Kort efter nedstyrtningen blev arenaen afspærret af på grund af risiko for yderligere nedstyrtninger. I løbet af weekenden håber man på at kunne få overblik over risici - og eventuelt få placeret et ansvar for ulykken.
Producenten af tagkonstruktionen, Lilleheden, har givet en detaljeret beskrivelse af hallen - og den henvisning er blevet citeret ofte i dag:
http://www.lilleheden.dk/dk/projekt/multihal/multihal_ballerup.html[Det var DR Online, som fandt henvisningen.]
Nye posttakster
I går trådte Post Danmarks nye takster for brevforsendelser i kraft. Og
det har givet vrede reaktioner - især fra postordrevirksomheder. Det er
ikke justeringen af brevtaksterne - et almindeligt brev stiger fra 4,00
DKK til 4,25 DKK - der er problemet. Men nu er brevets vægt ikke længere
nok. Der er lavet 3 brevkategorier efter størrelse. Et "standardbrev"
må højest veje 50g - og må højest være 5 mm tykt, ellers stort set som
C5 kuverter. Et "storbrev" må veje op til 1 kg - men igen her er der
en tykkelsesbegrænsning på 20mm og en størrelse svarende til C4. Et
"maxibrev" svarer til de gamle almindelige breve - og her koster det
7,00 DKK for de første 50g. Flere store postordrefirmaer har henvendt
sig til Bladkompagniet, som københavnske dagblade i årevis har brugt
til distribution af aviser og reklamer. Andre virksomheder overvejer
oprettelse egne distributionsselskaber.
Post Danmark har stadig monopol på fordeling af breve under 100g.
DSB afvikler togdrift
Lørdag slutter DSB's mere end 100 år gamle monopol på drift at tog på
hovedstrækningerne i Danmark. Da overtager det engelskejede busselskab,
Arriva, driften af de lokale forbindelser på de midtjyske baner. I den
anledning har DSB inviteret på til gratis afskedstur på alle de
strækninger, som bliver berørt. Omkring 1.450 har sagt ja-tak, og derfor
har DSB måtte indsætte særligt lange togstammer. Arriva vandt driften
sidste år, da trafikministeriet underkendte DSB's tilbud som værende
"urealistisk billigt." Det næstlaveste tilbud - Arriva's - blev valgt i
stedet for. [Arriva i Danmark har nogen DSB-erfaring i forvejen, da man
for et par år siden købte resterne af DSB's Rutebiler, som under navnet
Bus Danmark var blevet et voldsomt dræn i statskassen. I forbindelse med
Arriva's overtagelse kom det frem at Arriva blev kritiseret kraftigt for
dårlig togservice i England. Arriva blev senere fyret. I Danmark
overtaget Arriva en stor del af de medarbejdere, som DSB havde ansat i
Jylland - og de har erklæret, at de vil gøre alt for at skabet et højt
serviceniveau med "tog til tiden!"]
Arriva's driftskontrakt gælder 8 år.
DSB selv har vendt Dalgas gamle slogan om, til: "Hvad indad tabes skal udad vindes!" Allerede fra tirsdag starter DSB sammen med en svensk samarbejdspartner udliciteret drift af en toglinie nord for Stockholm i Sverige. Og DSB er i fuld gang med at forberede tilbud på togdrift i Norge, Tyskland og på Arriva's hjemmebane, England.
Herning sælger elselskab
I dag solgte Herning Kommune efter et lukket byrådsmøde aktiemajoriteten
- 64% - i det lokale elselskab, Energigruppen Jylland. Køberen var det
statslige energiselskab DONG, som gav 1/2 mia. DKK for aktierne. Med
salget får kommunen stort set elimineret sine økonomiske problemer
- mens el-kunder, der ikke bor i kommunen ikke får noget ud af
handelen. Salget har fået et politisk flertal på Christiansborg til at
kræve en redegørelse. Tidligere Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
kritiserer voldsomt salget, som han mener er det første skridt i retning
af at overlade kontrollen med dansk el-produktion til få udenlandske
energiselskaber. Første fase er allerede i gang, hvor store danske
energiselskaber opkøber de lokale distributionsselskaber - men i længden
vil de ikke kunne modstå presset fra kapitalstærke spillere. Der er store
muligheder for at trække en gevinst ud selv ved kæmpeinvesteringer, da
de danske elpriser er blandt Europas laveste og distributionsnettet er
fuldt udbygget og allerede betalt af elforbrugerne.
Siden 1. januar har der været frit valg af elselskab i Danmark, men da faste omkostninger til distribution og statsafgifter er ens er det stærkt begrænset hvad den enkelte bruger kan spare. [Uafhængige eksperter mener, at det vil være mere effektivt at udskifte en enkelt almindelig pære med en energisparepære i en almindelig husstand. Det har ikke hindret elselskaberne i at bruge millioner på annoncer i TV.]
IT: Internet 20 år i Danmark
Den 2. januar 1983 modtog den da 20-årige Keld Simonsen på DIKU en e-post
fra en bekendt i Holland, Jim McKay, for at afprøve det nyetablerede
netværk. Netværket udviklede sig til den europæiske del af Internettet, og
beskeden er så vidt det vides den første afsendt med internet-teknologien
til Danmark. De 20 års jubilæum blev fejret ved en reception torsdag
eftermiddag i foreningen DKUUG, som i de første mange år stod for den
"kommercielle" del af internettet i Danmark. Selve DKUUG blev dannet 18.
november samme år - så derfor har foreningen udnævnt 2003 til Unix-året
i Danmark. DKUUG stod oprindeligt for DenmarKs Unix User Group.
Foreningens hjemmeside har adressen:
http://www.dkuug.dk/
IT: GN sælger GN Nettest
Mellem jul og nytår offentliggjorde GN Store Nord, at man havde solgt
det problematiske datterselskab, GN NetTest, til et investeringsselskab
Axcel. Prisen er 1 DKK (én krone), og GN har yderligere indvilget i
at betale 155 mill. DKK til at dække gæld i NetTest. GN NetTest var
for blot et år siden juvelen i GN's selskaber, efter man havde solgt
chipudvikleren Giga til amerikanske Intel for knap 10 mia. DKK. GN
NetTest laver avanceret måleudstyr til teleselskaber, og er blevet meget
hårdt ramt af krisen i IT-branchen verden over. GN Store Nord skønner,
at man har tabt 300 mill. DKK på GN NetTest sidste år. Meddelelsen
medført et kurshop for GN Store Nord på 11%, til slutkurs 23,1 på årets
sidste børsdag.
BADMINTON: OL-projekt i gang
I dag satte landstræner Steen Pedersen navn på nogle af de spillere,
Danmarks Badminton Forbund, DBF, satser på at få med til OL i Athen i
2004. Det drejer sig om Martin Lundgaard, Jens Eriksen, Jonas Rasmussen,
Lars Paaske, Peter Gade, Peter Rasmussen, Camilla Martin og Mette Schjoldager.
Baggrunden for udnævnelsen er, at DBF og Team Danmark dennegang har
skudt ekstra penge i at forberede badmintonspillere optimalt. Projektet
har allerede kørt i 3 måneder. Spillerne vil få ekstra tid til træning
med teknisk træner Lian Ying, mere massage, mentaltræning og
fysionterapi.
Steen Pedersen understreger, at der ikke er tale om en forhåndsudtagelse eller fravalg af andre spillere. Truppen kan både udvides og reduceres, afhængig af resultaterne.
BADMINTON: Elitedivisionen
Grundspillets 7. - og sidste - runde.
(fredag) Horsens - Greve 9-4 Hvidovre BC - Odense OBK Kastrup KMB - Lillerød 12-1 Team Aarhus - Gentofte 13-1
(fredag) GOG/Gudme - Slagelse 23-26Anja Andersens Slagelse-hold havde styr på kampen, og førte på et tidspunkt med 6 mål. GOG kan dog ikke helt afskrives inden returkampen i Slagelse.
Vejret
Overskyet og efterhånden sne i de centrale egne af Danmark. Højeste
temperaturer mellem -5 og 0 grader.
Finansmarkederne
1EUR 7,4283 DKK, 1GBP 11,4282 DKK, 1USD 7,1481 DKK 100JPY 5,9636 DKK, 1AUD 4,0284 DKK, 1CHF 5,1036 DKK 1CAD 4,5673 DKK, 1NZD 3,7479 DKK, 1SEK 0,8158 DKK 1NOK 1,0266 DKK, 100ISK 8,81 DKK 1SGD 4,0968 DKK, 1HKD 0,9165 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 171,59 +1,49 KFX (mest omsatte aktier): 206,63 +2,12 Pr. 31/12: 166,56 199,49 KVX (Vækstaktier i DK): 179,30 +1,72 Pr. 31/12 172,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)