Anklageren overvejer, om sagen skal ankes. I mellemtiden skal en af de frikendte i retten igen den 23. januar. Sammen med flere andre mænd er han i Silkeborg sigtet for seksuelle overgreb på en 15-årig pige.
[Sagen fra København er grim - ikke mindst når man ser billederne fra baggården. Men man må erkende, at kvinder i Danmark skal tænke sig grundigt om, når de færdes alene, som en psykolog udtrykte det i et af nyhedsprogrammerne, specielt hvis de også er svage. Svage, "ubeskyttede" kvinder kan af dansk mænd blive opfattet som "billige" og behandlet nedværdigende. Den naturlige reaktion burde være, at stærke mænd beskyttede en kvinde med en sådan udstråling, sagde den kvindelige psykolog.
Sagen havde en mærkelig effekt. Alle mændene var etniske danskere - og diskussionen omkring 2. generationsindvandrere og massevoldtægter er forsvandt fra dagspressen.]
Lomborg-sag: Bestyrelsesmedlem går
Et af medlemmerne af bestyrelsen for Institut for Miljøvurdering,
professor Poul Harremoes, er trådt ud af bestyrelsen med øjeblikkelig
virkning. Poul Harremoes forsøgte i går forgæves at få bestyrelsen til
at suspendere direktør Bjørn Lomborg, mens en uvildig undersøgelse skulle
undersøge instituttets rapporter, som en række eksperter har fundet
bemærkelsesværdige fejl i. Poul Harremoes gav sig, så hele bestyrelsen
stod bag en tillidserklæring til direktøren i går. Men i dag fortrød
han det, sagde han til Ritzaus Bureau. Han henviser bl.a. til, at Bjørn
Lomborg til BT i dag har sagt, at han "ikke gider" at være direktør for
instituttet, og forlader det når hans kontrakt udløber til næste år.
Bjørn Lomborg er træt af al det administrative besvær, der følger af
direktørstillingen.
Sygehus gik for vidt
Snyd med sygesikringsbevis er ikke en alvorlig forbrydelse - heller
ikke hvis dem, der bruger det opholder sig ulovligt i Danmark. Det
har Sundhedsstyrelsen afgjort, efter at man har gransket en sag fra
Frederiksberg Sygehuse. Sygehuset opdagede, at 3 udenlandske kvinder
havde brugte det samme falske sygesikringskort, da de hver fik foretaget
en abort. De anmeldte derefter sagen til politiet som "systematisk
snyd." Sundhedsstyrelsen siger, at snyd faktisk i følge loven kan
direkte ignoreres, hvis personen har "særlig tilknytning til Danmark" - men
generelt giver loven kun hospitalerne pligt til at anmelde, hvis der er
tale om mord eller voldtægter. Frederiksberg Hospital tager afgørelsen
"til efterretning" og overlæge Torben Pedersen vil herefter først spørge
i Sundhedsstyrelsen, før man tilkalder politiet.
Sofie og Mads i top
Sofie og Mads er de mest populære fornavne pr. 1. januar
2002. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. De 5 mest populære
pigenavne er: 1. Sofie, 2. Emma, 3. Julie, 4. Laura og 5 Mathilde. De 5
hyppigste drengenavne: 1. Mads, 2. Mikkel, 3. Mathias, 4. Frederik og 5.
Emil. 24.030 drenge eller mænd hedder Mads, mens der er 10.572, der
hedder Sofie.
[Vi er 20.134, der hedder Leif - og der er 15.798, der hedder Bodil. Statistisk set - Man kan selv slå sit fornavn - eller efternavn - op hos Danmarks Statistik:
http://www.dst.dk/10Se under menu-punktet "Navne."]
"For 10 år siden"
[Det var en af de mest afgørende dage i nyere danske historie for 10 år
siden. Det gav også anledning til en ekstra-udsendelse (som ikke er
arkivere her). Men ellers var det:]
[ Citat fra 14.01.1993 ]
Som tidligere udsendt, saa meddelte statsminister Poul Schluter (K) ved et pressemoede kl. 18.00 at han gik af som statsminister, og pegede paa finansminister Henning Dyremose (K) som sin efterfoelger. Det sker paa baggrund af dommer Mogens Hornsletts konklusion i den saakaldte "Tamilsag". [Her behoeves ikke nogen kildeangivelse, jeg har selv set det direkte paa DR-TV for en time siden!]
[ Citat slut ]
[Sagen er blevet "mindet" i dag, 10 år efter. Men medierne valgte at fokusere på - og interviewe - det egentlige offer for Tamil-sagen: Grethe Fenger Møller. Hun blev senere dømt for falsk vidneforklaring for retten og hendes politiske karriere blev afbrudt for altid. Ellers fortalte nyhederne dengang om en orkan, der hærgede de sydlige og østlige egne, herunder Bornholm, hvor en 15-årig dreng blev dræbt af væltet mur. Fremad og Lyngby fodboldklubber var i finansielle vanskeligheder - ligesom Spies-koncernen, som havde modtaget et købstilbud fra den tyske rejsearrangør LTU.]
Taget på den godt 1 år gamle Siemens Arena i Ballerup brød sammen for et par uger siden. Arenaen havde en permanent cykelbane - en af verdens bedste indendørsbaner - og skulle fungere som træningshal for dansk banecykling, ud over at afholde 6-dagesløb, mesterskaber - og koncerter.
TENNIS: Australian Open
De to tilbageværende danskere i Australien Open 2003 skulle i deres
første runde kamp i dag:
Damesingle:
Yoon Jeong Cho, KOR - Eva Dyrberg, DEN 6-3, 6-3Det var Eva Dyrbergs sidste optræden som elite-tennisspiller. Fremover vil hun koncentrere alene om holdturneringerne. Hun trak sig egentlig tilbage i efteråret, men hendes ranglistepoint gav direkte adgang til Australien Open.
Matchstatistik
http://www.ausopen.com/en_AU/scores/stats/day2/0263ms.html
Herresingle:
Radek Stepanek, CZE - Kenneth Carlsen, DEN 6-0, 7-5, 6-1
Matchstatistik
http://www.ausopen.com/en_AU/scores/stats/day2/0002ms.html
Dermed er alle danskerne ude i 1. runde.
TENNIS: Nyt navn i Copenhagen Open
Der var en enkelt dansk overraskelse, da deltagerne til dette års
Copenhagen Open blev offentliggjort. Den næsten totalt ukendte Frederik
L. Nielsen er med på et wild-card, sammen med Kenneth Carlsen og
Kristian Pless. Frederik L. Nielsen gjorde sig bemærket ved at slå den
topseedede Stephane Roberts, Frankrig, i turneringen ITFs Futures, og
selv komme frem til 1/4-finalen.
Frederik L. Nielsen er barnebarn til Kurt Nielsen, der er den foreløbig eneste dansker, der har nået en Wimbledon-finale.
Vejret
En del sol indimellem skyerne i de nordøstlige egne, resten havde
gråvejer. Sidst på dagen kom et regnvejr ind fra vest. Temperaturer op
til mellem 4 - 8 graders varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4295 DKK, 1GBP 11,2859 DKK, 1USD 7,0242 DKK 100JPY 5,9417 DKK, 1AUD 4,1013 DKK, 1CHF 5,0807 DKK 1CAD 4,5577 DKK, 1NZD 3,7886 DKK, 1SEK 0,8102 DKK 1NOK 1,0138 DKK, 100ISK 8,84 DKK 1SGD 4,0532 DKK, 1HKD 0,9006 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 171,52 -0,62 KFX (mest omsatte aktier): 204,62 -1,49 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 186,33 -0,22 Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)