Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) vil ikke umiddelbart gribe ind over for forsvarets ledelse. I stedet vil han nedsætte en arbejdsgruppe, bl.a. med repræsentanter for pressen, som skal på mulighederne for at informere bredt.
Tobak forbudt for børn?
Dansk Folkepart er positiv overfor et forslag fra Socialdemokratiet, og
bryder derved muligvis en borgerlig politik på området.
Socialdemokraterne vil have indført en lov om, at forretninger ikke må
sælge tobak til unge under 15 år. Sundhedsordfører Birthe Skaarup (DF)
vil anbefale de øvrige medlemmer af Dansk Folkeparti at stemme for det
socialdemokratiske forslag. Regeringspartierne har hidtil - med støtte
fra Dansk Folkeparti - hindret at et forbud bliver indført.
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen siger til TV2 Nyhederne, at
forbuddet er meget vanskeligt at håndhæve - og at der ikke er noget, der
tyder på at det vil få en virkning på antallet af unge, der begynder at
ryge.
Blebørn arbejdsrisiko?
Allerød kommune skal nu overveje, om man vil kræve at børn skal være
renlige, inden de kommer i børnehaver - i stedet for nu, at det
automatisk sker, når de er fyldt 3. Problemet er, at børn bruger ble
længere nu, end de har gjort tidligere - og dermed også efter, at de er
fyldt 3 år. Det er arbejdsformidlingen, der har stillet Allerød kommune
overfor dilemmaet. Her kræver man nemlig, at hvis der skal skiftes
bleer, skal det ske på pusleborde af hensyn til børnenes
sikkerhed og personalets helbred. Børnehaverne er ikke i dag forsynet
med pusleborde.
[En årsag til, at børn går med ble længere kan være, at man ikke ikke generes af moderne bleer, spekulerede en pædagog i DR. Det kunne lyde som en reklame for - ja, netop - bleer!]
Lego fyrer 161
Lego-koncernen har oplevet et meget skuffende julesalg, og det får nu
konsekvenser. 161 medarbejdere fra produktionen i Billund er blevet
afskediget Der er tale om tilpasninger i dette års regnskab, oplyser
ledelsen. Regnskabet for 2002 er endnu ikke færdigt, men resultatet der
"bliver bedre" end 2001.
Mediekoncern ude efter TV2
Mediekoncernen, som blev dannet ved sammenslutningen af udgiverne af
Jyllands-Posten og Politiken har nu - som ventet - meldt ud, at man er
interesseret i at købe TV2, som regeringen vil sælge. Jyllands-Posten og
Politiken har allieret sig med den mediegiganten Egmont, som i forvejen
har tv og filmrettigheder. Store internationale mediekoncerner, bl.a.
MTG, Bonnier, Schibsted og Det Berlingske Officin har allerede vist
deres interesse. Men politikerne har endnu ikke begyndt at overveje
betingelserne - det sker først senere i denne måned.
2 x Robert til Paprika Steen
I går aftes blev den ene af de to store, danske filmpriser uddelt. Det
var Det Danske Filmakademis Robert-priser. Her fik skuespilleren Paprika
Steen for første gang i prisens historie en Robert på som bedste
hovedrolle og bedste birolle. Det var i to forskellige film. Hovedrollen
var i Jesper W. Nielsen "Okay" og birollen var i Susanne Biers "Elsker
dig for evigt." Sidstnævnte, der er en dogmefilm, og Ole Bornedals
internationale storfilm "Jeg er Dina" trak de fleste priser - 5 hver.
"Jeg er Dina" var bedst til til fotografi, scenografi o.s.v., mens
"Elsker dig for evigt" blev bedste film, publikumsprisen og også bedste
mandlige birolle (Nikolaj Lie Kaas). Bedste mandlige hovedrolle gik til
Jens Albinus i Nils Malmros film "At kende sandheden" - den fik også
bedste manuskript og bedste instruktion.
Et dødsfald
Skuespilleren Bodil Kjer døde lørdag, 85 år gammel.
Mixeddouble (lørdag)
Jens ERIKSEN/Mette SCHJOLDAGER, Hvidovre (1) - Jonas RASMUSSEN/Rikke OLSEN, KastrupMagleby (2) 4-11, 11-9, 13-12 (57m)
Damesingle
Camilla MARTIN, Værløse (1) - Tine RASMUSSEN, KastrupMagleby (2) 11-8, 11-2 (22m)Ved at tage DM for 13. gang - i træk - slog Camilla Martin Lene Køppens gamle rekord på 12 DM. Rækkens overraskelse var useedede Amalie Ørsted, som nåede semifinalen ved at slå Christina B. Sørensen (3-4) og Amalie Fangel (5-8).
Herresingle
Peter GADE, Gentofte (3.-4.) - Anders BOESEN, Horsens (3.-4.) 15-8, 15-7 (43m)Peter Rasmussen (1) trak sig på grund af en mindre fodskade, som han frygtede kunne bringe All England deltagelse i fare. Kenneth Jonassen (2) blev slået af Peter Gade i 1/2-finalen. Peter Gade viste stort spil og styrke gennem hele turneringen - i en klasse for sig. Danske herresingler er ellers stærke for øjeblikket. Anders Boesen er nu nr. 6 i verden. Kenneth Jonassen, som Peter Gade slog 15-5, 15-12, er nr. 4. Peter Rasmussen er nr. 11. Peter Gade er kun nr. 86 på grund af sin skadespause.
Herredouble
Jim LAUGESEN/Michael SØGAARD, Gentofte/KastrupMagleby (3-4) - Jens ERIKSEN/Martin LUNDGAARD, Hvidovre/Værløse (1) 17-16, 15-11 (50m)
Damedouble
Ann-Lou JØRGENSEN/Rikke OLSEN, KastrupMagleby (1) - Pernille HARDER/Mette SCHJOLDAGER, KastrupMagl/Hvidovre (2) 11-4, 11-2 (21m)Alle resultaterne med korte kampreferater fra de tv-transmiterede kampe findes på adressen:
http://www.dillesport.dk/sportspc/dm2003badm/index.dk.php
BADMINTON: Sudirman Cup
VM for landshold afholdes 18.-23. marts i Holland. I dag blev
lodtrækningen offentliggjort.
Danmark skal spille mod Indonesien og England i gruppe 1B. Vinderen af denne gruppe skal spille mod vinderen af gruppe 1A, (Kina, Korea og Thailand). Kina har vundet VM de sidste 4 gange. Færøerne spiller i gruppe 7A, sammen med Gibraltar, Tyrkiet og Jamaica.
Det er første gang Sudirman Cup holdes adskildt fra individuelt VM.
HÅNDBOLD: M-VM 2003
Efter Danmarks exit (som nr. 9), var det de gamle topnationer - og
Kroatien - til at kæmpe om medaljerne:
Semifinaler:
(lørdag) Tyskland - Frankrig 23-22 Spanien - Kroatien 37-39To tætte kampe - den sidste gik i overtid.
Finale:
(søndag) Kroatien - Tyskland 34-31En af de bedst spillede finaler længe, ifølge eksperter. Kroatien var en fortjent vinder - men kampen blev afgjort i de sidste minutter.
(lørdag) FCK - Tvis Holstebro 30-21 Ikast/Bordgin - Team Nord 27-21 Viborg - Skovbakken 31-18 (søndag) GOG/Gudme - Kolding 25-22 Randers - Horsens 26-24
(søndag) Herlev - Vojens 4-3 Frederikshavn - Rungsted 6-4 Aalborg - Esbjerg 8-4 Herning - Rødovre 3-1
Vejret
Lørdag var solrig, med temperaturer ned til -10 graders frost. Søndag
kom fronter ind fra vest - som regn i Jylland, men efterhånden som det
kom østover slud og sne. Temperaturer steg til omkring frysepunktet. I
dag mest overskyet, men også perioder med sol. Temperaturer op til
mellem 1 og 4 graders varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4377 DKK, 1GBP 11,3501 DKK, 1USD 6,9323 DKK 100JPY 5,7536 DKK, 1AUD 4,0411 DKK, 1CHF 5,0652 DKK 1CAD 4,5622 DKK, 1NZD 3,7583 DKK, 1SEK 0,8055 DKK 1NOK 0,9945 DKK, 100ISK 8,97 DKK 1SGD 3,9776 DKK, 1HKD 0,8888 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 158,83 +0,35 KFX (mest omsatte aktier): 187,31 +0,49 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 166,03 -0,37 Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)