onsdag, 22. januar 2003 23:39 (CET)


Går Danmark i krig?

Forsvarsordfører Villy Søvndal, SF, prøvede i Folketingets spørgetid i dag at få statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at svare på, om USA havde bedt Danmark om direkte hjælp til en krig mod Irak eller ej. Anders Fogh Rasmussen ville ikke svare - alle diskussioner om med eller ej ville blive udnyttet af Saddam Hussein til at tro, at han ikke behøver tage truslerne alvorligt. Regeringen blev støttet af Dansk Folkeparti, men Socialdemokratiet fulgte, sammen med Enhedslisten, Villy Søvndal's initiativ til at kalde statsministeren og udenrigsminister Per Stig Møller i samråd i Folketingets udenrigspolitisk nævn.

Efter debatten kom der nyheder om sagen fra USA. Ifølge avisen The Christian Science Monitor bekræfter amerikanske embedsmænd, at USA har henvendt sig til Danmark for at få tilsagn om deltagelse i en koalition mod Irak også uden om FN. Anders Fogh Rasmussen ville i spørgetiden afvise, at Danmark måske ville støtte en krig uden at den var sanktioneret af FN. I følge det danske udenrigsministerium hentyder den amerikanske avishistorie imidlertid til USA's henvendelse til NATO i november sidste år.



Udenrigsminister i klemme

Den danske udenrigsminister Per Stig Møllers (K) "afklaring" af den danske regerings syn på fangerne på Guantanamo-basen i Cuba. Per Stig Møller erklærede dem som krigsfanger i "krigen mod terrorisme" og de kunne først regne med at slippe ud, når den krig var slut - om der skulle gå 10, 20 eller 30 år. I dag regnede kritikken ned over udenrigsministeren - både fra danske politikere og internationale jurister. Der er ikke noget, der hedder "krigsfanger på ubestemt tid" ifølge Geneve-konventionen. Per Stig Møller ville overlade det til USA at vurdere, hvornår krigen var slut. Der har dog ikke været nogen kommentar fra USA, som Per Stig Møller også gik direkte imod. USA har defineret fangerne som "ulovlige kombatanter" for netop ikke at skulle tage hensyn til Geneve-konventionens krav eller amerikanske borgerrettigheder. En af fangerne er født dansk statsborger, som resultat af et dansk-marokkansk ægteskab.



Stor smuglersag afgjort

10 mand blev i dag i Østre Landsret kendt skyldige i ialt 135 forskellige strafbare forhold. Sagen drejede sig hovedsagligt om smugling. To brødre af libanesisk herkomst blev dømt skyldige i at have indsmuglet 20 kg kokain fra Brasilien. Men derudover drejede sagen sig om fremstilling af falske pas, menneskesmugling, vold og trusler. Der var også tale om fremstilling af flere tusinde falske HT-klippekort, der blev solgt igennem københavnsk kiosker.



Viasat stævnes

Forbrugerrådet er træt af at håndtere klagesager fra frustrerede satellitseere, og har nu taget skrid til at sagsøge det engelske selskab, Viasat, som sælger abonnementer til satellitmodtagere. For at få kunderne til at skifte fra analoge systemer til digitale, har Viasat i næsten 2 år kørt et "tilbud", hvor man gratis får en digitalmodtager, hvis man køber et "guldabonnement" for et år, som koster 256 DKK om måneden. Når så året er gået, og kunderne vil ud af aftalen, finder de ud af, at de automatisk har bundet sig til endnu et år, fordi de ikke opsagde aftalen inden de første 12 måneder var forløbet. I to prøvesager har Forbrugerklagenævnet givet kunderne ret i, at det er urimeligt lange kontraktbindinger, men de afgørelser har Viasat ikke ønsket at følge. De frygter heller ikke sagsanlægget. Informationschef Niels Jørgen Langkilde, Viasat, siger til Ritzaus Bureau, at "selv DR og TV2" argumenterer overfor politikerne for 4-årige budgetter. Viasat har også behov for langsigtet budgetter. Hvis ikke man får lov til at fortsætte systemet, vil det betyde "højere priser."

[Synd at leverandørerne - satellitselskaberne - ikke har tilsvarende langtidsplanlægning. Da vi fik satellitmodtager i sin tid tegnede vi et "mellemabonnement," der gav CNN, BBC, EuroSport o.s.v. I aftalens 2. år forsvandt den ene efter den anden fra Viasat - Viasat prøvede først at hæve priserne, så månedsafregningen var uændret. Men til sidste var der ikke flere kanaler tilbage, og vi fik en check tilbage, da året var forløbet. I dag er der kun TV3 og TV3+ tilbage på vores (analoge) satellit.]



Kunstmuseum får navn

Århus Kunstmuseum fik i dag sit eget, mere internationale navn. Navnet er ARoS - for Aros, som er Århus på latin og ARS, som betyder kunst på engelsk. Museet åbner i foråret 2004.



"For 10 år siden"

[ Citat fra 22.01.1993 ]

Der er nu flertal for et nyt regeringsgrundlag, fremlagt af kongelig undersoeger Poul Nyrup Rasmussen (S). S, R, KRF og CD har tilsluttet sig oplaegget, som er omfangsrigt, og revideret 20 gang, og den tidl. socialdemokrat, og nuvaerende loesgaenger Hans Erenberg kan ogsaa gaa ind for det, efter en samtale med Poul Nyrup Rasmussen. Fordelingen af ministerposter siges ogsaa at laegge fast, men laegges formentlig foerst fast i loebet af weekenden. SF har erkendt, at de ikke kommer med. Det er de skuffede over, men de vil ikke paa forhaand gaa i opposition. Det er foerste gang siden 1960 der er tale om en flertalsregering i Danmark. [DR, d.d.]

[ Citat slut ]

[Det med flertal varede ikke så længe. Ellers skrev nyhederne om endnu en storm over Danmark, en falsk politibetjent havde franarret ældre kvinder 342.000 DKK - indtil han mødte "ægte" kollegaer hos "en kunde." Og så var den kendte gymnastikleder Erik Flensted Jensen død, 84 år gammel.]


DilleSport


BADMINTON: Oprør mod pointsystem

Det engelske badmintonforbund, BAofE, har nu fået tilsagn fra 30 medlemmer af Internationalt Badminton Forbund, IBF, til indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling. Formålet er at få omstødt den bestyrelsesbeslutning, som helt uden konsultationer med IBFs generalforsamling indførte reglen om, at kvinder kun skulle spille bedst af 3 kampe til 11 (3x11) , hvor mændene spiller bedst af 3 til 15 (3x15). Før man forsøgte at give sporten et mere tv-venligt image var det kun kvindesingle, der brugte 3 x 11.

Danmark er blandt de 30 lande, der har skrevet under. Formand for Danmarks Badminton Forbund (DBF), Hans Henrik Fløe, sagde til DR-TV Sporten, at IBF-beslutningen blev taget på en måde, "der ligger meget langt fra den nordiske demokratiopfattelse." Han betegnede det direkte som en "rævekage." IBF har i dag påbegydt arbejde med at finde en egnet dato og sted for den ekstraordinære generalforsamling. Neil Cameron, adm. direktør for IBF, siger i en pressemeddelelse, at IBF selv finder en ekstraordinær generalforsamling overflødig - sagen kunne være diskuteret på det ordinære møde til maj. Det ekstraordinære møde skal ifølge IBF's love finde stede melle 11 marts og 1. april.

http://baeweb.dmxserver.com/news.php?newsid=312 BAofE meddelelse

http://www.worldbadminton.net/getstory.asp?id=757 IBF's svar.



HÅNDBOLD: Ligaen kvinder

(onsdag)    Viborg - Randers            26-21
            Ikast Bording - Kolding     31-23



SEJLADS: VM for Dragebåd

Først i dag blev 2 sejladers af VM afviklet på Tasmanien i Australien. Danske resultater:

2. sejlads      3. Nanoq    8.0 point
3. sejlads      5. Nanoq   10.0 point

Den danske båd med kronprins Frederik ved roret er nu på 7. pladsen samlet set.



Vejret

En del lidt diset sol i formiddags over det mest af landet, men efterhånden igen overskyet og her til aften regn i Midtjylland. Temperaturer op til mellem 2 - 5 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4361 DKK,   1GBP     11,1905 DKK,   1USD      6,9380 DKK
100JPY     5,8779 DKK,   1AUD      4,0694 DKK,   1CHF      5,0856 DKK   
1CAD       4,5320 DKK,   1NZD      3,7766 DKK,   1SEK      0,8036 DKK
1NOK       1,0064 DKK,   100ISK    8,75   DKK  
1SGD       4,0065 DKK,   1HKD      0,8896 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   167,79 -1,92   KFX (mest omsatte aktier): 196,75 -2,77
Pr. 31/12:   166,56                                    199,49
                            KVX (Vækstaktier i DK):    179,88 +0,39
                            Pr. 31/12                  172,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)