til hele Østersøen.
Oscar-nominering
Endnu en gang er en dansk kortfilm blevet nomineret til det amerikanske
filmakademis Oscar uddeling. Det er filmen "Der er en yndig mand" af
Martin Strange-Hansen. Det er en film om en arbejdsløs dansker, der ved
et uheld på arbejdsformidling bliver sendt på sprogskole som om han var
fra Pakistan. Der forelsker han sig i lærerinden. Der var derimod ikke
nogen nominering til Susanne Bier's "Elsker dig for evigt." Oscar-festen
finder sted 23. marts.
1. runde, herresingle:
Kenneht Carlsen, DEN - Magnus Norman, SWE 7-5, 5-6, 7-6Kenneth Carlsen er seeded nr. 8 i turneringe, der har en præmiesum på 380.000 USD.
Vejret
Overskyet men ingen nedbør i dag. Temperaturer mellem -3 og 0 grader.
Finansmarkederne
1EUR 7,4322 DKK, 1GBP 11,2507 DKK, 1USD 6,9421 DKK 100JPY 5,7153 DKK, 1AUD 4,0881 DKK, 1CHF 5,0666 DKK 1CAD 4,5412 DKK, 1NZD 3,8065 DKK, 1SEK 0,8127 DKK 1NOK 0,9955 DKK, 100ISK 8,97 DKK 1SGD 3,9506 DKK, 1HKD 0,8901 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 155,20 +0,34 KFX (mest omsatte aktier): 182,64 +0,54 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 169,48 +0,61 Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)