mandag, 10. februar 2003 24:38 (CET)


Arriva: Det er DSB's skyld!

I dag indsatte Arriva busser på 44 afgange på de privatiserede jyske lokalbaner, for at undgå at skulle aflyse togafgange. Der var problemer med at få busserne til at holde togenes køreplan, men det vil man justeret ved at ændre køreplanerne. Samtidig retter Arriva's ledelse kritik af DSB. Det engelskejede selskab mener, at DSB ikke har overholdt en samarbejdskontrakt mellem de to selskaber, ved ikke at stille tilstrækkeligt med uddannede lokoførere til rådighed. Det afviser DSB. Der står intet i aftalen om forpligtelser om at stille med lokoførere. Aftalen gælder kun hvilke regler, der gælder, hvis man aftaler at låne hos hinanden. Men sådanne aftaler har man ikke, siger DSB, der i dag valgte at offentliggøre aftalens ordlyd.

Arriva er også gået til modangreb mod Trafikministeriet. Arriva's advokater vil formelt klage over Trafikministeriet, med krav om at ministeriet erkender, at Arriva har levet op til kontrakten om drift af togforbindelserne. Direktør Johnny Hansen, Arriva, siger til Børsen, at "Vi mener, at vi til punkt og prikke har opfyldt vore forpligtelser over for ministeriet!" Indsættelsen af busser er ifølge Johnny Hansen også "helt i overenstemmelse" med kontrakten.



Fængselsstrejke

Personalet i Nyborg Statsfængsel nedlagde i dag arbejdet i protest mod ledelsen. Medarbejderne mener direkte, at ledelsen efter overfald på nogle af lederne, i alt for høj grad giver efter for krav fra de stærke fanger - typisk medlemmer af rockergrupper. Ledelsen har som følge deraf forsømt samarbejdet med medarbejderne - og ovenkøbet mistet kontrollen over økonomien i fængslets drift. Fængselsbetjentene er frustrerede over, at Kriminalforsorgen må gennemføre drastiske besparelser som følge af budget underskud. Der var dog forhandlinger mellem medarbejdernes fællestillidsmand, H.C. Hansen og fængslets ledelse her til aften. Mens medarbejderne holdt fagligt møde og derefter strejkede, blev fængslets drift varetaget af elever.



Frit valg i overenskomst

En ny type overenskomster er ved at blive forhandlet på plads i Danmark. Senest har Finansforbundet indgået overenskomst med Finansrådet. I overenskomsten kan de 50.000 medlemmer vælge mellem mere i løn, flere fridage - eller en gratis ADSL-forbindelse til hjemmet. I sidste uge var det Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Forbund, NNF, som indgik overenskomst, med frit valg mellem mere i løn eller mere ferie.

Lørdag vedtog LO's kongres et nyt værdigrundlag, hvor målet er større frihed for hver enkelt medlem.

Kongressen vedtog i øvrigt også formelt at bryde båndene til Socialdemokratiet. Det betyder dog ikke, at al støtte fra fagbevægelsen til Socialdemokratiet ophører. LO er en paraplyorganisationer, og mange af de store fagforeninger - f.eks. SiD - vil fortsætte partistøtten, og eventuelt udvide den, hvis det bliver nødvendigt.



Dømt for fyrværkerifabrik

Ulovlig fremstilling af fyrværkeri i en kælder under en boligblok medførte i dag fængsel på mellem 3 og 6 måneders fængsel til 4 mænd. Under en ransagning i kælderen, der ligger i Vanløse, fandt politiet 200 kanonslag og 75 kg. sortkrudt. Desuden var væggene i kælderen belagt med et tyndt lag krudtstøv - en vildfaren gnist kunne have fået kælderen til at eksplodere og adskillige mennesker kunne være omkommet. Alligevel lavede de 4 mænd mad over et gasblus - og røg cigaretter - nede i kælderen. 3 af mændene var afghanske asylansøgere, og de blev dømt til udvisning efter strafafsoningen.



Salus solgt

Det russiske køleskib Salus, der ligger i Rønne Havn, er ved retten i Rønne solgt under tvangsauktion formedelst 660.000 DKK. Køberen var en skibsophugger fra Letland. Salus blev landskendt, da skibet blev målet for en international blokade fra det Internationale Transportarbejder Forbund. Skibets russiske ejer havde ikke udbetalt løn til besætningen, men i stedet forsøgt at organisere et tæskehold til at få besætningen banket på plads. I stedet måtte ejeren og hans to stærke mænd i retten, hvor det fik op til 8 månedes fængsel - efterfulgt af udvisning. Besætningen er rejst hjem, men en stor del af pengene fra salget går til dem, for at dække manglende løn. Siden besætningen rejste, og lasten af frosne fisk var blevet fjernet, har skibet ligget ved kajen - men uden at betale havneafgift. Det en begæring om betaling af netop havneafgifterne, der sendte Salus på tvangsauktion.



Tankskib på grund

Et tankskib, "Acushnet", indregistreret på Bahamas, gik fredag på grund vest for Samsø. Tankeren er af den farlige enkeltskrogede type, og der er 35.000 tons olie ombord. Skibet stod ret hårdt på grunden, men dykkere konstaterede lørdag, at der ikke var synlige skader under vandlinien. Det var nødvendigt at pumpe 5-8.000 tons over i et andet skib, før man kan håbe på at få Acushnet flot. Søndag aften forsøgte man så at få skibet af grunden. Det lykkedes i første omgang at få skibet i bevægelse og drejet rund - men så gik det på grund igen, og man måtte vente til mandag aften, før man kunne prøve igen - næste gang det blev højvande.



Våbensmuglersag opgives

En næsten 20 år gammel sag om ulovlig smugling af våben til det daværende styre i Sydafrika må sandsynligvis opgives endeligt, fortæller DR-TVA. Ejeren af det daværende Trigon-rederi, Anders Jensen, flygtede til Sydafrika, da Bagmandspolitiet sigtede ham for at hjælpe 6.000 tons våben til apartheidstyret, uden om FN's våbenembargo. Anders Jensen, der nu er 82 år, har boet i Sydafrika lige siden. Det er justitsministeriet i Sydafrika, som nu endelig har afvist den danske begæring om udlevering.


DilleSport


BADMINTON: Peter Rasmussen trækker sig

Den danske europamester - og tidligere verdensmester - i herresingle, Peter Rasmussen har i dag meddelt, at han ikke stiller op til All England 2003.

Peter Rasmussen, der er seeded som nr. 7, angiver ømhed i venstre ankel som årsag. Han har lidt af overanstrengelse i foden en månedstid, men havde besluttet sig for at teste foden ved DM i Svendborg. Her viste det sig efter blot 3 kampe, at han blev øm i foden og ikke kunne give sig fuldt ud i en kamp. Han måtte trække sig fra 1/2-finalen mod Anders Boesen. Han siger til DR Sporten Online, at "Det er jo lidt uheldigt at jeg må melde afbud til All England, når nu VM-udtagelsen falder efter den turnering. Men jeg har gjort op med mig selv, at er jeg skadet, så kan jeg ikke spille, og er jeg ikke skadet så spiller jeg!"

[Artiklen er taget fra DilleSport Special, på adressen:]

http://www.dillesport.dk/sportspc/All2003/index.dk.html



HÅNDBOLD: Champions League

(lørdag)    Ikast/Bording - Larvik, Norge       28-21
            Nordstrand, Norge - Viborg          22-17



HÅNDBOLD: Ligaen Kvinder

(lørdag)    Team Nord -  GOG/Gudme              15-23
            Horsens - FCK                       31-27
            Kolding - Slagelse                  28-31
            Skovbakken/Brabrand - Randers       29-28



HÅNDBOLD: Ligaen Mænd

(lørdag)    Kolding - Fredericia                21-22
(søndag)    Ajax/Farum - Tvis Holstebro         28-26
            Bjerringbro - Helsinge              37-30
            GOG/Gudme - Otterup                 32-22
            Århus - FCK                         31-29



ISHOCKEY: Intrum Justitia Cup

(lørdag)    Norge - Polen                        5-4
            Danmark - Ukraine                    3-2
Danmar var bagud får minutter før tid, men nåede 2-2 og dermed forlænget spilletid. Det klarede danskerne bedst.

(søndag)    Polen - Ukraine                      3-8
            Danmark - Norge                      5-2

Dermed vandt Danmark turneringen, foran Norge, Ukraine og Polen.



Vejret

En del sol i weekenden - i dag sol over hele landet i formiddags. Efterhånden bredte skyer sig fra sydøst og dækkede Bornholm, Sjælland og Lolland-Falster. Temperaturer mellem -1 og +3 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4323 DKK,   1GBP     11,2372 DKK,   1USD      6,8767 DKK
100JPY     5,7071 DKK,   1AUD      4,0770 DKK,   1CHF      5,0705 DKK   
1CAD       4,5159 DKK,   1NZD      3,7959 DKK,   1SEK      0,8114 DKK
1NOK       0,9960 DKK,   100ISK    8,90   DKK  
1SGD       3,9157 DKK,   1HKD      0,8817 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   154,86 -2,00   KFX (mest omsatte aktier): 182,10 -2,75
Pr. 31/12:   166,56                                    199,49
                            KVX (Vækstaktier i DK):    168,87 +1,20
                            Pr. 31/12                  172,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)